Annonce:
Annonce:
Velkommen til forummet på Andeby.dk

Snakkevornt sludrechatol og skribloman? Skriv, tast og skræp med dine venner på Andeby.dk!


Søg | Aktive indlæg

Fredagsdebatten: Hvorfor er Anders så uheldig? Options
Julie_And
15. september 2017 20:57:04 Anmeld


Tilmeldt: 23-06-2009
Indlæg: 5.787


Tilbage til toppen
I denne uge kigger vi på en mere donaldistisk debat: Hvorfor er Anders And så uheldig.

Anders' mangel på held er et meget kendt fænomen i AA&co historierne og det bliver brugt i en del af historierne. Redaktionen har engang forklaret uheldet ved at sige, at han ofte er i nærheden af Højben, og at kontrasten derfor får Anders' mangel på held til at virke større, men Højben er jo langt fra med i alle historierne. Andre mener, at Anders er meget klodset og derfor selv skaber en masse ulykker, hvilket fører til dette uheld.

Hvad nu hvis grunden var en helt anden? Hvad nu hvis Anders ikke er så uheldig som alle går og tror? Anders And er hovedpersonen i størstedelen af historierne, og det er hans navn, der står på bladene. Hvad nu hvis han fortæller alle historierne fra sit eget perspektiv? Anders er måske ikke så uheldig, han er bare en, der kan lide at overdrive. Måske er Anders And i virkeligheden en upålidelig jeg-fortæller.

Hvad tror du? Hvorfor er Anders altid så uheldig? Giver teorien mening? Har du en helt anden forklaring?

Med venlig hilsen Julie_And
Spoiler (klikk for å vise)


Stem på KAGE til dette valg for et aktivt og fredeligt andeby.dk.
Unknown_Duck
15. september 2017 21:17:56 Anmeld


Tilmeldt: 06-12-2016
Indlæg: 2.718


Tilbage til toppen
Folk har ret i det, når de siger, at Anders ikke er så uheldig, som man går og tror. Når han får problemer, så træder han ret voldsomt til. Det gør oftest problemerne til at blive endnu større. Han kan derfor opleves som ekstra uheldig, end han rent faktisk er.

Husk at andeby er verdens bedste by!
#Ændestop
#PartietKage
#DeRigeÆnder
Spoiler (klikk for å vise)
AbettorGem
16. september 2017 11:55:56 Anmeld


Tilmeldt: 04-06-2012
Indlæg: 404


Tilbage til toppen
Historierne i Anders And & Co. fortælles fra mange forskellige figurers synsvinkel. Hvis der var tale om en utroværdig fortæller, burde portrætter af f.eks. Anders And variere meget mere afhængig af, om man læser en historie om Joakim, nevøerne, Georg Gearløs, Bjørnebanden osv.

Hvorfor han er uheldig er også interessant. Jeg frygter at det skyldes dovne forfattere, der bruger det som en nem vej til komik. Selvfølgelig giver det mening i historier, hvor han spiller sammen med Fætter Højben, men ellers ikke.

Når jeg selv laver historier om Anders, ser jeg helt bort fra hans uheld. Det er ikke særlig interessant for historierne, med mindre det er noget, man tematiserer bevidst.

Formand for Rapikale Ænder - Forandring fryder!

Redaktør på Sandhedens Time - Andebys mest læste avis!
laujensen
16. september 2017 23:10:38 Anmeld


Tilmeldt: 25-10-2009
Indlæg: 1.108


Tilbage til toppen
Anders er klodset, overambitiøs og til tider arrogant/bedrevidende, jeg tror at netop denne cocktail er det der skaber hans uheld

Formand for det stolte parti Andiancen.

En stemme på Andiancen er en stemme på et bedre Andeby.dk.

Jeg vælger ikke mellem Rosa og Barks, jeg elsker dem begge

"Nothing is true everything is permitted"
Julie_And
17. september 2017 08:13:50 Anmeld


Tilmeldt: 23-06-2009
Indlæg: 5.787


Tilbage til toppen
AbettorGem wrote:
Historierne i Anders And & Co. fortælles fra mange forskellige figurers synsvinkel. Hvis der var tale om en utroværdig fortæller, burde portrætter af f.eks. Anders And variere meget mere afhængig af, om man læser en historie om Joakim, nevøerne, Georg Gearløs, Bjørnebanden osv.

Hvorfor han er uheldig er også interessant. Jeg frygter at det skyldes dovne forfattere, der bruger det som en nem vej til komik. Selvfølgelig giver det mening i historier, hvor han spiller sammen med Fætter Højben, men ellers ikke.

Når jeg selv laver historier om Anders, ser jeg helt bort fra hans uheld. Det er ikke særlig interessant for historierne, med mindre det er noget, man tematiserer bevidst.


Mht den utroværdige fortæller, så kunne det stadig være, fordi personerne også tror Anders er så uheldig, så de lægger mere mærke til det, når det sker. Man hører jo tit Anders klage over sit uheld.
Jeg synes det er en interessant tanke med de utroværdige fortæller, fordi historierne i sig selv bliver kategoriseret på basis af hvem der fortæller dem.
Historierne fra Rip, Rap og Rup perspektiv handler ofte om hvordan Anders er den strenge onkel, der f.eks. tvinger dem til at lave lektier.
Historierne fra Onkel Joakims perspektiv handler tit om hvor doven Anders er, hvordan han ikke selv han tjene penge og hvordan han skal tvinges med på eventyr.
I historierne fra Andersines perspektiv har Anders som funktion at være kæresten, der ikke kan møde op til tiden og altid går i det samme umoderne tøj.

Er det ikke bare forskellige syn af samme person?




Med venlig hilsen Julie_And
Spoiler (klikk for å vise)


Stem på KAGE til dette valg for et aktivt og fredeligt andeby.dk.
Quick Reply Gem
Du skal være medlem og logget ind for at svare.



Hop til Forum
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum.
Du kan ikke svare på indlæg i dette forum.
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke ændre dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke lave afstemninger i dette forum.
Du kan ikke stemme i dette forum.

RSS

Annonce: