Det var ekkoekspert Anders And der opdagede dette fænomen allerede i 1949, da han som forberedelse til et foredrag udforskede dalen og faldt over et skilt med teksten "Læg 1 krone i kassen, inden de kalder på ekkoet". Anders forsøgte at jodle lidt, uden at der kom noget ekko tilbage, men efter at have puttet en krone i boksen kom lyden retur.
Anders afslørede godt nok nogle småfejl ved ekkoet: Da han råbte "Rip og Rap og Rup er tre rigtig dumme unger!", svarede ekkoet "Rip og Rap og Rup er tre rigtig dumme unger! Grrrr!», og da han råbte "Æh-bæh! Rap elsker Kylle!", kunne man svagt høre ekkoet råbe "Det er lyv, er det!" før det gav det rigtige svar. Med denne undtagelse klarede ekkoet at efterligne alt Anders kunne stille op med, fra jødeharpe og sav til den sjældne sibiriske pjuskfugl, som er kendt for at lave lyde ingen kan efterligne.
Ifølge ekkoekspert And er hemmeligheden bag et godt ekko at lave stærke, rene toner, noget der gøres bedst ved at forme næbet som en stor tragt, fylde lungerne med luft, lægge hovedet tilbage og bøje nakken let. Alligevel fik han ikke fremkaldt et godt ekko i Troldedalen uden at putte penge i boksen - selv den største kanonslag i byen gav ikke noget ekko uden først at blive betalt!
Kilde: Carl Barks - «Troldedalens ekko», 1949
En ekkodal kan bruges til mange ting.