Andebys milliardærklub er et naturligt mødested for byens rigeste bankdirektører, fabrikanter, skibsredere etc. Selvfølgelig har Joakim von And været medlem i mange år.
Forbilledet for milliardærklubben er de traditionsrige engelske klubber, hvor rigtige gentlemen går hen efter arbejdstid. Klubben har til huse i et dyrt palæ, og indenfor i de store flotte lokaler er der marmorsøjler, blankpolerede gulve, forgyldte lysekroner og bløde læderbetrukne lænestole.
I milliardærklubbens bibliotek kan man slappe af ved at læse børskurserne i dagens avis, eller man kan købe en forfriskende drink i baren. Det er ikke meningen, at man skal bruge klubben til at gøre forretninger, men det sker af og til, at man praler, hvis man har gjort en god handel.
Det er påfaldende, at alle medlemmerne er ældre mænd. Måske skyldes det, at kvinder ikke kan blive optaget, eller at der ikke er nogen kvindelige milliardærer i Andeby. Men i historien “Anders And og kæmpemyrerne” (AA&Co. nr. 30/1959) får vi at vide, at milliardærklubben hvert år afholder en skovtur for medlemmerne og deres koner. Ved den lejlighed er Anders og ungerne med som tjenere og altmuligmænd (de sørger blandt andet for at holde myrerne væk fra maden).
Det er en stor ære at være formand for milliardærklubben, og derfor er der altid kamp om posten, når den gamle formand trækker sig tilbage. I “Hvem narrer hvem” (AA&Co. nr. 9/2006) måtte Joakim von And og Guld-Iver Flintesten gennemgå en meget omfattende konkurrence, hvor disciplinerne blandt andet var at fiske guldfisk og stable mønter. Joakim endte med at tabe med vilje, fordi han opdagede, at formanden forventes at give penge til velgørenhed.
