Georg Gearløs er en super opfinder
Fødselsdag: Georg Gearløs har fødseldsdag januar 1948, da tegneserien “Heldigere end heldig” af Carl Barks blev udgivet i USA. I Danmark kom denne serie i Anders & Co nr. 2/1953.
Slægtninge: Vi ved desværre ikke så meget om Georg Gearløs’ familie. Vi ved dog, at Georg Gearløs har en bedstefader, Gregor Gearløs, som hjalp Joakim von And , da denne var flodbådskipper. Georg Gearløs har også en nevø, Lille Edison.
Adresse: Georg Gearløs’ værksted ligger på Genistræde 117.
Arbejde: Georg Gearløs er opfinder af alt muligt. Intet er umuligt for Georg Gearløs (næsten).
Hobby: Fiskeri er noget som interesserer Georg Gearløs. Han var også i sin tid en stjernespiller på skoleholdet i baseball. Men Georg Gearløs’ helt store hobby er også hans arbejde med opfinderi.
Påklædning: Tænkehatten er nok det vigtigste klædningsstykke, Georg Gearløs har. Den hjælper ham, når han er gået i stå med opfindergerningen.
Debut i Danmark: Første gang vi møder Georg Gearløs er i februar 1953.
Andet: Udenfor Georg Gearløs’ fødested står en plade, som oplyser, at «Her fødtes Georg Gearløs, opfinderen af den dybe tallerken og andet godt». Han er uden tvivl verdens bedste opfinder. Georg Gearløs har gjort en række fantastiske opfindelser, og nogen mindre fantastiske. I flæng kan vi nævne Georg Gearløs’ maleudstyr til broer. Dette spændes fast på ryggen, og så svæver man fra brofag til brofag. Udstyret blev brugt med held, da den uhyggelige Blådybsbro skulle males i 1964. Mindre fantastisk var vaniljeisgeværet, som skulle blinde dyret midlertidigt, mens jægeren bandt det. Resultatet kunne overraske både jæger og bytte temmelig meget. Det første virkelig geniale, Georg Gearløs lavede, var to kasser, som fik dyr til at tænke og snakke som mennesker. Et andet gennembrud var alfabetsuppen, en slags tidlig datamaskine, som kom i Anders And & Co. 47/62. Brugeren fik svar på spørgsmål, når suppen blev hældt ud over et bord. Mindre vellykket var støjafbryderen. Den blev brugt til at slukke for lyden fra nevøer, men den virkede også på onkler. Georg Gearløs’ smarteste opfindelse er dog Lille Hjælper.
Georg Gearløs på andre sprog:
Norsk: Petter Smart
Svensk: Uppfinnar-Jocke
Finsk: Pelle Peloton
Engelsk: Gyro Gearloose
Tysk: Daniel Düsentrieb
Fransk: Géo Trouvetou
Italiensk: Archimede Pitagorico / Giro Rotalibera
Portugisisk: Professor Pardal