Annonce:
Annonce:
NYT FRA ANDEBY:
Miklo_grøn
12 år gammel dreng fra København N
Rip WilliamWolffgang 2014-2014 Det sidste han gjorde på denne side var at blive venner med joachimramlau. Det var bedste venner. De elskede hindanden. Men nu er det slut. Livet er hårdt.
« Dengang jeg mødte Don Rosa og han gav mig hele Don Rosas samlede værker! Spørgsmål! KÆMPE GEVINST!!! DU VINDER LIGE MEGET HVAD! (AFSLUTTET) »

Filosofi

Idag sad jeg og filosferede lidt om livet... Hvad meningen var... Her er hvad jeg kom frem til:

 

Meningen med livet er mening og lykke opstår i forbindelse med oplevelsen af mening

Man har størst potentiale for det gode liv, hvis man forstår og lever efter, at lykke ikke er planlæggelig el. kvantitativt nåbar; meningen med livet er mening, der – som noget kvalitativt momentant og i forskellige, skiftende former indtræffende – giver os en intens følelse af lykke.

“Hvad er meningen med livet?” Dette er filosofiens og livets velkendte grundspørgsmål. Lykke er en følelse. Og man opfyldes af lykke, hvis man oplever mening. Vi mennesker har altid ønsket os og søgt dette på forskellige måder op gennem tiden. Men jeg vurderer, at menings- og lykkesukket i vores samfund aldrig har været større og mere rungende, end det er netop i dag. Det er der én helt bestemt årsag til. For at forstå det, må vi ind og se på vores fokus: hvordan forsøger vi at opnå denne meningslykke?

Hvis man spørger mig, hvad meningen med livet og hvad lykke er, begår jeg – både som filosof og menneske – et grundlæggende fejltrin, hvis jeg svarer på spørgsmålet. Derfor lader jeg være. Men for at kunne vise eller forklare dette, vil jeg (stadig uden at svare på spørgsmålet) indledningsvis sige: Meningen med livet er dét, der giver mening. Hvorfor? Fordi spørgsmålet faktisk kun kan besvares ved, at man glemmer det. Alt, hvad der er glemt, er nemlig til stede. Så når spørgsmålet “Hvad er meningen med livet?” er glemt, er det fordi svaret er til stede. Dette skal forstås således, at mening er noget fra tid til anden vekslende, der ligesom fylder en i en kortere eller længere periode, i en sådan grad at man ikke længere tænker over, om den er der. Følgelig skrev jeg også, at det drejer sig om det, der “giver” mening. Det, der giver mening, er ikke noget, der kan siges eller spørges efter, hvis man ønsker mening. Mening er tilmed ikke-kvantitativ og ej heller noget mål man sætter sig, men noget situativt, som man ikke kan planlægge, dvs. noget der fylder en, “virker” i en, på en måde der gør, at man ikke behøver at spørge efter den, eller gør at man glemmer den – netop fordi den er i en på en fyldende måde, i det pågældende øjeblik eller i en måske længere helhed af sammenhængende øjeblikke og mellemøjeblikke, hvor man føler sig lykkelig.

Da mening er kvalitativ, er livets mening ergo “dét” og “dét” og “dét” etc., som vi ikke med sikkerhed kan sige, hvad er. Vi skal erfare meningen i os, erfare at blive fyldt af mening, men dette kan vi kun gøre lidt på afstand af oplevelsen, hvor vi følte os lykkelige. På samme måde kan man – med Heidegger – sige, at “meningen hænder” i os. Den er m.a.o. en “Ereignis” (på tysk)/en hændelse, som foregår i os og med os; meningen er ikke permanent som en fast substantiel “mening”, den sker i os – “meningen meninger” i os. Vi kan derfor heller ikke fastsætte en “fælles mening”. Der er ingen fælles mening med livet, og der gælder for den enkelte ikke nødvendigvis den samme mening hele livet. Vi udvikler os hver især konstant, hvorfor meningen for os mestendels er ukonstant. Mening er noget specifikt for den specifikke person, i den specifikke situation, hvilket akkurat er forklaringen på, at man ikke kan svare noget specifikt, når man bliver spurgt om livets mening eller selv spørger efter livets mening.

Jeg har fastslået, at man ikke “opnår” mening, hvis man spørger direkte efter den. Mening gives kun indirekte – den “opstår”. Af samme årsag må jeg naturligvis også verbalisere: “meninger”, for at understrege, at mening er foregående eller en aktivitet, frem for at substantivere: “mening”, som var den fastliggende. Mening er ikke en substans, men flerhedsligt vekslende over tid. Man kan tilmed gå videre og sige: eksistentiel mening er ikke teoretisk, eksistentiel mening er praktisk. Meningsløshed eller meningstomhed (som jeg foretrækker) skal forstås eksistentielt eller livsfilosofisk. Meningstomhed er en tilstand, som man ikke kan kvantificere eller materialisere sig ud af i mere end et kort øjeblik. Mening handler om kvalitet, hvorfor du ikke kan blive ved med at fylde objekter og produkter på eller i dig selv, hvis du vil ud af din fundamentale meningstomhed. Du er nødt til at forstå, at mening er kvalitativ, kortere- såvel som længerevarende – og overvejende skiftende. I sig selv er meningen hermed ikke én eller flere af de ting, der giver mening. Den er – som sagt – noget der hænder som vekslende mening i et praktisk livsforløb. Så, hvis vi nu står med nogen filosofi, der kan funderes på det grundlæggende livs- og filosofiske spørgsmål “Hvad er meningen med livet?”, er det en livspraktisk filosofi – en levefilosofi, som jeg kalder det.

Vi stræber alle sammen efter eksistensen af mening og lykke, da mening og lykke er forbundet med det at leve, men denne meningslykke kunne – som vist – ikke formuleres på forhånd eller spørges efter. Her er vi ved livets, ifølge mig, altoverskyggende paradoksalitet: hvis vi lever, lever vi naturligvis rent fysisk og bevidsthedsmæssigt, og er en del af virkeligheden på den måde, men hvis vi forstår det virkelig at leve, som det samtidig at have mening og være lykkelige, men ikke har mening og er lykkelige i vores liv, opleves livet som uvirkeligt. Vi lever fysisk qua vores biologiske automatikker, som vi skal tilføre lidt mad og vand dagen igennem, og vores tanker og handlinger, men rent psykisk lever vi kun virkeligt, hvis vi oplever mening og føler os lykkelige. Og oplever vi meningslykke, vil vi til gengæld ydermere erfare, at vores fysiske liv bliver bedre. Det samme erfarer vi, men med modsatte fortegn, hvis vi ikke oplever mening og er ulykkelige. Hvis vi ikke oplever mening og er ulykkelige, dvs. oplever meningstomhed og kedsomhed, vil det omvendt bevirke, at vores fysiske liv forringes. Vi vil erfare psykosomatiske symptomer i og på vores fysiske organisme.

Temaet er det interessante, at spørgsmålet “Hvad er meningen med livet?”, er et spørgsmål, som det er muligt at finde svar på, endskønt svaret kun findes ved, at man ikke stiller spørgsmålet. Men hvorfor bliver vi egentlig ved med at spørge efter livets mening og hvorfor føler mange sig ulykkelige, når vi socialhistorisk set får det bedre og bedre? Måske skyldes det, at samfundets meningsudbud og lykkeidé er for lille og unuanceret, eller også er vores menings- og lykkeefterspørgsel simpelthen for stor og nuanceret. Jeg vil mene, at efterspørgslen rigtignok er for stor, men det er ikke det, der er problemet. Problemet er netop, som jeg har været inde på, vores fokus: at vi ikke bør spørge efter mening og definere lykkeidealer, eftersom vi i så fald ikke finder mening og bliver lykkelige. I forlængelse heraf, kan jeg nu endelig svare på det spørgsmål, som jeg stillede allerede i første linje, og som hele kronikken handler om: Meningen med livet er: mening. Hvordan det? Jo, for når vi oplever meningstomhed, beklager vi os og føler os ulykkelige, men når vi har mening, beklager vi os ikke – vi føler derimod LYKKE!. Hvordan vi kommer fra meningstomhed til mening, er dog kun muligt at beskrive på afstand af meningsoplevelsen. Dette beviser også, hvad jeg skrev ovenfor: vi kan ikke teoretisk tænke os frem til meningen med livet, vi kan ikke tænke os til at leve et liv med mening; meningen med livet erfares på baggrund af praktisk livsdeltagelse. For mig personligt, er meningen med filosofi praksis – filosofien er til for livet – og jeg er af den overbevisning, at hver enkelt af os bedst åbnes for meningen med livet gennem eksistentielle samtaler – livssamtaler. Sådanne kan tages med en sigende ven, men mere struktureret, fremadskuende og livspraksisrettet med en filosofisk praktiker – i en filosofisk praksis:

 

Historisk blik over filosofisk praksis

Filosofisk praksis er noget nyt her i landet. Antallet af praksisser kan tælles på under en hånd. Men udviklingen af denne praktiske form for filosoferen via ligeværdig samtale, der hjælper både enkeltprivatpersoner, enkelterhvervspersoner (f.eks. medarbejdere, ledere, konsulenter, psykologer, læger, sygeplejersker etc.) og alle slags grupper (f.eks. et par, en familie, klasse, et hold, band, team, en afdeling, ledelse, institution, organisation, virksomhed etc.), har været undervejs i 30 år.

