Sådan skriver du et CV: 5 tips fra Anders And

Hvor mange jobs skal man egentlig have på sit CV? Så mange som du vil; lad dig inspirere af Anders Ands rekordlange CV!

1. Sammenfat

Du sender normalt dit CV sammen med en ansøgning. I selve CV’et skriver du ingen personlige hilsener, men du skal gerne starte med et kort resumé, der sælger dig selv. I en rekrutteringsproces kan det ske, at dit CV ender hos folk, der ikke har set din ansøgning.

Se hvad Anders And skriver om sig selv:

Ingen har taget livets hårde skole så alvorligt som denne uovertrufne fladfodede og godhjertede and. Min erhvervserfaring spænder over næsten et århundrede, og hans erfaringer omfatter raketkarrierer i alle kendte brancher. Mine referencer vidner om en stædig og passioneret medarbejder, der aldrig nogensinde giver op.”

2. Beskriv

Arbejdsgiveren skal vide præcist, hvad du har arbejdet med i dine tidligere stillinger: en titel kan betyde forskellige ting på forskellige arbejdspladser. Beskriv firmaet, din rolle på daværende tidspunkt og dine arbejdsopgaver for hvert tidligere job.

3. Vær ærlig

I dit CV sammenfatter du alt, hvad du har foretaget dig i dit voksne liv. Selvfølgelig skal du fremhæve dine bedste sider, men samtidig må du være troværdig. Det bliver du med et balanceret og nuanceret billede af din erfaring.

4. Relevans

Tilpas dit CV, og skriv det som er relevant for det job, du søger. Din tid som Grønspætte kunne for eksempel være yderst relevant, hvis du søger job på en expedition til Nordpolen, men ikke hvis du sigter efter en karriere indenfor finans. EDIT: Efter dialog med Grønspætternes tropfører må vi rette en fejludtalelse: Grønspætteerfaring er altid relevant.

5. Hold det kort

En ansøgning på én side og et vedhæftet CV på højst to sider er omtrent det en ansættelsesansvarlig vil håndtere. Hvis dine erfaringer overstiger denne plads, kan du prøve at fjerne alle margener, skrive teksten i størrelse 8 og droppe mellemrummene.

Som her: 

“BagerBokserBrandmandBådejerKlovnCowboySetektivDyrepasserDykkerFabriksejerFiskefarmerFrisørFyrmesterFærgemandForsikringsagentGlasmagerIssælgerGårdmandHotelchefHundefangerInkassatorJournalistKaptajnSangskriverMælkemandModelMuseumsvagtNattevagtSlangetæmmerRengøringsassistentReparatørNedrivningseksperterStationssælgerTelegrambudToldtjenerOpfinderOpdagelsesrejsendeTræskære”

Ej, det er bare for sjov! Det er ikke nogen god idé. Og der er alligevel ingen, som har haft så mange jobs … eller?