Annonce:
Annonce:
Velkommen til forummet på Andeby.dk

Snakkevornt sludrechatol og skribloman? Skriv, tast og skræp med dine venner på Andeby.dk!


Søg | Aktive indlæg

| SNUDEN | DM's avis | Nr. 1 | Options
Donaldismeministeriet
11. marts 2014 16:06:04 Anmeld


Tilmeldt: 22-06-2012
Indlæg: 39


Tilbage til toppen


Velkommen til Donaldismeministeriets avis SNUDEN!
Snuden er Donaldismeministeriets donaldistisk avis, som har fået navnet fra alle de sorte snuder der er i Andeby, og dels fordi vi snuser os frem til alt det donaldistiske i denne verden!
Vi har fået mange donaldister her fra Andeby til at bidrage med interessante artikler, portrætter, anmeldelser og meget andet til dette nummer! Så hvis du er vild med Disney universet, så er denne avis lige noget for dig!
//Emil k.



Hurra(p) hurra(p) hurra(p)!
Nu er vi langt om længe blevet færdige med den længeventede avis fra Donaldismeministeriet! Det har været en hård og lang fødsel, men nu er den der endelig! Det ville aldrig være sket, hvis vi ikke har haft så mange frivillige, som har tegnet tegninger og skrevet artikler og anmeldelser og alt muligt! Ikke mindst en stor tak til Emil K. der har sørget for, at alle kom i arbejde, og sørgede for at alle næsten sendte ind til tiden! Det er helt FANTASTISK med så mange dygtige medlemmer i Donaldismeministeriet og også nogle enkelte udefra! Stor tak! :-D Jeg vil bare sige velkommen til denne avis, vi har kaldt Snuden. Og hvorfor har vi det? Som Emil K. har forklaret, så har rigtig mange Andeby-borgere jo en snude, og derudover snuser vi os frem til en masse ting. Derudover er vi lidt som Mickey på detektiv-arbejde. Vi dykker meget ned i vores emner. Vi skriver ikke bare nogle få stikord om en figur, men vi skriver en hel masse om en figur! Derfor har denne avis fået navnet "Snuden". Jeg håber at du, kære læser, vil kunne lide denne avis! Vi glæder os i hvert fald til, at i skal læse den!
God læselyst!

Med Donaldistiske hilsner Hellevad! :-D




Indhold

  • Nyt fra Disney
  • An(d)meldelse: Anders And & co. 10 2014
  • Arpin Luséne
  • An(d)meldelse: 70 år med Mickey Mouse
  • Byg Anders And i LEGO
  • Tegninger
  • An(d)meldelse: Her er dit liv, Don Rosa
  • Portræt: Sorte Slyngel
  • Tegneserie

    Nyt fra Disney

    Don Rosas Samlede Værker
    Der har været snak omkring et dansk Don Rosas Samlede Værker i lang tid og mange danske Don Rosa fans har længe ønsket at det ville komme, men man har vidst at Egmont i Danmark ikke vil udgive danske Disney bøger mere, derfor kom det som en overraskelse da det norske Egmont kom frem med nyheden om at et dansk DRSV bliver trykt! Nu kan man forudbestille DRSV i Faraos Cigars butikker og på deres hjemmeside!
    DRSV indeholder alle Don Rosas Disney historier og forsider, samt mange fanzines tegninger og tegninger han har lavet til fans! Du kan også læse helt nye artikler om Don Rosa skrevet af både Don Rosa selv og andre!
    DRSV bliver kun forhandlet i Faraos Cigarer, så hvis du er interesseret i at købe DRSV eller bare vil læse lidt mere omkring værket, så kan du gå ind på Faraos hjemmeside og læse beskrivelsen her.
    Skrevet af Emil k.


    ”The life and times of Scrooge”-soundtrack!
    Tuomas Holopainen, fra det finske band Nightwish, har lavet et soundtrack til Don Rosa’s ”Her er dit liv, Onkel Joakim”. Han har lavet et film soundtrack til ”Her er dit liv, Onkel Joakim” som hvis det var en film. Han har været i snak med Don Rosa omkring soundtracket og samarbejdet med Rosa, som har været villig til at lave nye tegninger til at illustrere soundtracket.
    Don Rosa har skrevet på et italiensk forum at han har 4-5 cd’er med soundtracks til ”Her er dit liv, Onkel Joakim” lavet af fans. Men dette soundtrack bliver ikke kun lavet for musikerens egen fornøjelse, men man kan også som privat købe soundtracket, samt en t-shirt med Don Rosa’s illustration.
    Lige nu kan man forudbestille soundtracket her. Når hele albummet kommer ud, vil det også blive lagt på iTunes.
    Kilde:
    DDFR
    Skrevet af Emil k.


    An(d)meldelse af ”Anders And & co. nr. 10 2014


    65 år i Danmark, det må fejres – eller hvad?

    En forsinket af anmeldelse af Anders And & Co. nr. 10, 2014.
    I denne uge, som for jer kære læsere er sidste uge, modtog abonnenter blad nr. 10, der fejrer 65 års fødselsdag i Danmark. Selvom vi i spænding venter på Anders Ands 80 års fødselsdag d. 9. juni, skal de 65 år da også fejres. Det bliver de ikke nok, synes denne kritiske anmelder. Forsiden lægger op til et fødselsdagstema, men slår man op på temasiden i midten af bladet, kan man se, at bladene i denne tid måske burde have heddet Blachman & Co. Bladets fødselsdag kan opleves i den første historie, og modsat den sidste jubilæumshistorie, også af Mau Heymans, er det for kritikeren en skuffende oplevelse. På anden side, ved siden af indholdsfortegnelsen (hvor reklamerne for X Factor også fylder en del), står der: ”Anders skal betale sin gæld tilbage, så han er tvunget til at finde et arbejde. Måske er der penge i at sælge nogle af de allerførste Anders And & Co.-blade”. Det lyder vel nok spændende. Men nej, historien handler slet ikke om, at Anders vil tjene penge på gamle blade – han vil blot bevise, at han var brandmand (smuk reference til Mesteren, ros for det) i 1949. I hele historien leder Anders efter det første Anders And-blad, og uden at have nogen betydning for plottet (medmindre kritikeren er en stor ged), nævnes et eksemplar af det første blad med forsiden trykt i forkerte farver hele tiden. Problemet er bare, at Anders ikke behøver det specielle blad, og derfor bliver historien rodet. Det sjældne i et AA-blad med forkerte farver kunne være et grundlag for en god historie, og alligevel propper forfatteren den sjældne forside ind som en ekstra finesse, der ikke dur.
    Mindet fra 2004.
    Som nævnt fylder X Factor også en stor del, og ærligt talt (eller skrevet) er anmelderen godt træt af X Factor. I stedet for et tema, der omhandler Anders Ands mange år i Danmark, er der to sider om udenlandske dommere. Et råd til en redaktion fra en ivrig AA-læser lyder: Drop X Factor, giv os Anders And. Til trods for den ovenstående kritik er bladet fint, historierne (ud over den første) er gode, og i en tid, hvor kvaliteten er blevet ringere, er dette blad faktisk meget godt. Det giver mig minder om den gyldne æra fra den tid, jeg har levet i, nemlig 2004. De hyggelige dagligdagshistorier er mine favoritter, bortset fra den fortsatte, som gerne må være eventyrligt og spændende. Da anmelderen nu er ovre sine kritikpunkter, er der kun tilbage at sige til dem, der ikke har bladet: Hvis du vil købe det udelukkende for en jubilæumshistorie, så lad være. Hvis du derimod vil læse et godt Anders And-blad, så skynd dig ned at købe det, da de andre historier er meget fine (dejligt med et Barks-genoptryk), selvom bladet rider på X Factor-bølgen.
    Skrevet af Sherlock Scones


    Arpin Luséne



    Arpin Luséne som Den Sorte Ridder
    Når der bliver spurgt om medlemmernes ynglings-skurk på Andeby.dk og andre steder, er der en figur som tit bliver nævnt. Det er en figur som faktisk kun er brugt 3 gange. D.v.s at han faktisk kun er blevet brugt som skurk i to historier. Han er en af de eneste figurer, som er skabt af Don Rosa, og er blevet brugt i mere end en historie, og faktisk har tegnere som Marco Rota også prøvet at tegne ham, så måske der kommer flere historier fra dem? Men figuren hedder Arpin Lusene, og når han er i klædt Onkel Joakims rustning, og Georg Gearløs ”Pist væk”, er han skurken ”Den sorte ridder”. En skurk som hverken vil stjæle, konkurrere med Joakim eller overtage verdensherredømmet, men faktisk kun udslette Joakims rigdom. Med sit ”Pist væk”, kan han opløse alt der findes, og dermed også Joakims rigdomme. D.v.s at der er en eneste ting han ikke kan opløse, og det er diamanter. Men hvis vi ligesom skal starte et sted, må vi starte med hvad det såkaldte ”Pist væk” er for noget. I Don Rosas historie ”Rejsen til Jordens indre”, opfandt Georg Gearløs et nyt stof, ved navn ”Pist væk”. Det forvandler alt som det rør ved til støv. Den kan dog ikke opløse krystalliseret kul, da det ville være for farligt hvis den kunne opløse alt. I historien bruger Joakim sit ”Pist væk” helt forket, så det hele er ved at gå grueligt galt, men det er ikke det denne artikel skal handle om, så det må du selv læse.

    Den Sorte Ridder tegnet af Marco Rota
    Arpin Lusene, en fransk playboy, og har et ”fritidsjob” som klatretyv, hvor han egentlig ikke stjæler for værdiens skyld, men for at blive berømt. Han kan stjæle alt, og bryde ind alle steder, og for at bekræfte det for offentligheden, bryder han ind i Joakims pengetank. I pengetanken bryder han ind i Joakims trofæ-rum, fordi at Arpin, ligesom Joakim selv, er samler af alle mulige værdi-genstande. I trofæ-rummet opdager Arpin Joakims ”pist væk”. Da han finder ud af dens værdi og evner, finder han på at stjæle det og en rustning. Han smører så ”pist væk” på næsten hele rustningen, og fra nu af er han ”Den sorte ridder”. Han har nu et mål, som skal foregå som en afslutning på hans karriere: At opløse Joakims von Ands rigdom! Arpin er klart den sværeste modstander Joakim nogen sinde har haft, men Joakim har dog alligevel altid besejret ham. Arpin er på en måde ondskabsfuld og hjerteløs, og på en anden måde det modsatte. Arpin er nemlig et ”rigtigt” menneske, som i modsætning til andre skurke, ikke lyver, fusker, snyder og er slet ikke ude på at dræbe nogen(dog truer han med det i Den sorte ridder glorper igen). Og som sagt tidligere, er Arpin mere en kendis, end han er en skurk. Han gør nemlig kun sine ting for at blive berømt. Godt nok prøver han at dække over at han er den samme som Den sorte ridder, men alle ved at det er ham.
    Arpin er skabt ud fra flere fiktive personer. Først og fremmest Arséne Lupin og Fantômas, som han er modeleret efter. Accenten har Don Rosa prøvet at efterligne fra inspektør Clouseau, som har hovedrollen i filmen ”Den lyserøde panter”. Ellers har han elementer fra The cat fra ”Fang tyven” af Alfred Hithcook, til Arpins bopæl og evner, og Fantomet fra ”Den lyserøde panter”, til visitkortene og det at alle kender hans sande identitet, men alligevel ikke kan fange ham. Men hvorfor er det at så mange kan lide en figur, som kun er brugt så få gange? Nu kan jeg ikke svare for alle, men mit bedste bud er hans charme, humor og den mission han har.
    Han er nemlig en rigtig Rosa-figur! Og hvad er så en rigtig Rosa-figur? Det er en med humor, charme, følelser og en interessant personlighed. Derudover er et kendetegn ved Rosas historier og figurer jo også det, at ideen til dem tit udspringer fra gamle film og tegneserier.
    Arpin Lusené opfylder bare alle de krav, og det at han er anderledes, er jo også klart en grund til, at han er så populær. Han er jo heller ikke ond. Han er jo faktisk en rigtig flink fyr, og der er jo ingen læsere der vil føle det samme had mod ham, som de måske vil føle mod Den sorte slyngel, der virkelig også har grusomme ting på sit CV. De grusomme ting har Arpin også, det er bare slet ikke i samme grad.
    En ting er i hvert fald sikker! Mange af os fans ville rigtig gerne have flere historier med ham. Også selvom at Rosa selv har sag, at Arpin bare er svær at lave historier med, da den oplagte historie blev brugt i den første. Men med tegnere der stadig tegner tegninger af ham, er der måske en lys fremtid for Arpin… Håber vi.
    Hvad synes i om Arpin? Og hvad er jeres favorit-historie med ham?

    Skrevet af Hellevad


    An(d)meldelse af ”70 år med Mickey Mouse”


    Til fødselsdag med Disneyikonet

    Det kan virke latterligt at anmelde en bog, der udkom for over 15 år siden, men ”70 år med Mickey Mouse” er en bog, som jeg først har købt og læst for et par uger siden, og som så mange andre Disney-udgivelser virker den ikke spor forældet – snarere tværtimod.
    Et kig ned over indholdsfortegnelsen i ”70 år med Mickey Mouse” er en fryd for øjet: En Scarpa-historie, en historie illustreret af Paul Murry og hele TRE historier med tegninger af Floyd Gottfredson – Mickey-seriernes ”Le Maestro”, alt sammen flettet sammen af en speciel fødselsdagshistorie, skrevet af David Gerstein, en af hovedmændene bag det nye Floyd Gottfredson Library og tegnet af manden, der vel nærmest må betragtes som Gottfredsons arvtager –ja, du har gættet rigtigt -César Ferioli.
    Denne rammehistorie starter med, at Mickey, som en fødselsdagsgave, skal sejle med den gamle Gottfredson-figur Kaptajn Kirkemus’ skib op til en mine i klondike – her er der masser af gamle kendinge, også nogle, vi ikke ser ligeså meget som tidligere som Alfa Beta, som tidligere nævnt, Kaptajn Kirkemus, og den tidligere forbryder, Brian Bredflab.
    Lige da de når ind til land, falder Mickey om, og historien skifter til ”Mysteriet i Skjulskov”, den første serie i bogen af Gottfredson – Nora er forsvundet oppe i Skjulskoven, så Mickey tager, efter at være blevet informeret af en politibetjent om at flere træstammer forsvinder deroppe fra, derop for at lede efter hende. Mickey bliver ansat som skovhugger på savværket af Peter Sørensen, en af vore gamle venner, der er bedre kendt under et andet navn, og snart går jagten på en løsning på mysteriet i gang.
    Historien er i spændende krimistil, men stadig med en god portion humor, netop fordi den i første omgang udkom i flere dele som dagstriber. Jeg kan godt lide denne stribeform, selvom den dog gør, at historien ikke flyder ligeså godt ud i ét, da den jo, som nævnt, er beregnet til at skulle læses i flere dele, men det gør ikke det store.
    Derefter kommer vi tilbage til virkeligheden, hvor Mickey pludselig, efter at være blevet fejret med en overdådig fødselsdagsmiddag, går alene rundt på dækket og bliver taget fat i af en stor hånd for derefter at falde i drømmeland igen – denne gang i historien ”Den gavmilde tyv”, også tegnet af Gottfredson, men hvis du spørger mig langt fra i hans guldår, selvom den er fin nok. Historien handler, om at en ”tyv” bryder ind i bankerne og planter penge i stedet for at snuppe dem, så egentlig er titlen lidt misvisende, da det ikke er er en tyv. Den er meget opbygget af gags, og handlingen skrider underligt fremad og er lidt speciel, hvilket nok også hænger sammen med at over havdelen af historien af en eller anden grund er bortredigeret væk.
    Så er det rammehistoriens tur igen, hvor Mickey i mellemtiden er blevet taget til fange af masser af gamle skurkekendinge som Professor Humbugh, Professor Merenfup, Professor Schwindel, Karl Ågersen, Sylvester Snyd og så selvfølgelig Sorteper, der har planlagt den ultimative hævn: En strålepistol, der får Mickeys minder til at forsvinde én for én, men inde bag dette er en endnu mere ond hævn end blot at fjerne minderne…

    Næste ”rigtige” historie er ”Rubinøjet”, skrevet af Don Christensen og tegnet af Paul Murry,
    Det er ikke den bedste historie tegnet af Murry, men tegningerne er stadig enormt flotte og udtryksfulde. Mickey og Fedtmule, er ude at sejle, men pludselig falder Fedtmule i vandet og opdager en gammel ruinby, hvor der en statue, hvis øje er en stor, rød rubin. Men netop som de to venner kommer op til overfladen kommer Sorteper i sin butiksbåd, og så kan det ikke gå andet end galt…
    Historien er faktisk ret god, og det er især Paul Murrys streg, der løfter den op, men jeg ville nu ønske, Murry-bidraget havde været en spændende Fallberg-krimi, på et tidspunkt hvor han (Murry red.) stod allerstærkest.
    Vi vender tilbage til virkeligheden dvs. rammehistorien, hvor skurkene fejrer deres formodentlige sejr, for derefter at havne i en ny gammel historie, ”Kali’s negl”, tegnet of forfattet af den italienske mester Romano Scarpa.
    I Kalis negl spiller religiøsiteten egentlig en forholdsvis vigtig rolle. Historien er delt ind i kapitler, og i starten af hvert kapitel, er et mystisk citat fra en hinduprofeti om en tidsperiode kaldet ”Kali’s æra”, og for hvert kapitel i bogen kommer endnu et citat, der fortæller om Kali’s æra. Det virker rimelig surrealistisk, og gør på en måde historien mere uhyggelig og mystisk, hvilket jeg ikke rigtigt ved, om jeg bryder mig om. Historie lægger ud med, at Mickey er blevet inviteret til fest, fordi kunstsamleren Svend Nyrigh vil holde fernisering af sin samling, hvor det vigtigste klenodie er den hinduistiske gud Kali – eller rettere sagt, dennes åbenbart enormt dyrebare og sjældne negl, der dog ikke har nogen stor økonomisk værdi. Pludselig forsvinder neglen, og jagten går i en hæsblæsende krimi. Det er sjovt at sidde og gætte på, hvem der kan være indblandet i tyveriet, og historien er overraskende med en ret kreativ løsning.
    Virkeligheden kalder igen, og skurkenes geniale plan bliver afsløret: Mickey skal glemme sine minder om sine venner, skyde et missil, som er udstyret til den u-båd, han er fanget i, af sted mod Kaptajn Kirkemus’ skib, og derefter få sine minder tilbage for blot at opdage, at han er en morder, der har dræbt alle, han havde kær. Disse ord får Mickey til at huske alle sine minder med sine nærmeste, hvilket giver ham en overmenneskelig styrke, der gør det muligt for ham at vriste pistolen fri fra Humbugh og få skurkene til at glemme, hvem han er, men netop som det ser allerbedst ud, dejser han op og rammer knappen, der affyrer missilet... eller gør han?

    Derefter kommer den længste historie i hele bogen, ”Kidnapperen fra Kaktuskøbing”, men som jeg, på trods af længden, dog ikke mener, er den mest mindeværdige, også tegnet af den kære Floyd. Det er en klassisk western, noget som Gottfredon har lavet mange af. Historien starter ude foran Mickeys dør, hvor han netop har modtaget et brev fra Minnie. Samtidig læser Fedtmule i avisen, at en kvindekidnapper hærger ude ved Kaktuskøbing, og beskrivelsen af ham passer godt på Sorteper, men Mickey mener ikke, han skal indblande sig, lige indtil han læser Minnies brev og opdager, det er dér Minnie og Nora opholder sig, og så går tuen mod Kaktuskøbing. Historien har god humor, bl.a. på et tidspunkt, hvor Nora, som et led i Mickeys plan, er blevet kidnappet af Sorteper, men begynder at synes om den skurkagtige kat, der forgæves prøver at komme af med hende.
    Efter slutningen på ”Kidnapperen fra Kaktuskøbing”, vågner Mickey op igen, i chok over at have dræbt sine venner, men til alt held er ubåden, under Mickeys kamp mod Humbugh og co., kommet ud af kurs, så missilet har ramt en klippevæg, og alt ender lykkeligt.
    Bogen slutter med en slags prolog, to sider kaldet” Mickeys fotoalbum”, som jeg synes er rimelig hyggelig læsning, da den viser udklip fra flere Mickey-historier af forsk. tegnere, især fra Gottfredson, hvilken giver en dejlig nostalgisk stemning, når man har læst størstedelen af de historier, der vises udklip fra, før, men som jeg tænker muligvis er lidt svær at forstå, hvis man ikke har læst disse historier før.
    Jeg synes, bogen får kommet godt rundt om Mickey, og det er pragtfuldt, at den præsenterer historier tegnet af mine fire yndlingsmusetegnere –Gottfredson, Scarpa, Murry og Ferioli.
    Jeg sidder dog og ærgrer mig gul og grøn over, at alle tre Gottfredson-historier er ombrudte, dvs. der mangler en hel del sider, hvilket også forstærker følelsen af, at historien ikke glider derudaf og gør den lidt underlig, hvilket jeg synes var meget tydeligt i ”Den gavmilde tyv” Jeg havde ikke læst nogle af disse tre historier fra musemesterens hånd før, og så er det lidt irriterende at man kun får en lille del af dem og ikke den hele – og så selvfølgelig at de er i farver. Disse historier er/var beregnet som dagstriber i sort/hvid, og mange af de originale skygger og skraveringer forsvinder ved farvelægningen og fremstiller dem på en eller anden måde mere bart, hvilket er rimeligt frustrerende. Det er helt fint med farver i historierne af Ferioli, Murry og Scarpa, da de er lavet til det, men det er irriterende i dagstribe-historierne
    Derudover kunne den også godt have vist noget fra Gottfredsons tidligere periode, hvor han tegnede musene anderledes, og desuden, hvis du spørger mig, mere charmerende, så man bedre kunne følge udviklingen af Mickey og få et mere bredt billede af vor alle sammens mus og måske lidt mere ekstramateriale end blot et forord.

    Det er dog en rigtig fin bog, en lille perle i samlingen, og idéen med at de andre historier er minder, som forsvinder fra Mickey, er ret fed. Den bør absolut læses og evt. også ejes, så jeg giver den 4 ud af 6 stjerner.

    Skrevet af Jonathand


    Byg Anders And i LEGO!


    Code:
    Her forklare Thoger hvordan du kan bygge Anders And i LEGO med billeder og ord, trin for trin!
    Vis din LEGO Anders i kommentaren, hvis du følger denne brugsanvisning!

    Du starter med, at finde alle disse klodser til Anders’ krop.


    Anders’ ben og bag er ikke så svære at lave. Du kan sætte det sammen nu eller vente til senere.


    Så skal du bruge resten af klodserne fra før.


    Vælg de fem klodser her og sæt dem sådan her.


    Her efter noget af armene og lidt af halsen.


    Resten af armene anbringes nu på Anders.


    Og nu hænderne.


    Så er det de sidste klodsers tur. De udgør Anders’ trøje.


    De sættes ret enkelt sammen.


    Herefter samler du det, du har lavet sådan her.


    Så er det klodserne til Anders’ hoved.


    Bunden af Anders’ hoved er lige til at gå til.


    Så toppen af hans hoved.


    Anders’ hue laves af den sorte klods og de to blå klodser


    For at give hans hue lidt former bruges de skrå blå klodser. Husk at sætte den sidste sorte klods på huen.


    Sæt nu hovedet på kroppen.


    Stil ham på en fed måde og så har du Anders And i LEGO.

    Lavet af Thoger


    Tegninger



    Gad vide hvad Rup har proppet i gryden?
    Tegnet af Angus And




    Filmen der vil vinde alle priser!
    Tegnet af Billed-Mageren


    An(d)meldelse af ”Her er dit liv, Don Rosa”



    Her er dit liv, Don Rosa er bog som en hver Don Rosa fan bliver nød til at eje. Den danske forfatter Jesper Sichlau har nemlig samlet alt den fakta han kunne finde om Don Rosa igennem 7 år, og nu lavet en bog med det. I denne bog af Jesper Sichlau kommer vi tæt på manden, der har bygget videre på mange af Carl Barks' historier som f.eks. "De firkantede æg fra Peru", som Rosa skrev videre på i "Tilbage til Usleravnekrog". I bogen får vi også fortællingen om Barks’ og Rosas samarbejde, som ikke altid har været ligeså rosenrødt. Jesper Sichlau portræt af Don Rosa er meget dybtgående og kærligt, dog uden at udelade de mere triste sider af Don Rosas liv, som hans knap så gode barndom hjemme i Louisville, Kentucky. Jesper får endda gravet sig ned til mange af de ting, som man ikke viste noget om, bland andet Don Rosas tanker bag sit liv og karriere. Hvilke ting han fortryder den dag i dag og hvilke beslutninger han er glad for at have truffet. Dog har Jesper Sichlaus opgave ikke været helt nem. Han gik nemlig i stå under vejs, da Rosa tit glemt at svare tilbage på hans spørgsmål. Men i 2010 – efter flere mislykkede forsøg – lykkedes det ham at få et interview i Bergen i Norge på 60 min, hvor han i selvskab med Rosa kunne få udfyldt de mange huller i biografien, som hans kilder havde efterladt.

    Min bedømmelse af bogen er ikke speciel svær at give, da jeg er stor fan er Don Rosa. Bogen giver et enormt godt og omfattende overblik i Don Rosas liv og karriere lige fra A til Z. Det er et stykke super flot og tidkrævende stykke arbejde Jesper Sichlau har lavet igennem sit 7 år lang projekt. Hans tålmodighed har gjort bogen god og spænende. Billederne af Dons familie, tegninger og ham selv har fixet bogen op, da det ellers ville være lidt synd at undlade hans flotte tegninger. Rigtig dejligt med de små interessante fakta tekster, som er under hvert billede. Alt i alt en fremragende bog. Så jeg har derfor tænkt mig at give bogen 5 ud af 5 stjerner. Det er en bog skrevet af en Rosa-fan til Rosa-fans, det er fantastisk lavet. Bogen er klart anbefalingsværdi.

    Af Thoger


    Sorte Slyngel



    Trivia: sorte slyngel så dagens lys den 20. maj 1939 i historien "Mickey Mouse Outwits the Phan-tom Blot”, hvor han forsøgte at tage livet af Mickey, på en masse finurlige måder. Der skulle gå hele 16 år, før forfatteren Guido Martina og tegneren Romano Scarpa, skabte den anden historie med sorte slyngel. Sortepers ”far” er skaberen Floyd Gottfredson, som også blev den første der viste os ansigtet bag den mørke dragt, sorte slyngel viste sig at ligne Walt Disney en hel del.
    Venner/allierede: Sorte Slyngel befinder sig på toppen af organiseret kriminalitet, og har ikke rigtig nogen venner. Det nærmeste vi kommer venner er Hexia de Trix og Madam Mim, som lod ham bo hos dem, når han var eftersøgt, sorte slyngel har dog et ambivalent forhold til Madam Mim, da hun er tiltrukket af ham, men han ser hende kun som en tosset heks. Allierede har sorte slyngel sjældent, han benytter sig kun af håndlangere, som han kontrollerer uden problemer.
    Fjender: Sorte slyngels fjende nummer 1 er Mickey Mouse, Mickey har spoleret den ene perfekte plan efter den anden, ofte i samarbejde med Striks og Fedtmule. Sorte slyngel har derfor ofte forsøgt at slippe af med Mickey, men Mickey undslipper altid.
    Styrker: Sorte slyngel er en fantastisk manipulator og hypnotisør, han har demonstreret disse egenskaber talrige gange, og Mickey har ofte været offeret. Sorte slyngel har derfor også altid nogle solide håndlangere når han behøver dem, for han forstår nøjagtig hvordan man besnærer folk.
    En af sorte slyngels andre styrker er hans evne til at forberede og tilrettelægge sine kup med den største præcision, han behøver aldrig en plan b, udover den flugtplan han altid har klar. Hans hjerne er hans største styrke, sorte slyngel er ingen normal skurk, han kan ikke undertrykkes eller styres, og han er altid et skridt foran.
    Svagheder: Sorte slyngels forfængelighed er en af hans svagheder, han er mere interesseret i at skrive sig ind i historien, end i at stjæle penge, kunst og ædelstene, og det fælder ham tit. Han kan heller ikke tåle at se folk lide, så hver gang han sætter en dødsfælde for Mickey, forlader han stedet, og giver Mickey en chance for at overleve.
    Skrevet af Laujensen


    Tegneserie



    Tegnet af Emil k.



    Tusind tak fordi du læste denne udgave af Donaldismeministeriets avis SNUDEN!
    Kom gerne med ris og ros i kommentarfeltet!
    Og tak til alle der har bidraget til denne avis!

  • francofilen
    11. marts 2014 16:40:56 Anmeld


    Tilmeldt: 21-02-2012
    Indlæg: 135


    Tilbage til toppen
    Helt vildt god det må man sige nok det bedste af aviser jeg har læst herinde ;D

    hej jeg er tegner her på andeby og du kan altid bestille et billede hos mig lige meget om det er profil eller signatur billede! I min blog kan i se mine billeder jeg har tegnet indtil da :D


    Og tjek gerne min profil! :D

    Spoiler (klikk for å vise)

    ADD MIG PÅ INSTAGRAM JEG HEDDER: bjergroev :D
    OG HUSK AT LIKE MINE BILLEDER! :D
    TJEK DENNE HER SPOILER :D
    Spoiler (klikk for å vise)
    Sherlock_Scones
    11. marts 2014 17:27:35 Anmeld


    Tilmeldt: 22-11-2010
    Indlæg: 4.173


    Tilbage til toppen
    Rigtig flot og god avis!

    Mesterdetektiven Sherlock Scones!

    Profilbillede lavet af Emil_k.
    Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
    clubpenguin
    11. marts 2014 18:51:13 Anmeld


    Tilmeldt: 04-05-2012
    Indlæg: 4.697


    Tilbage til toppen
    Det er en fed avis og især for mig, da den handler meget om disney, desvære, læser jeg ikke det hele, for synes der er for meget. Jeg kan godt lide tegningerne og især med advengers, da det er to i en, for de begge er disney. Så er det fedt at der kommer Don Rosa samlede værker, måske skal jeg have dem :P så er anders and lego figuren også ret fed, men jeg har allerede bygget nogle lego ting, som i er velkomne til at tage med, hvis i vil :D x-factor bladet er fint nok, men hvis der skal være noget med x-factor, skal der sgu også være x-factor historier. Det værste ved jubilæumsbladet er at der er en gratis kode med til ugens x-factor sang, der skulle have været noget andet, der har med jubilæums og disney at gøre, som en anders and samlefigur med det første anders and & co. blad i hånden. (Hvis i ikke ved hvad jeg mener med figuren, så tegner jeg det meget gerne). Det skulle ikke have været en seddel/folder, men noget specielt. :D jeg ser nu ikke x-factor, men det er helt fint at de laver noget specielt nogle gange, og især med x-factor, men så skal der også være x-factor hostorier. Og så har jeg lige et spørgsmål; er historien med den sorte ridder ikke fra et tysk blad? For det ligner meget tysk :P men ellers rigtig fed avis og somsagt elsker jeg noget med disney :D så det er en god avis for mig :D

    Mine brugere:

    clubpenguin
    CP-K-I
    Disney-Samling
    Disney-Fan
    Andebys_Detektiver
    Operation_Aktivitet



    Super_Duck_Boy
    11. marts 2014 18:54:06 Anmeld


    Tilmeldt: 24-06-2011
    Indlæg: 4.081


    Tilbage til toppen
    Rigtig godt redigeret og rigtig god og flot avis! Men der er nogle ting, jeg lige vil nænve:
    SNUDEN wrote:
    Det sjældne i et AA-blad med forkerte farver kunne være et grundlag for en god historie, og alligevel propper forfatteren den sjældne forside ind som en ekstra finesse, der ikke dur.