Siden 1980´erne har visse udenlandske filosoffer inviteret mennesker til at deltage i samtaler, hvor der filosoferes sammen angående personlige og almenmenneskelige spørgsmål, udfordringer, kriser og temaer i det hele taget. Der er altså tale om en virksomhed, der tilbyder noget, som umiddelbart minder om de tjenester vi kender (f.eks. psykologi, psykiatri, terapi, sjælesorg, rådgivning, coaching etc.). Der er da også mindre ligheder, men det er indledningsvis vigtigt at fastslå, at filosofisk praksis har en helt anden grundstruktur og form end de gængse tjenester. Filosofisk praksis tilbyder en ganske anden tjeneste, og, ikke nok med det, så mener jeg endog, at:

Filosofisk praksis tilbyder den bedst mulige eksistentielle, etiske og værdimæssige livs- og arbejdshjælp til et enkeltmenneske el. en gruppe, der findes i vores samfund.

Holdbarheden af dette postulat, vil jeg i resten af dette afsnit og næste afsnit, forsøge at uddybe og overbevise om. Så, hvis du er interesseret: læs med!

Filosofisk praksis har lange historiske rødder. I over 2.000 år har filosoffer stillet sig selv til disposition som samtalepartner for enkeltpersoner og grupper, der har stået i el. over for livs- og arbejdsnære spørgsmål, temaer, udfordringer og kriser. Allerede førsokratikerne (fællesbetegnelsen for de filosoffer, der levede i det gamle, antikke Grækenland før og i nogen grad samtidig med Sokrates), de første filosoffer vi kender, som vi også kalder “de ældste græske naturfilosoffer”, der ellers er kendt for at have filosoferet over verdens ophav (naturfilosoffernes fællestræk var den opfattelse, at der findes en enhed el. et grundprincip bag den mangfoldighed, vi erfarer i verden, samt at virkeligheden skal forklares rationelt snarere end mytologisk), var rådgivere i politiske spørgsmål. Sokrates tilbød sin hjælp som samtalepartner til dem, der ønskede at reflektere over vigtige livsspørgsmål. Senere, i hellenistisk og romersk tid, opstod to vigtige filosofiske bevægelser – ************ og stoicismen – som begge fokuserede på, hvordan man vha. filosofien kunne få det bedst mulige liv.

Fra middelalderen og frem mod nytiden blev filosofien, med universiteternes opståen, tiltagende et universitetsfag. Den blev “akademiseret” el. ***** til en akademisk disciplin, og det var nu ikke længere så tydeligt at se, hvordan de problemer den behandlede angik det virkelige liv uden for universiteternes mure. Dette ser vi – desværre – i dag, i helt tilspidset grad, idet filosofien er blevet ***** utilgængelig for det almindelige menneske, hvis liv den ellers rent faktisk oprindeligt var tiltænkt at hjælpe og forbedre.

I perioden fra middelalderen og frem finder vi dog stadig filosoffer både indenfor og udenfor universiteterne, som beskæftigede sig med livsnære menneskelige spørgsmål. Men tendensen var alligevel, at filosofien som virksomhed blev tilknyttet universiteterne, og spørgsmålene som de “akademiske filosoffer” (disse kan ses som direkte modsætning til livsfilosoffer i praktisk henseende el. “praktiske filosoffer”, som de filosofiske praktikere) arbejdede med, blev i stadig større grad tekniske og specialiserede. Følgelig var filosofien ikke længere til for livet, men til for videnskaben – hvorfor dens spørgsmål blev vanskelige, ofte tangerende til umulige, at forholde sig til for de fleste mennesker.

Som i middelalderen var det stadig, da den tyske filosof Gerd Achenbach åbnede den første filosofiske praksis, i den lille tyske by Bergisch Gladbach i 1980´erne. Achenbach ønskede at skabe en filosofisk gren el. bevægelse med relevans for almindelige mennesker og deres spørgsmål, udfordringer, kriser og temaer. Han ønskede tilmed en virksomhed, som var dialogisk el. samtalebaseret. Dem, som kom til filosofisk praksis, skulle ikke mødes med forelæsninger og pensumlister ligesom ved universiteterne. De skulle inviteres til samtaler, hvor temaet skulle være deres eget liv, tanker, drømme, visioner, udfordringer og erfaringer.

