Det er vigtigt at du overholder reglerne på Andeby.dk. Du skal ikke udlevere personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer eller e-mailadresse. Den slags oplysninger vil blive slettet.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte redaktionen:
redaktion@andeby.dk
Regler
Når du bliver medlem af Andeby.dk godkender du disse regler, og ved fortsat brug accepterer du, at disse regler skal følges. Følges disse regler ikke, kan det resultere i advarsler eller i værste fald; Udelukkelse af din profil. Samtidig skal også den danske lovgivning i sig selv overholdes. Meget grove overtrædelser kan føre til en politianmeldelse.
Teamet bag Andeby.dk kan til hver en tid ændre disse regler, såfremt det findes nødvendigt. Reglerne er lavet, så alle kan være på Andeby.dk, uden at blive stødt eller generet. Reglerne kan ikke blive objekt for diskussion, og de vil ikke blive ændret efter ønske fra brugere.
Det er dit eget ansvar som bruger, at sørge for at disse regler bliver overholdt. Giver du din kode til andre og der derved er andre inde på din profil, er det stadig dig der har ansvaret.
Andeby.dk's administratorer har adgang til alle indlæg.
Personlige oplysninger
Du skal ikke udlevere personlige oplysninger (inkl. telefonnumre og e-mail adresser) om dig selv på debatten. Husk at meddelelser, der er sendt til diskussionsforummet, er offentlige meddelelser. Det er ikke lovpligtigt at optræde under eget navn, og det er ikke lovligt at afgive personlige oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse eller postadresse.
Generel opførsel overfor andre brugere
* Tilsvining, chikane, trusler og lignende opførsel, er på ingen måde tilladt.
* Andeby.dk's administratorer forbeholder sig retten til at fjerne racistiske, eller nedladende, indlæg overalt på sitet - dette gælder også propaganda fra politiske eller religiøse foreninger der står for sådanne holdninger.
Forummet
* Alm. god tone hører til i debatten. Tilsvininger og mobning er ikke acceptabelt, og vil blive slettet.
* Inden du opretter et nyt emne, så se lige om det samme emne ikke allerede er oprettet. Flere emner med samme indhold gør debatten uoverskuelig.
* Indlæg elle tråde, der ikke overholder reglerne, vil blive slettet uden varsel.
* Link til eksterne blogs, dagbøger, hjemmesidelink og lignende vil blive fjernet.
* Indlæg der er genstand for kommerciel aktivitet, salg af varer, reklame eller andre ydelser, vil blive blokeret uden varsel.
* Ved kommerciel reklame menes reklame for egne eller andres sider/produkter med henblik på at tjene penge på reklamen.
Udelukkelse fra Andeby.dk
Hvis en bruger bliver udelukket fra Andeby.dk er det ikke tilladt for den bruger at vise sig på Andeby.dk i udelukkelsesperioden – hverken som gæst, under et nyt profilnavn eller andre ting. En overtrædelse af dette vil medføre en fordobling af udelukkelsesperioden fra det tidspunkt det bliver opdaget.
Persondataloven
For at kunne drive Andeby.dk er vi nødt til at indsamle nogle personoplysninger om dig som bruger. Det gør vi for at:
* Kunne vide hvem der svarer på konkurrencerne
* Kunne give hvert medlem en unik identitet, så andre ikke kan misbruge profilen
* Kunne spærre adgangen for dem, der måtte bryde reglerne/loven.
Vi behandler disse personoplysninger efter persondataloven: http://www.datatilsynet.dk/publikationer/pjece/persondataloven.htm
Det betyder bl.a. at:
* Vi ikke indhenter nogen oplysninger, før der er givet tilladelse til det fra den rette person (”informeret samtykke”).
* Vi videregiver eller sælger ikke disse oplysninger til andre virksomheder.
* Vi bruger ikke oplysningerne til personlig markedsføring eller reklame, med mindre du eller din værge har givet udtrykkelig tilladelse til det (”opt-in”/”ja tak”).
* Vi bruger oplysningerne til at lave ikke-personlig statistik
* Du kan kræve indsigt i de lagrede personoplysninger i henhold til Lov om personoplysninger. Vi er forpligtet til at svare dig.
* Med undtagelse af login-oplysninger og andet teknisk nødvendigt materiale sletter vi rutinemæssigt alle personlige oplysninger efter en måned. Hvis du beder os om det, sletter vi alle oplysninger inden en uge.
Reklame
Egmont Serieforlaget A/S er en virksomhed med en række produkter, både trykte og digitale. Andeby.dk indeholder jævnligt annoncer for disse produkter og andre producenter.
Ophavsret og indsendelse af materiale til Andeby.dk
Det indhold du laver til Andeby.dk, skal du have lavet selv, uden at have brugt noget af nogen andres arbejde eller materiale.
* Det indhold, du selv laver (f.eks. indlæg i forummet og tegninger), har du selv ophavs- og ejendomsret til, med mindre der i det enkelte tilfælde udtrykkeligt bliver oplyst om det modsatte. Materialet kan blive offentliggjort på Andeby.dk og i Anders And & Co. Dette sker uden varsel, og uden at du får betaling for det. Egmont Serieforlaget A/S vil ikke bruge det til andre formål, uden at spørge først.
* Ved indsendelse af billeder eller video skal du have tilladelse fra dem, der er med på billedet, til at det må sendes ind og blive offentliggjort. Børn under 15 år skal have tilladelse fra deres forældre, til at billederne må indsendes og offentliggøres. Det gælder for alle de personer, der er på billederne.
* Du må ikke bruge copyrightbeskyttet materiale fra Andeby.dk, Anders And & Co. eller Disney andre steder end på Andeby.dk
Nyhedsbreve
Vi sender løbende nyhedsbreve ud til vores medlemmer. Du bliver automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev når du melder dig ind, men kan til en hver tid afmelde dig igen. Nyhedsbrevene inderholder nyheder om Andeby.dk og Anders And & Co.