    Jeg synes lige, det skulle have været nævnt, at dette måske var oversætterens skyld. Men det er rigtigt, det er lidt forvirrende.
    Og desuden er der lidt stavefejl ... men det kan jeg komme over :D
    Overall - rigtig god omgang donaldistavis!

    Rap fra ...

    Tusind millioner tak til FANTASTISKE GumleAnden, for DET ligeså FANTASTISKE signaturbillede!

    Den superseje Grønspætte: Jonas har tegnet dette FANTASTISKE billede til mig! Tusind tak for dét!
    carosine
    11. marts 2014 19:11:19 Anmeld


    Tilmeldt: 22-12-2012
    Indlæg: 485


    Tilbage til toppen
    Fantastisk avis! :D

    POSITIV! :D
    hellevad
    11. marts 2014 19:12:14 Anmeld


    Tilmeldt: 11-06-2008
    Indlæg: 17.188


    Tilbage til toppen
    clubpenguin wrote:
    Det er en fed avis og især for mig, da den handler meget om disney, desvære, læser jeg ikke det hele, for synes der er for meget. Jeg kan godt lide tegningerne og især med advengers, da det er to i en, for de begge er disney. Så er det fedt at der kommer Don Rosa samlede værker, måske skal jeg have dem :P så er anders and lego figuren også ret fed, men jeg har allerede bygget nogle lego ting, som i er velkomne til at tage med, hvis i vil :D x-factor bladet er fint nok, men hvis der skal være noget med x-factor, skal der sgu også være x-factor historier. Det værste ved jubilæumsbladet er at der er en gratis kode med til ugens x-factor sang, der skulle have været noget andet, der har med jubilæums og disney at gøre, som en anders and samlefigur med det første anders and & co. blad i hånden. (Hvis i ikke ved hvad jeg mener med figuren, så tegner jeg det meget gerne). Det skulle ikke have været en seddel/folder, men noget specielt. :D jeg ser nu ikke x-factor, men det er helt fint at de laver noget specielt nogle gange, og især med x-factor, men så skal der også være x-factor hostorier. Og så har jeg lige et spørgsmål; er historien med den sorte ridder ikke fra et tysk blad? For det ligner meget tysk :P men ellers rigtig fed avis og somsagt elsker jeg noget med disney :D så det er en god avis for mig :D


    Det er nu ikke en Disney-avis, men en Donaldisme-avis :P

    Med venlig hilsen:
    http://www.andeby.dk/default.aspx?section=profile&user=hellevad
    Der er helt blank og aldrig aner hvad han skal skrive som signatur og status.

    Nogen gode vidoer :)

    ''''.

    Mine brugere:



    Lidt om mig:

    Spoiler (klikk for å vise)




    clubpenguin
    11. marts 2014 19:44:03 Anmeld


    Tilmeldt: 04-05-2012
    Indlæg: 4.697


    Tilbage til toppen
    hellevad wrote:
    clubpenguin wrote:
    Det er en fed avis og især for mig, da den handler meget om disney, desvære, læser jeg ikke det hele, for synes der er for meget. Jeg kan godt lide tegningerne og især med advengers, da det er to i en, for de begge er disney. Så er det fedt at der kommer Don Rosa samlede værker, måske skal jeg have dem :P så er anders and lego figuren også ret fed, men jeg har allerede bygget nogle lego ting, som i er velkomne til at tage med, hvis i vil :D x-factor bladet er fint nok, men hvis der skal være noget med x-factor, skal der sgu også være x-factor historier. Det værste ved jubilæumsbladet er at der er en gratis kode med til ugens x-factor sang, der skulle have været noget andet, der har med jubilæums og disney at gøre, som en anders and samlefigur med det første anders and & co. blad i hånden. (Hvis i ikke ved hvad jeg mener med figuren, så tegner jeg det meget gerne). Det skulle ikke have været en seddel/folder, men noget specielt. :D jeg ser nu ikke x-factor, men det er helt fint at de laver noget specielt nogle gange, og især med x-factor, men så skal der også være x-factor hostorier. Og så har jeg lige et spørgsmål; er historien med den sorte ridder ikke fra et tysk blad? For det ligner meget tysk :P men ellers rigtig fed avis og somsagt elsker jeg noget med disney :D så det er en god avis for mig :D


    Det er nu ikke en Disney-avis, men en Donaldisme-avis :P


    Ja, det ved jeg godt, men jeg synes bare det en god avis og med mange gode disney ting, altså anders osv. for det er jo en del af disney :P jeg kan godt lide det da der er mange disney ting, men ja... har ikke rigtigt noget at sige til det :P

    Mine brugere:

    clubpenguin
    CP-K-I
    Disney-Samling
    Disney-Fan
    Andebys_Detektiver
    Operation_Aktivitet



    Jonathand
    11. marts 2014 20:28:25 Anmeld


    Tilmeldt: 18-03-2010
    Indlæg: 773


    Tilbage til toppen
    Flot avis -der er ikke noget særligt, jeg mener, er bedre end andet, men jeg vil da gerne takke alle for arbejdet med avisen, og især tak til Emil for at have peppet min artikel op med billeder o.l. ;D -Hvornår begynder vi på den næste udgave? :P

    Carl Barks=Verdens bedste serieskaber -så' det sagt!
    "For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet og jeg elsker dig" Es 43, 4 -fantastisk bibelvers!
    Sherlock_Scones
    11. marts 2014 20:43:59 Anmeld


    Tilmeldt: 22-11-2010
    Indlæg: 4.173


    Tilbage til toppen
    Super_Duck_Boy wrote:
    Rigtig godt redigeret og rigtig god og flot avis! Men der er nogle ting, jeg lige vil nænve:
    SNUDEN wrote:
    Det sjældne i et AA-blad med forkerte farver kunne være et grundlag for en god historie, og alligevel propper forfatteren den sjældne forside ind som en ekstra finesse, der ikke dur.

    Jeg synes lige, det skulle have været nævnt, at dette måske var oversætterens skyld. Men det er rigtigt, det er lidt forvirrende.
    Og desuden er der lidt stavefejl ... men det kan jeg komme over :D
    Overall - rigtig god omgang donaldistavis!
    Det vidste jeg ikke, men det kan jeg redigere ind i morgen :D

    Mesterdetektiven Sherlock Scones!

    Profilbillede lavet af Emil_k.
    Signaturbilleder lavet af funky_CE_duck og S.D.BillledbutikTM
    Thoger
    11. marts 2014 21:24:19 Anmeld


    Tilmeldt: 14-08-2011
    Indlæg: 239


    Tilbage til toppen
    That Donaldisme newspaper tho!
    Magnifique! :P

    hellevad
    11. marts 2014 22:05:57 Anmeld


    Tilmeldt: 11-06-2008
    Indlæg: 17.188


    Tilbage til toppen
    Jonathand wrote:
    Flot avis -der er ikke noget særligt, jeg mener, er bedre end andet, men jeg vil da gerne takke alle for arbejdet med avisen, og især tak til Emil for at have peppet min artikel op med billeder o.l. ;D -Hvornår begynder vi på den næste udgave? :P


    Hm...Indtilvidere har vi ikke planlagt flere udgaver :P

    Med venlig hilsen:
    http://www.andeby.dk/default.aspx?section=profile&user=hellevad
    Der er helt blank og aldrig aner hvad han skal skrive som signatur og status.

    Nogen gode vidoer :)

    ''''.

    Mine brugere:



    Lidt om mig:

    Spoiler (klikk for å vise)




    kroken_gutten
    12. marts 2014 08:30:05 Anmeld


    Tilmeldt: 18-12-2013
    Indlæg: 1.693


    Tilbage til toppen
    Bra avis!



    Lager signaturer/logo gratis!
    Emma14
    12. marts 2014 15:24:44 Anmeld

    Tilmeldt: 01-01-2010
    Indlæg: 30.109


    Tilbage til toppen
    Jeg kan virkelig godt lide designet :D God avis :D
    emil_k.
    12. marts 2014 15:45:49 Anmeld

    Moderator

    Tilmeldt: 22-06-2008
    Indlæg: 4.457


    Tilbage til toppen
    Emma14 wrote:
    Jeg kan virkelig godt lide designet :D God avis :D
    Mange tak! :D Dejligt du kan lide det layout, har godt nok også brugt lang tid på det, så dejligt der er en der kan lide det :D

    grønspæten:jonas
    12. marts 2014 16:43:28 Anmeld


    Tilmeldt: 21-03-2012
    Indlæg: 973


    Tilbage til toppen
    YAY!! Endelig en Emil K tegneserie!

    Stor kage, og Arild Midthun fan... :P

    :D Mine tegninger:
    Spoiler (klikk for å vise)
    Emma14
    12. marts 2014 18:54:28 Anmeld

    Tilmeldt: 01-01-2010
    Indlæg: 30.109


    Tilbage til toppen
    emil_k. wrote:
    Emma14 wrote:
    Jeg kan virkelig godt lide designet :D God avis :D
    Mange tak! :D Dejligt du kan lide det layout, har godt nok også brugt lang tid på det, så dejligt der er en der kan lide det :D
    Så lidt :D Det kan man nemlig se, det ser godt ud :D
    OliverAnden
    13. marts 2014 20:02:48 Anmeld


    Tilmeldt: 26-09-2011
    Indlæg: 3.348


    Tilbage til toppen
    Rigtig god avis. Flot lavet.



    Husk at stemme på DOVTJ

    Agent_Gufmand
    14. marts 2014 17:52:51 Anmeld


    Tilmeldt: 13-08-2011
    Indlæg: 2.704


    Tilbage til toppen
    Super god avis. Den bedste jeg har set i lang tid.
    Flot design ;)


    (Jeg er ikke moderator mere, men jeg gider ikke ændre det :P)
    | Andeby-Centrum | Donald.no | Er der noget du vil have an(d)meldt? An(d)meld til mig! | Rapperne | Bøh! |
    Spoiler (klikk for å vise)
    kommerbbb2
    26. december 2016 20:06:27 Anmeld

    Tilmeldt: 26-12-2016
    Indlæg: 1


    Tilbage til toppen
    Er det muligt den dag idag, at købe/få oplyst numrene på, hver og en eneste historie med, Arpin Luséne og den berømte "pist væk" rustning? de var virkeligt nogle spændene kampe med joakim og hans nevøer. :) og også mickey mouse og ham den magiske alf som bliver sendt tilbage til sin dimension, hvis at man kan få ham lokket til at udtale "rotte der fejer"

    -Mange tak for disse historier. :)
    Quick Reply Gem
    Du skal være medlem og logget ind for at svare.



    Hop til Forum
    Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum.
    Du kan ikke svare på indlæg i dette forum.
    Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum.
    Du kan ikke ændre dine indlæg i dette forum.
    Du kan ikke lave afstemninger i dette forum.
    Du kan ikke stemme i dette forum.

    RSS

    Annonce: