Læs mere om den intelligente og meget tiltrækkende Nora Malkeko
Fødselsdag: Nora Malkeko er født i 1928 i filmen “Plane Crazy”. Den gang hed hun Carolyn og ikke Clarabelle, som er hendes engelske navn. Nora Malkeko kom første gang på tryk den 1. april 1930 i USA i dagsstripen “Mickey Mouse in Death Valley”.
Slægtninge: Vi har mødt Nora Malkekos søster, som ligner Nora, men bruger en blond paryk! Nora Malkeko har også en temmelig usmart nevø, som kommer på besøg i tide og – særligt i – utide.
Adresse: Nora Malkeko bor i Andeby, tæt på, hvor Minnie Mouse bor. Nora Malkeko og Minnie Mouse er jo tætte veninder.
Arbejde: Nora Malkeko har haft flere, bl.a. leder af et børnehjem og journalist.
Påklædning: Nederdel og bluse hører til Nora Malkeko’s yndlings beklædning Og hun er vild med hatte!
Debut i Danmark: Anders And & Co. nr. 6 fra august 1949 er Nora Malkekos første optræden i Danmark. Hun var, sammen med Fedtmule, i højtlæsningshistorien “Fedtmule som tryllekunstner” under navnet Maren Malkeko.
Andet: Nora Malkeko har været en slags kæreste for Klavs Krikke siden 1931, men det har ikke hindret hende i at flirte uhæmmet med Fedtmule, specielt i begyndelsen af 70’erne. Der findes også eksempler på, at Nora Malkeko har tiltrukket andre – bl.a. Sorteper! Mellem 1928 og 1990 var Nora Malkeko med i 29 film. I nogle af de første brølede hun som en ko og blev af og til malket. Nora Malkeko er intelligent og lader sig ikke kue. Hun har også svært ved at holde på hemmeligheder. Noget, der har bragt både hende selv og de nærmeste venner i vanskeligheder.
Nora Malkeko på andre sprog:
Norsk: Klara Ku
Svensk: Klarabella
Finsk: Heluna Ammu
Engelsk: Clarabelle Cow
Tysk: Klarabella Kuh
Fransk: Clarabelle
Italiensk: Clarabella
Portugisisk: Clarabela