I Andeby går det godt med økonomien: Folk går på arbejde og tjener penge, købelysten er stor, og fabrikkerne producerer masser af varer. Men desværre medfører det også et uheldigt biprodukt: Forurening. Der er nemlig ikke alle, der er gode til at passe på naturen.
En af skurkene i denne sammenhæng er faktisk Joakim von And. Historien ”Vitamin Z” (AA&Co. nr. 4/2008) fortæller om dengang, da han forurenede Klaresø med stinkende spillevand fra sin fabrik, der producerede Vitamin Z. Heldigvis lykkedes det Grønspætterne at stoppe svineriet ved at sabotere fabrikken. Ironisk nok fik de kræfterne til at gøre det ved at spise Vitamin Z. Bagefter havde Joakim vist også dårlig samvittighed over, hvad han havde gjort.
En anden sø i nærheden af Andeby har også været skæmmet af forureningen. I ”Hvad Skummelsø gemte” (AA&Co. nr. 35/2003). Der var ligefrem så meget kemisk affald i vandet, at fiskene muterede og fik skarpe tænder, så de kunne spise konservesdåser og bildæk (og nappe ænder i halefjerene). Heldigvis kom der et skybrud, som gav frisk regnvand til søen og fortyndede de skadelige stoffer.
Endelig har Andeby Sø også været losseplads for ting, der ikke burde være der. Andeby Sø ligger ellers i et naturskønt område og er et yndet sted for byens lystfiskere. I ”En underlig fisk” (AA&Co. nr. 27/2011) slap Anders And en vandloppe ud i søen. Det lyder jo meget uskyldigt, men loppen sniffede til en tønde kemisk affald og voksede til 20 meters længde. Det problem måtte Gearløs klare med sin krympepistol.