Andersine er Anders Ands store kærlighed
Fødselsdag: Andersine And har fødselsdag den 9. januar 1937 i filmen “Don Donald”. I hvertfald optræder en andefrøken ved navn Donna And som ligner Andersine til forveksling. Den 9. januar regnes derfor af de fleste for Andersines fødselsdag. I filmen “Mr. Duck steps out” fra 7. juni 1940 nævnes hendes navn for første gang, og 4. november 1940 debuterer Andersine i den daglige Anders And stribe i de amerikanske aviser.
Slægtninge: Temmelig ukendte. I Anders And & Co. nr. 10/58 nævner Andersine tante Lise i Svaneby. Hun har de tre niecer, Kylle, Pylle og Rylle.
Kæreste: Andersines store kærlighed er Anders And, men hun flirter også lidt med Fætter Højben.
Adresse: Andersine har sit eget hus. Det ligger så tæt på Anders Ands, at man kan løbe derhen i løbet af en telefonsamtale. Det siger måske lige så meget om Andersines telefonvaner som afstandene i Andeby.
Arbejde: For det meste sekretær, men Andersine har også været journalist, indretningsarkitekt o.a.
Hobby: Andersine er medlem af Andebys blomsterklub, strikkeklub mm. Andersine er en moderne and med mange interesser.
Påklædning: Andersine har sløjfe, bluse og sko på til hverdag, men holder af at pynte sig. Andersine er optaget af mode.
Debut i Danmark: Marts 1949 er første gang vi støder på Andersine.
Andet: Andersine skriver dagbog! Af og til kan vi læse kapitler fra denne bog, og så afsløres der lidt af hvert. Andersine er temmelig jaloux. Hun prøver på alle mulige måder at holde på Anders And, flirter med Højben for at irritere Anders osv. I biografen sørger Andersine altid for, at Anders And ikke kommer til at sidde ved siden af en anden kvinde.
Andersine And på andre sprog:
Norsk: Dolly Duck
Svensk: Kajsa Anka
Finsk: Iines Ankka
Engelsk: Daisy Duck
Tysk: Daisy Duck
Fransk: Daisy Duck
Italiensk: Paperina
Portugisisk: Margarida