Achenbachs virksomhed kan ses som en videreførsel af en gammel livsfilosofisk retning indenfor filosofien. Samtidig var der noget epokegørende nyt ved det, han gjorde. For første gang havde en filosof åbnet en praksis, hvor hvem som helst kunne bestille tid og komme med egne spørgsmål, for at få dem belyst i en dialogisk samtale. Det nye var – i hvert fald i fht. til den akademiske tradition – også Achenbachs insisteren på, at samtalerne han havde, var filosofiske, og at samtaler med almindelige mennesker om livsnære problemstillinger, kunne være et selvstændigt arbejdsområde for filosoffer.

Den nye bevægelse spredte sig nu hastigt. I Norge åbnede Anders Lindseth en filosofisk praksis i Tromsø omkring 1990. Helge Svarre og Henning Herrestad – også nordmænd – har arbejdet med filosofisk praksis siden 1997. De har sågar arbejdet for opbygge filosofisk praksis som et tilbud i hele Norden.

 

Filosofisk praksis’ eksistensberettigelse og nutidsrelevante nytte i forhold dit el. jeres gruppes liv og arbejde

I den danske såvel som i den europæiske uddannelses- og sundhedssektor, samt indenfor virksomheds- og organisationsudvikling, tales der i disse år i stigende grad om etik, værdiafklaring og værdibaseret ledelse – og fokus rettes mod emner af mere eksistentiel, etisk og filosofisk karakter.
Dette gælder indenfor perspektivet af livslang læring, hvor der spørges til den lærendes personlige værdiafklaring og “filosofiske selvforståelse”. Det gælder social- og sundhedsområdet, hvor evnen til at håndtere etiske og eksistentielle problematikker er afgørende, og det gælder området for virksomheds- og organisationsudvikling, hvor spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til eksistentielle spørgsmål i arbejdslivet er højaktuelt. Ligeledes forholder det sig, med det moderne menneskes generelle stræben efter at finde fodfæste og mening i livet.

Et spørgsmål som folk altid har til filosofisk praksis, er: “Hvad er forskellen på filosofisk praksis og at gå til psykolog?”.

Hertil svarer jeg: “En filosofisk praktiker er i familie med psykologer og andre samtaleprofessioner, f.eks. terapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, sjælesørgere/præster, lærere, rådgivere, coaches etc. – kort sagt alle, der kommer i kontakt med mennesker med udfordringer, og som bruger samtalen som et redskab i mødet med og deres hjælp til disse mennesker – men denne er stadig langt fra identisk hermed, allerhøjest inspireret – og omvendt”.

I denne “familie” er der – som sagt – ligheder. Alle som arbejder i de nævnte professioner, må udvikle visse grundlæggende samtalefærdigheder. Fordi dette er et fælles anliggende, er det også et område, hvor forskellige professioner kan lære af hverandre. Men der er også klare forskelle ml. familiemedlemmerne. F.eks. har psykiatere en medicinsk uddannelse og udskriver recepter på psykofarmaka ved psykiske lidelser. I andre tilfælde er forskellene vanskeligere at beskrive. Det gælder f.eks. forskellen på filosofisk praksis og psykoterapi. Der findes flere hundrede psykoterapeutiske retninger, alle med deres særtræk. Dette gør en sammenligning på generelt niveau svær, for ikke at sige umulig. Derfor vil jeg ikke i detaljeret grad gå ind på dette spørgsmål. Jeg er mere optaget af, at forklare hvad filosofisk praksis er, end at sige, hvad der skiller denne praksis fra andre samtaleprofessioner:

Filosofiske praktikere og Den Praktiske Filosof behandler ikke psykiske lidelser og stiller ingen diagnoser. Vi stiller os til disposition for mennesker og grupper, som står foran udfordringer, befinder sig i kriser, el. som af andre årsager ønsker en samtale med os. Hensigten er, at disse samtaler virker klargørende, og at de sætter gang i erindringsprocesser. Og vi har et grundlæggende ideal om, at disse processer skal udspringe af enkeltpersoners og gruppers egne valg. Ofte er samtalerne kreative. Nye idéer, perspektiver, livs- el. arbejdsmuligheder udvikles og granskes. Indimellem er det hovedformålet med samtalerne.

Mange som arbejder med mennesker – psykologer, terapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, sjælesørgere/præster, lærere, rådgivere, coaches etc. – vil hævde, at de arbejder mere el. mindre på samme måde som en filosofisk praktiker, og – til en vis grad – med rette. Vi er trods alt medlemmer af samme familie. Diskussionen om, hvad der skiller filosofisk praksis fra andre discipliner, synes af og til – og noget søgt – at hvile på en underliggende præmis om, at hvis en anden disciplin gør noget, kan en filosofisk praktiker ikke gøre det samme, uden at true sin faglige integritet. Dette er jeg overhovedet ikke enig i. Der er intet problematisk i, at forskellige professioner ********** hinanden. Samtidig vil enhver profession have sine specielle særtræk og områder, hvor dens medlemmer er særlig kompetente. Noget af det, som gør en filosofisk praktiker som mig speciel, hænger sammen med min filosofiske baggrund:

1) Som filosof besidder jeg et særegent overblik over den filosofiske tradition og de filosofiske diskussioner omkring valg, frihed, ansvar og det gode liv – diskussioner som er ultrarelevante også i vores nutidige hverdag. Dette er et overblik, som er er vanskeligt at tilegne sig, uden at gennemgå et systematisk filosofistudium.

2) Et andet træk som gør mig speciel, er min øvelse i at tænke og reflektere på en fri og fordomsløs måde. Det giver mig en kritisk og ufarvet distance til mange af de teorier, vi er vant til at få livet og arbejdslivet tolket ind i, noget som igen muliggør en frugtbar frigørelse fra disse teorier.

3) Et tredje træk er min idé om, at filosofi kan opstå gennem en fælles undring over livet og arbejdet. Jeg inviterer mine samtalepartnere til at være filosoffer sammen med mig, og – mest essentielt – i fht. til deres eget liv og arbejde.

Jeg kan altså, med min specielle baggrund, give de samtaler, jeg har med dig el. jer en særegen karakter: samtalerne er af en kvalitet, som ikke lader sig kopiere af andre. Hvis du el. I ikke er skriftligt, teoretisk-argumentatorisk, overbevist om filosofisk praksis’ effektivitet nu, kan jeg kun sige: prøv min el. en andens praksis – og oplev hvordan du el. I gennem en filosofisk vinklet mundtlig, pragmatisk og praksisrettet samtale, der foregår i en til dit liv el. arbejde el. jeres gruppe tilpasset tanke- og emnehøjde, kommer videre med og får løst for dig el. jer presserende spørgsmål, udfordringer, kriser og temaer.

Håber i fandt det inspirerende ;D

9 Kommentarer
Miklo_grøn
Huebrødrene
andeby_pc
Wow du har skrevet meget har du selv skrevet det eller bare kopieret det?
Det er kopiret.
Løgner
Kan i ikke bare blive gode venner igen :D
19-06-2017 16:13 · 0 Point · Svar
Huebrødrene
andeby_pc
Wow du har skrevet meget har du selv skrevet det eller bare kopieret det?
Det er kopiret.
Løgner
19-06-2017 16:04 · 0 Point · Svar
andeby_pc
Wow du har skrevet meget har du selv skrevet det eller bare kopieret det?
Det er kopiret.
19-06-2017 15:54 · + 1 Point · Svar
Inspirende ! MEEEN der stod også pænt meget XD
18-06-2017 11:09 · 0 Point · Svar
Wow du har skrevet meget har du selv skrevet det eller bare kopieret det?
18-06-2017 11:03 · 0 Point · Svar
Sulley
WOW, sejt du skriver det på Andeby! Du er så sej og inspirerende!

Please tjek og kommenter på mine blog! Så er du endu mer' sej!

Skriv gerne flere af denne slags blogs! Den her er vildt fed! Håber du skriver flere blogs
Tak min ven.
18-06-2017 10:56 · 0 Point · Svar
WOW, sejt du skriver det på Andeby! Du er så sej og inspirerende!

Please tjek og kommenter på mine blog! Så er du endu mer' sej!

Skriv gerne flere af denne slags blogs! Den her er vildt fed! Håber du skriver flere blogs
10-12-2016 07:59 · 0 Point · Svar
Sulley
Wow😊👍👍👍

Inspirerende
Yep yep!
27-11-2016 07:38 · 0 Point · Svar
Wow😊👍👍👍

Inspirerende
26-11-2016 23:24 · 0 Point · Svar
Statistik
Medlem siden 03-12-2013
Sidst indlogget 21-06-2017 13:45
  • 1145 kommentarer
  • 2512 Andeby-kroner
  • 381 forumindlæg
  • 119 bonuspoint
  • 233 timer på siden
  • 5252 visninger
  • 215 blade
Annonce:
Annonce: