Annonce:
Annonce:
Velkommen til forummet på Andeby.dk

Snakkevornt sludrechatol og skribloman? Skriv, tast og skræp med dine venner på Andeby.dk!


Søg | Aktive indlæg

Sherlocks julekalender 2015 Options
Sherlock_Scones
1. december 2015 21:11:10 Anmeld


Tilmeldt: 22-11-2010
Indlæg: 4.173


Tilbage til toppen
Hoho! Godaften på denne første december. I har sikkert ligget vågne i flere dage af ren spænding over, om jeg nu ville skrive en julekalender i år. Frygt ej mere, for det gør jeg! Den bliver formentlig kortere end sædvanlig, og det er ikke sikkert, at jeg har tid hver dag til at skrive den. Alligevel håber jeg, at alle, der stadig findes inde på denne hjemmeside, vil nyde kalenderen. God fornøjelse!

1. december
Norezal Dae gik med hastige skridt på det brostensbelagte fortov. Hun tænkte tilbage på dengang, hun måtte kæmpe for at undgå lyset fra lygtepælene, når hun gik på gaderne. Efterhånden havde hun lært at holde sig i skyggerne, formået aldrig ladet lyset afsløre hende, men i aften kunne hun mærke, at hendes egen nervøsitet fik hende til at være sjusket. I alt havde tre personer åbenlyst lagt mærke til hende på trods af hendes ensfarvede mundering: En sort hættetrøje, nærmest en kutte, med en lang hætte, der henlagde det meste af ansigtet i mørke. Men hvis tre personer havde kigget på hende, kunne yderligere ti have gjort det i skjul. Af disse ti kunne syv personer være en trussel, og selv denne statistik kunne hun nok ikke regne med, hvis munden var løbet over på nogle af de syv personer. Et skrig fra den anden side af vejen fik Norezal til at springe ind i mørket, hvor gadelampernes skær ikke ramte hende, og hun stod helt stille, som var hun frosset fast. Langsomt drejede hun hovedet og så, hvad der var hændt: En mand var faldet om på fortovet, og Norezal formodede ham bevidstløs, indtil han med ét rejste sig op og skreg op mod himlen: ”Hvorfor lygtepæle?!”
Hendes læber formede et forsigtigt, lumsk smil, da hun genkendte stemmen. Det var temmelig ironisk, at Sylvester Snyd i helt bogstavelig forstand ikke kunne se lygtepæle, når de var til for at gøre det nemmere at se i mørke.
”Nu må det snart gå ud over Rap And!” råbte Sylvester, mens han løftede sin finger og pegede på skyerne.
Navnet Rap And fik endnu en gang Norezal til at spænde op. Hun havde håbet på aldrig at vende tilbage hertil, tilbage til Andby. Denne døende stad fyldt med sølle mennesker, hvoraf nogle få alligevel besad så meget magt. Hun begyndte at gå igen, og jo nærmere hun kom på sit mål, jo rungere føltes hendes skuldertaske, som om den prøvede at holde hende tilbage, give hende en advarsel om hendes skæbne. Men hun var nødt til at dukke op, ellers ville hun aldrig få svar på nogle af hendes mange spørgsmål.

Lågen knirkede, da hun trådte ind på kirkegården, men Norezal fortsatte upåvirket hen til porten. Inde i kirken ventede svarene; det var her, hun havde fået besked på at komme. Med et beslutsomt greb åbnede hun døren og begav sig tappert ind i det sorte rum. Selv med sine trænede øjne kunne hun ingenting se, og hun vidste, at hendes liv nu var i hænderne på hendes mystiske stalker. Et lille lys stod tændt på alteret, og hun gik målbevidst hen mod det. Bag sig kunne hun høre en person lukke døren, men det ville ikke nytte noget at løbe tilbage og angribe vedkommende, hvis hun ville vide mere. Dette kunne koste hende livet, men hun var træt af at leve et liv med konstant frygt for, hvem der gemte sig bag hendes skuldre. Desuden var hun ekstremt nysgerrig. Forbandede nysgerrighed, der nu havde drevet hende hele vejen op til alteret.
”Velkommen til!” rungede en kvindestemme. Stemmen kom omme bag ryggen af Norezal, men da hun skulle til at vende sig om, gentog en stemme til højre for hende ordene. Og til venstre. Og foran. Norezals øjne havde nu vænnet sig så tilpas meget til mørket, at stearinlyset på alteret var nok til at give et indtryk af, hvad der befandt sig tæt på hende. Med et hjerte, der nu bankede ekstremt hurtigt, kunne hun svagt ane syv skikkelser, der omringede hende.

