Annonce:
Annonce:
NYT FRA ANDEBY:
Fra Hollywood til Hillerød

Fra Hollywood til Hillerød

Kom og mød Disney-tegner og sanger Jørgen Klubien til kunstudstilling i Hillerød

Jørgen Klubien udstiller tegninger og giver ekslusivt foredrag 

Han er kendt som forsanger i Danseorkestret men har i mere end 30 år haft en ligeså strålende karriere som tegnefilmstegner i USA for bl.a. Disney, Pixar og Tim Burton. Nu tager musiker og tegner Jørgen Klubien turen fra Hollywoods filmstudier til Hillerød Bibliotek, hvor han for første gang nogensinde udstiller tegninger fra sine år som idémand og animator for nogle af verdens største tegnefilmsproducenter.

Fernisering
Torsdag d. 23. januar inviteres der til festlig fernisering på udstillingen ”Skitser fra mit Hollywood” på Hillerød Bibliotek. Her kan man opleve en lang række skitser og storyboardtegninger fra de mange film, som Klubien har arbejdet med de sidste 30 år. Derudover præsenterer han også en række nye malerier, hvor tegneserieuniverset forgrener sig ind i et nyt kunstnerisk spor og viser et stilsikkert karriereskifte fra tegner til kunstmaler.

Udstillingen er for både børn og voksne, der kan glæde sig til en tour de force gennem tegnefilmens nyere historie med moderne klassikere som Løvernes Konge, Cars og Nightmare Before Christmas.

Ferniseringen er fra kl. 17-19 og alle er velkomne! Der bydes på et glas og jazz med duoen Bossa Royale.

Fortællinger fra et Hollywoodliv
Onsdag d. 29. marts kan man også opleve Klubien i et eksklusivt foredrag, hvor han fortæller om sit farverige liv med tegnekunsten. Arrangementet byder på anekdoter fra oplevelserne i de store tegnefilmsstudier og om, hvordan karrieren, der startede som en drengedrøm, har budt på både succes og bump på vejen.

Læs mere om arrangementet her, hvor du også kan finde billetter.

https://hilbib.dk/arrangementer/foredrag-debat/et-liv-med-tegnefilm 

https://hilbib.dk/nyheder/nyt-fra-bibliotekerne/fra-hollywood-til-hilleroed 

Se mere på Facebook:

https://www.facebook.com/search/top/?q=blomst%20los%20angeles 

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce:
0
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Annonce: