Annonce:
Annonce:
Velkommen til forummet på Andeby.dk

Snakkevornt sludrechatol og skribloman? Skriv, tast og skræp med dine venner på Andeby.dk!


Søg | Aktive indlæg

Bestjålet: del 1 Options
Unknown_Duck
26. oktober 2017 19:16:56 Anmeld


Tilmeldt: 06-12-2016
Indlæg: 3.187


Tilbage til toppen
Her kommer de nye afsnit af Andebygenseren Tidendes Andeby-Historie:

Afsnit 3: Et rygte der spreder sig.
Det var i dag en uge siden banken blev røvet. Jeg var stadig rigtig deprimeret, og nu også skrækslagen. Hvad nu hvis forbryderen slog til igen? Jeg havde ikke kunnet sove de sidste mange nætter. Nyheden var begyndt at sprede sig, og den dag kom der en fremmed. Jeg blev først overrasket, men kom hurtigt i tanke om, at hun vel var kommet for at hjælpe. Hendes navn var Skumsprøjt, og hun boede nogle gader væk fra banken. Til at starte med kendte jeg hende ikke, men senere opdagede jeg at vi havde snakket sammen mens vi ventede på toget. Det var hyggelige tider. Jeg havde ikke holdt kontakten så godt med Skumsprøjt siden da. Jeg troede faktisk hun havde glemt mig. Jeg signalerede til hende at hun skulle komme ind på mit kontor. Jeg satte mig i min elskede kontorstol, og ryddede bordet for papirer, mapper og bøger. Hun stillede sig på den anden side af kontorbordet. Jeg kom i tanke om, at jeg havde fjernet skammelen, og skyndte mig at hente den. Hun satte sig, og jeg begyndte mødet.
,,Goddag. Mit navn er Unknown Duck, og jeg er bankdirektør for Andeby Bank. Hvorved kan jeg tjene dem? ” spurgte jeg. Hun rykkede sig lidt på stolen. Jeg blev i tvivl om hun var den rigtige til at hjælpe. Hun svarede.
,,Mit navn er Skumsprøjt. Jeg har hørt fra min bedste veninde, som har hørt fra hendes moster, som har hørt fra damefrisøren, som har hørt fra…” Sagde hun lystigt. Jeg blev med tiden irriteret, indtil jeg ikke kunne styre mit temperament længere.
,, KOM TIL SAGEN! ” råbte jeg i hovedet på Skumsprøjt, som blev dybt chokeret. Jeg blev straks klar over, hvor hårdt jeg reagerede.
,,Javel. Jeg har hørt at der er blevet røvet fra deres bank, og så tænkte jeg, at jeg kunne hjælpe dig. ” sagde hun stille. Jeg blev meget overrasket. Ville hun hjælpe mig? Skulle jeg tage imod hendes tilbud?
,,Hjælpe mig? Hør her. Jeg har lige ringet efter HAP. Jeg kender dig ikke. Desværre kan du ikke hjælpe” sagde jeg. Skumsprøjt så underligt på mig og sagde:
,, Jeg ER medlem af HAP. Desuden kender vi hinanden. ” Jeg lod som om jeg ikke kunne huske at vi havde mødt hinanden før.
,, Hvornår har vi mødt hinanden? ” spurgte jeg. Hun havde fanget at jeg vidste svaret på mit spørgsmål. ,, På vej til toget.” ,, Nå….Njaaaa…. Okay så. Du vinder. Du må godt hjælpe ” sagde jeg. Hun brød straks ud i latter ,, Juuuuuuuhuuuuuuuu!”
,,Kom med, nu skal du med ud og møde de andre.” sagde jeg, og viste hende ud i gangen, hvor Julie stod og ventede.


Afsnit 4: På besøg hos Batdut
Mig, Julie og Skumsprøjt er på sagen. Det havde været en lang nat og jeg havde lagt og vriddet mig konstant. Jeg var rædselsslagen for, at forbryderen kom tilbage. Da jeg vågnede i morges, så jeg Skumsprøjt. Man kunne tydeligt se, at hun ikke havde sovet hele natten. Hendes ben rystede af udmattelse. Lige efter vi var blevet færdig med samtalen, præsenterede jeg Skumsprøjt for Julie. Jeg fandt ud af, at Julie og Skumsprøjt kendte hinanden. De var faktisk bedste venner. Det første vi gjorde var at kalde de mistænkte til høring. Vi havde en mistænkt indtil nu: Gustav. Jeg var ikke helt tryg ved sagen. Der var bange for at personen vil angribe igen. Da vi gik ud af banken, kunne jeg ikke holde det ud mere.
,,Burde vi ikke ringe til HAP. Jeg ved godt du er leder af Kriminalpolitiet, men AndebyAnden og Fun burde hjælpe os. Det er jo ikke lige frem let, vel. ” spørger jeg Julie. Men hun tager det ganske roligt. Jeg vidste godt at vi alle tre var medlemmer af HAP. Jeg vidste også godt, at jeg havde en leder med mig. Men jeg følte at personen ville genangrebe. Vi gik langs den mest travle gade i hele Andeby. Andiske Gade er kendt for at have mange forskellige virksomheder: En tøjforretning, En bank, En restaurant og mange flere. Vi er på vej hen og besøge Batdut. Batdut er en af Skumsprøjts og Julies venner. Han har boet her i Andeby længst tid, af os fire. Han er blandt andet kendt for at være bibliotekar på Andeby biblioteket for genier. En titel han var rigtig stolt af. Da vi kom hen til ham, slog han øjnene op.
,,Hvad laver i her?” spurgte han os.
,,Vi var på vej hen for at besøge dig” sagde Julie, med en halvt oprevet og halvt forundret ansigtsudtryk. Der var noget der undrede mig. Hvorfor var Batdut så overrasket ud over at se os. Ja, nærmest bange! Jeg begyndte at ryste. Noget var forkert her. Jeg troede han var Skumsprøjts og Julies ven?
,,Kom indenfor” sagde han til sidst. Vi gik ind i hans stue. Den var meget lille. Der stod et lille bord med en stol. Og så var der en halv slagbænk med et tæppe over. Vi satte os rundt om bordet. Batdut gik hen til et gammelt komfur, som næsten var braset sammen. ”Her må være elendigt at bo” tænkte jeg. Måske skulle jeg invitere ham hjem en dag? Mine tanker blev afbrudt af en velkendt stemme:
,,Nå, men vi må se at suse hjemad” sagde Julie. Pludselig kom jeg i tanke om, hvor uhøflig jeg havde været. Jeg skyndte mig at rejse mig op og gå hen til Batdut og give ham hånden. Han smilede en smule, men hans øjne var slørede, ja næsten vrede.
,,Vi ses, Batdut”
,,Kald mig bare for Bat” sagde han med det samme. Da vi susede ud ad døren, sendte jeg ham et sidste blik. Denne gang blev jeg ikke gengivet med et smil, men et hårdt og vredt ansigtsudtryk. På vej hjemad, snakkede vi om hvor skidt Bats økonomi så ud. Julie sagde, at Bat ind i mellem sov hjemme hos hende. Jeg var dybt chokeret. Er bat virkelig blevet så fattig? Han har da altid kunne overleve. Hvordan kunne det pludselig gå så galt?


Kapitel 5: Mikkel og Christa
Vi var lige kommet hjem, og havde taget frakkerne af, da det bankede på. Vi havde egentlig tænkt os at afhøre nu. Vi så på hinanden. Jeg kunne se at de tænkte det samme. Der var endnu en mistænkt, men jeg havde ikke fortalt Julie og Skumsprøjt det. Jeg og Skumsprøjt var faktisk partifæller, men hun var ikke klar over det. Der var meget jeg endnu ikke havde fortalt Skumsprøjt. Og jeg var bange for det også gik den anden vej. Jeg gik ud i køkkenet og hentede kopper og cola. Jeg hørte en velkendt stemme, men jeg kunne ikke huske hvem. Der kom endnu en stemme, også velkendt, men jeg kunne heller ikke huske hvem.
I mellemtiden var Julie kommet tilbage med gæsterne. Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg så deres ansigter. Det var Christa og Mikkel. Christa og Mikkel var mine gode venner. Jeg havde ikke snakket med dem i lang tid, så jeg blev yderst glad da jeg så dem. ,,Sid ned” sagde jeg. Jeg stillede op til os alle fem. De satte sig ned, og jeg øsede cola op. Vi snakkede sammen hele eftermiddagen. Det blev så hyggeligt at jeg glemte alt om klokken, om høringen, og om alt det jeg havde om ørene. Jeg kom først i tanke om det, da Julie sagde;
,,Nå, men det er vist på tide vi fortsætter med høringen” Jeg rykkede mig uroligt på stolen. Det skulle hun ikke have sagt. Jeg kunne se det på Christa`s ansigt. Der var stille et øjeblik. Christa måbede stadig i et stykke tid hvorefter hun far op.
,,Skal i til høring? Jeg vil med! ” sagde Christa. Jeg skulle lige til at sige at det kunne hun ikke, men samtidig kunne jeg ikke få mig selv til det. Jeg besluttede med mig selv at jeg ville sige nej, da Mikkel svarede.
,,Vi skal også videre. Fortsat god dag. ” sagde Mikkel. Med det samme fik jeg ondt af ham. Jeg kunne se Christa begynde at puste. Christa begyndte derefter at hyle og skrige og råbe af Mikkel, som stod og så forvirret ud. ”Stakkels ham” tænkte jeg, da Christa begyndte at slå Mikkel. Til sidst kunne heller ikke Mikkel styre sit temperament, og de begyndte at skændes, om at Mikkel ikke skulle bestemme over Christa, og det varede ved, indtil Christa smed Mikkels sko efter ham, og Mikkel blev ramt hårdt. Han væltede ned på jorden, hvorefter han gik hen til Christa, klemte hendes næb sammen og sagde noget hårdt af Christa, inden han løb væk. Jeg kiggede til bage til Skumsprøjt og Julie, der sad og måbede. Derefter så jeg på Christa der fulgte Mikkels eksempel, ved at løbe den modsatte vej, og jeg stod og stirrede efter dem. ”Det var det værste der kunne ske”, tænkte jeg, hvorefter jeg gik indenfor. Min dag var ødelagt. Jeg gik op i seng. Skumsprøjt og Julie sad stadig nede i stuen. Jeg for op, da der hørtes et skrig. Men jeg pressede mig selv til at lægge mig ned igen.


