Indbyggerne i Andeby går ikke af vejen for at lave sjov med hinanden, når det er 1. april. Nogle gange er det forholdsvis uskyldige løjer som for eksempel at klippe hul i bunden af affaldsposen. Men der kan også være tale om påfund i den grovere ende af skalaen.
Et af de steder, hvor der bliver lavet aprilsløjer, er hjemme hos Anders And. Anders plejer at stå tidligt op for at planlægge sine numre mod ungerne - det kan for eksempel være at putte sildepostej i tandpastatuben eller æg i deres kasketter (AA&Co. nr. 13/2006).
Men Anders bliver også selv offer for de andres løjer (og det gør ham meget hidsig). Et år narrede fætter Højben ham til at gå ind på posthuset og spørge, om de solgte billige 10-øres frimærker (AA&Co. nr. 16/1976).
Andersine er en af de mere udspekulerede spøgefugle: Efter at Anders havde narret hende til at møde op i badedragt til en meget fornem fest, tog hun hævn over ham året efter....