2. december
Sherlock


Alt er sløret. Roligt træder jeg ud på en vippe, der rækker ud over et bassin fyldt med en grønlig, flydende substans. Jeg hopper en enkelt gang på vippen, fører mine arme op over hovedet og springer ud i luften. Tyngdekraften trækker mig nedad, men det føles, som om jeg flyver, indtil jeg bryder den grønne væskes overflade og dykker ned i en slæbrig, klistret masse. Hidsigt skubber jeg mig op igen for at få luft, og idet jeg tager en dyb vejretrækning, går en ørendøvende lyd igennem rummet.
”Riiiiiing!”
Jeg svømmer hen til kanten af bassinet og trækker mig op. Oppe på landjorden står Gustavo, et gammelt bekendtskab. Han er i gang med at samle kræfter i et forsøg på at sige noget, og da hans ord endelig kommer ud, er det den forfærdelige lyd: ”Riiiiiing!” skriger han.
Jeg lægger hænderne på mine ører for at lukke lyden ude, men det virker ikke.
”Gustavo!” råber jeg panisk, ”Hold op med det øjeblikkeligt!”
Han stopper. Jeg ånder lettet op og kigger undrende på ham. Den gamle and ser værre ud end han plejer. Inden jeg når at sige noget til ham, lukker han igen sin ringende lyd ud.
”Stop så!” Jeg forsøger at overdøve den hæslige larm. ”Det burde ikke engang være muligt for dig at sige sådan. Det er jo et onomatopoietikon.”
”Et hvad?” siger han. ”Jeg mener, øh, riiiiiing!”
”Et onomatopoietikon. Det er et fint, græsk synonym for lydord. Åbenbart noget, gymnasieelever skal kende.”
”Nå, jamen jeg er jo mester i lydord. Hovsa, jeg mener SPLASK, SPLOINK!”
”Riiiiiing!” Lyden kom nu fra et andet sted. Jeg vender mig om og får øje på en gammel telefon med drejeskive, der står på et trebenet bord.
”Vil du ikke tage den? Craach! Graach! BAANGGG, BRAAAG, Banggg, Craaschcraash, BRACH!”
”Jo,” svarer jeg og løfter røret. ”Hallo?”
”Riiiiiing!” lyder det ud ad røret.

Lyden fra dørtelefonen vækkede mig. Jeg sad ved mit skrivebord med et billede af Gustavo fra en gammel sagsmappe foran mig. En grøn drink i min hånd forklarede min dundrende hovedpine. Endnu en gang fyldte dørtelefonen værelset med sin skingre lyd, og jeg skyndte mig hen for at svare.
”Hallo?” spurgte jeg.
”Det er mig,” svarede personen, der havde ringet på, ”jeg undrede mig, om du efter alle disse år ville mødes for at tale det hele igennem.”
”Er det ikke teksten til en sang af Adele?”
”Jo.”
”Okay så…”
Ingen sagde noget i lang tid. Jeg stod og trippede lidt på min fødder. Efter noget tid blev jeg utålmodig og gik ned for at åbne døren til opgangen. Udenfor stod Emil og fire andre betjente.
”Goddag, Sherlock, kunne du ikke tænke dig at hjælpe os med… I første omgang, vil du så ikke lige tørre dit ansigt?”
Jeg bevægede min hånd hen over min kind og så i min håndflade, at den var fyldt med den grønne drik fra mit glas.
”Lige et øjeblik,” sagde jeg og traskede rødmende op ad trapperne.