Kapitel 6- Høringen
Vi begyndte høringen dagen efter. Da jeg fortalte Julie og Skumsprøjt om at jeg havde Batdut under mistanke rystede de på hovedet. Den første vi afhørte var Gustav. Han satte sig på den anden side af mit skrivebord, og kiggede sig tilbage, så jeg tydeligt kunne se hans lasede trøje. Han kiggede fem igen, og jeg begyndte høringen.
,,Vi har dig under mistanke i forhold til et tyveri. Vi så dig gå bag banken, hvor ingen ellers går. Hvad lavede du der? ” spurgte jeg. Der var en frygtelig stilhed. Jeg var bange for han vil kaste sig over mig, men han gjorde det ikke. Han tog i stedet en dyb indånding og svarede.
,,Jeg for vild. ” Jeg så mistroisk på ham. Hvordan kunne man fare vild i en by hvor man har boet i 4 år? Der var noget galt her. Han sendte mig et fjollet blik tilbage, og jeg kunne ikke se andet end lusk i ham.
Imens stod Andeby PC bag en dør. Han stod og ventede. Ventede på at hans chef kom ud. Julie kom gående ned af gangen, da hun så ham. Hun gispede, men sluttede med det samme igen, hvorefter hun faldt om, og Skumsprøjt kom gående frem. Hun gik hen til A-PC, og gav ham en highfive.
,,Du har boet i byen i 4 år. Stadig sikker? ” sagde jeg, som stadig sad i samtale med Gustav. Han sendte mig et fjoget blik. Jeg sendte blikket tilbage, og nikkede, som tegn på at han skulle fortsætte.
,,Tror du jeg lyver? Og hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg er med i H.A.P. at du ved det” sagde Gustav lystigt. Lidt for lystigt. Jeg begyndte at hidse mig op. Gustav blev bange. Jeg fløj op, og væltede tingene på reolen ned. Sagsmapper, udstyr, og alt det jeg havde taget med mig, da jeg kom med i H.A.P. røg på gulvet, mens jeg skreg af Gustav. Han løb ud og smækkede med døren. Jeg blev straks chokeret da jeg så tilbage. Jeg havde ikke lyst til at afhøre flere i dag, så jeg besluttede mig for at tage hjem. På vejen hjem så jeg Andeby PC gå hen mod banken. Det var underligt. Burde han ikke have været på arbejde nu? Han drejede af ved en gyde. Pyt. Jeg kørte videre. Da jeg ankom til banken kom Julie løbende ud.
,,Hej, Unknown. Mikkel ville tale med dig. Han sagde det var meget vigtigt. ” sagde Julie. Jeg var knapt trådt ud af døren, før jeg blev sendt væk igen. Jeg hørte Skumsprøjt kalde.
,,Kan det ikke vente? Jeg har ting jeg skal ordne- jeg blev knapt færdig med den første høring! ” sagde jeg, mens jeg modvilligt blev puffet ud af døren. Julie rakte mig min frakke, mens hun sagde:
,, Det er meget vigtigt! Mikkel skreg gennem røret! ” Frygten krøb gennem mig. Hvad hvis Mikkel var kommet til skade? Jeg måtte skynde mig at finde ham. ,,Godt så. Men jeg ser lige hvad Skumsprøjt råbte for først. Men hvor kunne jeg for resten finde ham henne? ” Jeg beholdt overfrakken på, sådan jeg kunne skynde mig hen til Mikkel. Når jeg havde hjulpet Skumsprøjt, skulle jeg tage hen til badebroen havde Julie sagt. Jeg gik ind i bankens tomme pengerum, som jeg havde sat Skumsprøjt til at undersøge.


Husk at andeby er verdens bedste by!
#Ændestop
#PartietKage
#DeRigeÆnder
Spoiler (klikk for å vise)
Quick Reply Gem
Du skal være medlem og logget ind for at svare.



Hop til Forum
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum.
Du kan ikke svare på indlæg i dette forum.
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke ændre dine indlæg i dette forum.
Du kan ikke lave afstemninger i dette forum.
Du kan ikke stemme i dette forum.

RSS

Annonce: