Når Anders And ikke pudser sin onkel Joakims mønter for 2 kroner i timen, har han arbejde som medhjælper på Andeby Margarinefabrik.
Det job har han haft i mange år, for det bliver nævnt første gang i en Carl Barks-historie i AA&Co. nr. 2/1955. Oprindelig arbejdede Anders slet ikke på en margarinefabrik, for i den amerikanske original havde Barks skrevet, at det var stinkdyrsoliefabrik. I Amerika var det meget almindeligt i gamle dage, at man tog et par dråber stinkdyrsolie mod forkølelse, eller at man gned det ud over en dårlig ryg (tro det eller lad være!). Men i Danmark har man aldrig gjort sådan, så den danske oversætter valgte at lave det om til en margarinefabrik. Og siden da er Anders blevet “hængende” i margarinen.
I bund og grund er Anders vist nok tilfreds med sit arbejde, men nogle gange får han alligevel lyst til at prøve noget andet. I historien “Den rette hylde” (AA&Co. nr. 25/2006) opsøgte han en jobkonsulent for at finde ud af, om han havde evner til et mere spændende arbejde. Resultatet af konsulentens analyse var klart: Anders egnede sig bedst til at arbejde på en margarinefabrik! Når arbejdet bliver for kedeligt, kan det ske, at Anders føler trang til at tage en pjækkedag. Det er især, når vejret er godt, og fiskestangen “kalder” på ham. Sidste gang han prøvede det (AA&Co. nr. 6/1991), havde han dog glemt, at firmaet netop den dag afholdt sin årlige personaleskovtur og den foregik lige præcis ved Anders foretrukne fiskested. Meget pinligt.
De fleste arbejdsdage er ensformige, men der kan også ske spændende ting på fabrikken. Der var for eksempel dengang, da den nye personalechef Hr. Slipsekær viste sig at stå i ledtog med to juveltyve (AA&Co. nr. 23/2007). Bandens plan gik ud på at sende juvelerne til udlandet skjult i margarinebakkerne. Men heldigvis opdagede Anders det hele, og som tak blev han udnævnt til æresmargarinebøttefylder. Det er den slags dage, som gør det værd at stå op og komme på arbejde!