3. december
Sherlock

Efter jeg forhastet havde fjernet størstedelen af det grønne, klistrede stads, satte jeg mig ind i Emil Knarands polititraktor. Jeg smilede en anelse trist og gjorde mig klar på en tur i en vogn, der egentlig var beregnet til langsomt at høste.
”Du bør nok spænde din sikkerhedssele, Sherlock,” sagde Emil påbydende. Jeg sendte ham et rul med øjnene og satte mig til rette.
”Som du vil,” sagde han og begyndte at køre. Den ellers altid stilfærdige Emil havde åbenbart tunet sin traktor, og så snart han var bakket ud, kørte han så hurtigt frem, at jeg blev presset tilbage i sædet. Jeg spurgte ham, hvornår han havde pillet ved sin traktor, og om det ikke var mod reglementet: ”Hvornår har du pillet ved din traktor, og er det ikke mod reglementet?”
”Det gjorde jeg for nylig,” svarede han og brød ud i et stort smil. ”Den gamle kasse har sgu altid kedet mig lidt, og så en dag tilbød Jonas - du ved, ham grønspæten med ét t - at tune den lidt. Det virkede, som du kan se. Had var dit andet spørgsmål?”
”Om det ikke er mod reglementet i HAP?”
”Jo, men måske er det på tide at være lidt mere… HAP-core!” svarede han og så på mig. Derefter fandt han et par solbriller frem fra handskerummet og tændte for traktorens CD-afspiller. Der gik ti sekunder, før displayet lyste, og han trykkede klodset frem på en pil, til han nåede sang nummer syv.
”Satans,” udbrød han og trykkede på pilen, der spolede CD’en tilbage. ”Det var den sjette sang, vi skulle høre.” The Who begyndte at spille Won’t get fooled again i højttalerne, men Emil foretog sig intet, indtil sangen nåede det øjeblik, hvor der bliver skreget: ”YYEEAAHH!”. Først da de var færdige med at skrige, fik Emil taget solbrillerne på, og en akavet spænding i luften opstod. Jeg drejede nakken og så de fire politimænd fra før sidde på traileren, der var spændt fast på traktoren. De havde overværet Emils optrin og var sikkert i gang med at formulere deres opsigelse i hovedet. Sukkende vendte jeg mig om igen og slukkede for CD-afspilleren.
”Har du også lært det af Jonas?” spurgte jeg hidsigt.
”M-hmm.”
”Jeg er skuffet.”
Ingen sagde noget resten af turen, indtil det gik op for mig, at jeg ikke vidste, hvor vi var på vej hen, eller hvad jeg skulle lave, så det spurgte jeg Emil om: ”Hvor er vi på vej hen, og hvad skal jeg lave?”
”Har du ikke allerede brugt den joke én gang i afsnittet?”
”Er det ikke lidt for tidligt at bryde den fjerde væg?”
Emil undgik at svare på spørgsmålet og sagde i stedet: ”Vi er på vej over til kirken. Der venter dig en opgave, som du nok vil fryde dig over, hvis du keder dig lidt.”
”Hvorfor tror du, at jeg keder mig?”
”Du slår dig altid på flasken, når du keder dig, Sherlock.”
Han kiggede bekymret på mig. Rystende på hovedet vendte jeg om og stirrede ud ad vinduet, hvor jeg så, at vi var nået frem til vores bestemmelsessted: Andby Kirke.

