Lille Hjælper er den vigtigste opfindelse, som Georg Gearløs nogensinde har lavet. Og lille Hjælper er også mere end det, for efterhånden er de to blevet uadskillelige venner.
I virkelighedens verden var det Carl Barks, der fandt på Lille Hjælper. Det var i historien “Kattens til sang” fra 1956 (AA&Co. nr. 8/1958). Her forsøger Georg Gearløs at opfinde en maskine, der kan oversætte kattenes mjaven til menneskesprog, mens Lille Hjælper følger med i baggrunden. Men der gik ikke lang tid, før Lille Hjælper begyndte at spille en mere aktiv rolle. Allerede i historien “Fiks fiskemetode” fra 1957 (AA&Co. nr. 7/1977) levede Lille Hjælper helt op til sit navn: Georg Gearløs var ved at blive hevet i vandet af en stor fisk, da Lille Hjælper fandt på at trække Georg og fisken op igen med den flyvende tallerken. Det er langt fra den eneste gang, at Lille Hjælper har reddet Georg Gearløs ud af fedtefadet. Georg Gearløs opfatter sin mekaniske assistent som meget mere end en samling skruer og duppeditter. Lille Hjælper og Georg Gearløs er blevet venner med alt, hvad det indebærer af fordele og ulemper. For eksempel var det lige ved at gå galt, da Georg byggede en stor hjælper på sin egen størrelse. Lille Hjælper blev så såret, at han pakkede sine ting og rejste væk fra opfinderværkstedet (AA&Co. nr. 22/1978).
I historien “Georgs første opfindelse” (AA&Co. nr. 19-20/2002) har Don Rosa sit bud på, hvordan Lille Hjælper i sin tid blev opfundet. Det hele begyndte, da Onkel Joakim væltede Anders’ bordlampe på gulvet. Anders And bar den hen til Georg Gearløs for at få den repareret. Men Anders And snublede og lampen faldt ned i Georgs nyeste påfund: En såkaldt tænkekasse, der skulle kunne gøre dyr lige så kloge som mennesker. Åbenbart virkede den også fint på lamper. Og sådan blev Lille Hjælper til.