4. december
Sherlock


Murstenskirken var ikke til at kende, da jeg trådte ud af Emils traktor. Hele området var afspærret med gult polititape. Selv klokketårnet var viklet ind i tape, og jeg undrede mig over, hvordan nogen kunne være kommet så højt op.
”Har I ikke overdrevet lidt med at lukke befolkningen ude?” spurgte jeg Emil, men lagde mærke til, at han så lige så overrasket ud som jeg.
”Hvem fan… Hvem har gjort det her!?” skreg han, og i samme øjeblik trådte Jonas ud fra kirken. Han faldt i et stykke tape, der dækkede indgangen, og råbte med hovedet ned i jorden: ”Jeg er okay!”
”Er det dig, der har dækket hele kirken til?” spurgte Emil, da vi nåede over til Jonas. Jeg gav ham en hjælpende hånd med at komme op fra jorden, og han så taknemmeligt på mig.
”Ja, det var mig. Jeg kedede mig lidt, så jeg besluttede mig at peppe det lidt op. Man kan næsten sige, altså hvis det her afspærringstape afgav lyd, så kan man næsten sige, at det er en slags… Politi mix-tape.”
Han tog solbriller på og sendte en skævt smil. Både Emil og jeg så opgivende på hinanden, tog fat under hver af hans arme og bar ham ud fra kirkegården og hen til de fire politibetjente. ’
”Hold ham under opsyn,” sagde Emil, før vi gik tilbage. Da vi havde krydset alle afspærringer, blev vi mødt af et grumt syn. Midt på kirkegulvet lå en livløs krop. Jeg gik med hastige skridt hen til kroppen og kunne se, at det var en kvinde. Forsigtigt, uden at træde i bevismateriale, bevægede jeg mig rundt om hende og genkendte straks hendes ansigt, selvom panden og håret var fyldt med blod.
”Jeg går ud fra, at I ved, hvem det er?” spurgte jeg.
”Ja,” svarede Emil. ”Dette er liget af Norezal Dae.”
”Hvem fandt hende?”
”Præsten i kirken, Hellevad. Han opdagede hende, ringede til os - efter at have bedt et minuts tid - og så drønede jeg direkte ud til dig, mens Jonas fik besked på at afspærre området.”
”Det vil altså sige, at der ikke er blevet udført nogen form for retsmedicinsk undersøgelse?”
”Nej, alt er, som det var, da vi fandt hende - jeg tænkte, at du helst ville se det i den tilstand.”
Emil gav mig et par handsker, som jeg iførte mig. Jeg dannede mig et overblik over situationen: Norezals lig lå på gulvet, klods op ad alteret. En blodpøl havde formet sig omkring hendes hoved, en anden omkring hendes bryst. For at undersøge liget nærmere bøjede jeg mig ned og løftede forsigtigt op i hendes stivnede hoved. Midt i panden var der et skudsår, som gentog sig på baghovedet - kuglen var gået igennem hende. Jeg lagde omhyggeligt hendes hoved ned igen, og kunne se, at der ligeledes var et skudhul i hendes jakke, lige ved hjertet. Også denne kugle var gået hele vejen igennem både krop og jakke.
”At dømme ud fra hendes måde at ligge på,” sagde jeg til Emil, ”lader det ikke til, at gerningsmanden har flyttet rundt på hendes lig. Men det siger stadig ikke noget om, hvor personen har stået, da denne skød hende.”
Jeg forsøgte bevidst at undgå at bruge personlige pronominer i tilfælde af, at gerningsmanden var en gerningskvinde.
”Gennemsøg hele kirken for projektiler. Krudtslammet på hendes ansigt antyder, at hun var i tæt afstand til sin morder, som desuden har udført et ret enestående arbejde. Medmindre I finder andre skudhuller eller lignende i væggene, ruderne eller bænkene i kirken, lader det til, at der kun er affyret to skud. Ét igennem hovedet, ét igennem hjertet. Emil, det er en professionel, der står bag.”

Mesterdetektiven Sherlock Scones!

Profilbillede lavet af Emil_k.
Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
skumsprøjt_von_and
2. december 2015 07:29:23 Anmeld


Tilmeldt: 21-10-2013
Indlæg: 10.688


Tilbage til toppen
Det er en meget god, og spændende julekalender du har lavet/skrevet! Jeg ser frem til det næste afsnit! :)



#Venskab!!!
😜😺👻🐭
#Ændestop

Partiet KAGE: :D
Spoiler (klikk for å vise)
rap_and_i_andeby.dk
2. december 2015 16:12:00 Anmeld


Tilmeldt: 24-05-2008
Indlæg: 6.341


Tilbage til toppen
Yay :D Fed parodi :D Juhu :D Yay :D Sejt :D Dejligt :D Smiley :D

Der går rygter om, at jeg er et menneske...
Følg med i "The good, the bad and the ugly" (også kendt som skriv videre historien):
Episode 1 | Epsiode 2 | Episode 3 |Julekalenderen 2011 | Nytårshistorien 2011-2012
Læs også om politiet: http://www.andeby.dk/forum/default.aspx?g=posts&t=144225
Spoiler (klikk for å vise)
Sherlock_Scones
2. december 2015 19:32:09 Anmeld


Tilmeldt: 22-11-2010
Indlæg: 4.173


Tilbage til toppen
Mange tak til jer begge :D WUHU :D

Men afsnit to kommer først i morgen, for jeg er for træt. Møgvejr og -tid.

Mesterdetektiven Sherlock Scones!

Profilbillede lavet af Emil_k.
Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
grønspæten:jonas
3. december 2015 07:20:05 Anmeld


Tilmeldt: 21-03-2012
Indlæg: 973


Tilbage til toppen
Det var fedt vejr på sjælland!! :D

Stor kage, og Arild Midthun fan... :P

:D Mine tegninger:
Spoiler (klikk for å vise)
grønspæten:jonas
3. december 2015 07:20:52 Anmeld


Tilmeldt: 21-03-2012
Indlæg: 973


Tilbage til toppen
Kult historie. Very handsome I like it. ;)

Stor kage, og Arild Midthun fan... :P

:D Mine tegninger:
Spoiler (klikk for å vise)
Sherlock_Scones
3. december 2015 21:18:40 Anmeld


Tilmeldt: 22-11-2010
Indlæg: 4.173


Tilbage til toppen
grønspæten:jonas wrote:
Det var fedt vejr på sjælland!! :D
Øh

'kay

Mesterdetektiven Sherlock Scones!

Profilbillede lavet af Emil_k.
Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
Sherlock_Scones
3. december 2015 21:19:56 Anmeld


Tilmeldt: 22-11-2010
Indlæg: 4.173


Tilbage til toppen
Nu er 2. december her, så ser vi lige med 3. december.

Mesterdetektiven Sherlock Scones!

Profilbillede lavet af Emil_k.
Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
Sherlock_Scones
3. december 2015 21:20:29 Anmeld


Tilmeldt: 22-11-2010
Indlæg: 4.173


Tilbage til toppen
grønspæten:jonas wrote:
Kult historie. Very handsome I like it. ;)
Cheers!

Mesterdetektiven Sherlock Scones!

Profilbillede lavet af Emil_k.
Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
grønspæten:jonas
4. december 2015 11:17:38 Anmeld


Tilmeldt: 21-03-2012
Indlæg: 973


Tilbage til toppen
En lille sjov ting er at mårdøn smets mail faktisk indeholder det ord.
Den var da hygge, lidt s/h - i - tv -agtig

Stor kage, og Arild Midthun fan... :P

:D Mine tegninger:
Spoiler (klikk for å vise)
skumsprøjt_von_and
4. december 2015 11:53:51 Anmeld


Tilmeldt: 21-10-2013
Indlæg: 10.688


Tilbage til toppen
Jeg har lige læst afsnit 2 :) Godt afsnit! :)



#Venskab!!!
😜😺👻🐭
#Ændestop

Partiet KAGE: :D
Spoiler (klikk for å vise)
rap_and_i_andeby.dk
5. december 2015 13:16:38 Anmeld


Tilmeldt: 24-05-2008
Indlæg: 6.341


Tilbage til toppen
Nu savner jeg Gustavo...

Der går rygter om, at jeg er et menneske...
Følg med i "The good, the bad and the ugly" (også kendt som skriv videre historien):
Episode 1 | Epsiode 2 | Episode 3 |Julekalenderen 2011 | Nytårshistorien 2011-2012
Læs også om politiet: http://www.andeby.dk/forum/default.aspx?g=posts&t=144225
Spoiler (klikk for å vise)
Thoger
5. december 2015 15:18:04 Anmeld


Tilmeldt: 14-08-2011
Indlæg: 239


Tilbage til toppen
Imponerende Sherlock. Keep the good work

Andreasfrederiksen
5. december 2015 18:18:07 Anmeld

Tilmeldt: 01-12-2013
Indlæg: 3


Tilbage til toppen
jaaaaaa julekalender
Sherlock_Scones
5. december 2015 21:20:08 Anmeld


Tilmeldt: 22-11-2010
Indlæg: 4.173


Tilbage til toppen
Så er tredje og fjerde afsnit også ude - kun én dag bagud nu :D

Mesterdetektiven Sherlock Scones!

Profilbillede lavet af Emil_k.
Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
Sherlock_Scones
5. december 2015 21:22:02 Anmeld


Tilmeldt: 22-11-2010
Indlæg: 4.173


Tilbage til toppen
grønspæten:jonas wrote:
En lille sjov ting er at mårdøn smets mail faktisk indeholder det ord.
Den var da hygge, lidt s/h - i - tv -agtig

Øh, tak, tror jeg!

skumsprøjt_von_and wrote:
Jeg har lige læst afsnit 2 :) Godt afsnit! :)

Mange tak

rap_and_i_andeby.dk wrote:
Nu savner jeg Gustavo...

KRASCHJ BOOOOM!

Thoger wrote:
Imponerende Sherlock. Keep the good work

Cheers, lad

Andreasfrederiksen wrote:
jaaaaaa julekalender

Jaaaaaaa

Mesterdetektiven Sherlock Scones!

Profilbillede lavet af Emil_k.
Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
A._F._Kristensen
6. december 2015 16:40:18 Anmeld


Tilmeldt: 18-05-2008
Indlæg: 751


Tilbage til toppen
Lækkert, at du stadig laver julekalender, Scones! Skulderklap herfra!

Try li' and look her:
Spoiler (klikk for å vise)
rap_and_i_andeby.dk
6. december 2015 19:41:00 Anmeld


Tilmeldt: 24-05-2008
Indlæg: 6.341


Tilbage til toppen
Sjovt. Dejligt. Godt.

Der går rygter om, at jeg er et menneske...
Følg med i "The good, the bad and the ugly" (også kendt som skriv videre historien):
Episode 1 | Epsiode 2 | Episode 3 |Julekalenderen 2011 | Nytårshistorien 2011-2012
Læs også om politiet: http://www.andeby.dk/forum/default.aspx?g=posts&t=144225
Spoiler (klikk for å vise)
Benja0502
8. december 2015 22:15:24 Anmeld


Tilmeldt: 17-03-2014
Indlæg: 853


Tilbage til toppen
Jeg følger ikke med... MUAHAJAJHAHAHAJAJAJAJAHAHAHA

Alle sammen husk:
Hakuna mattata er det klogeste ord :P
jha
16. juni 2016 23:33:18 Anmeld


Tilmeldt: 24-04-2008
Indlæg: 104


Tilbage til toppen
Skriver du ikke snart et afsnit til?
Quick Reply Gem
Du skal være medlem og logget ind for at svare.



Hop til Forum
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum.
Du kan ikke svare på indlæg i dette forum.
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke ændre dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke lave afstemninger i dette forum.
Du kan ikke stemme i dette forum.

RSS

Annonce: