Annonce:
Annonce:

Anders And & co. sommerturen

Så er sommerturen desværre slut, men du kan her læse, hvad der skete alle dagene.

Dag 1 – Kallehavegård badehotel

Endelig kom turen til Danmark efter 14 fantastisk dage i Norge med masser glade børn, gode lege og kokurrencer.

Den første dag her på Kallehavegård badehotel blev fyldt med børn og deres familier som trodsede en stærk vestenvind og kom og legede med.

På hele turen har vi Anders Ands bil man kan sidde i, Andebyshow på storskærm,  gratis Anders And blade til alle i læseteltet, Duck Bingo, Andefod løb, Monkey Tonkey fra Lalandia hvor man skal skyde Lalandia aber ned med bolde, målskydning fra Targetsport, Laddergolffra Day Resort og Lego Chima telt hvor man både kan bygge Lego selv og konkurrere med Chima Speedorz og vinde flotte præmier.

Vi havde en masse seje børn som deltog hele dagen, og glæder os til en ny dag på Rønbjerg feriecenter imorgen. :)

Dag 2 - Dayz Rønbjerg

En utrolig flot dag. Solskin og flotte omgivelser hvor Anders And teamet og alle børnene rigtig kunne more sig. De mange børn tog deres forældre med for at prøve de sjove konkurrencer og for at se Andeby showet. Desuden blev der taget en masse seje billeder i Anders Ands bil .

Dag 3 - Dayz Ebeltoft

Endnu en flot solskinsdag i fantastiske omgivelser. Både drenge og piger prøvede blandt andet at skyde på mål, køre med Lego Speedorz og selvfølgelig ligge og dase i Anders And læseteltet. Og efter vi var færdige skulle Toke fra Anders And teamet liiige prøve at sidde bag i Anders Ands bil. Det gik desværre ikke så godt, for den er vist bedre bygget til Rip Rap og Rup end store Toke, som sad fast  bilen i næsten 20 minutter, inden vi fik hevet ham ud.

Dag 4 - Dayz Søhøjlandet.

Midt på deres store græsplæne kom et væld af børn forbi for at lege, hygge og konkurrere i alle de flotte konkurrencer. Alle børn gik hjem med deres egen Lego Speedorz og et gratis Anders And blad. Hele Anders Ands sommerteam havde det utrolig sjovt og havde endda deres eget løb med Anders And fødder på imod børnene. Det gik ikke helt så godt for Anders Ands sommerteam desværre, børnene var de bedste.

Dag 5 - Dayz Seawest Nymindegab

Hold da op for en blæst! Den fine vejr tog vist en pause, og istedet var det en kraftig vind og en lys grå himmel som afløste. Det stoppede dog ikke de mange børn der kom på besøg. Det synes vi var mega sejt, og vi synes det var endnu sejere at lille Ida på 6 år vandt et gavekort til Dayz på 2000 kroner i Dayz Laddergolf konkurrencen! I den store Lego Chima konkurrence var der så mange dygtige deltagere at vi måtte køre en ekstra finalerunde for at finde en vinder! Det var et super sjovt besøg, og vi håber ikke at nogen børn blæste væk! :)

Dag 6 - Lalandia Billund

Så kom solen tilbage, og turen var kommet til Billund. Godt vi havde et læsetelt hvor folk kunne sidde i Anders And sækkestolene og skygge sig i den stegende varme! For dem som ikke havde noget imod at lege i solen, havde vi både Duck bingo, Fun Ballz konkurrence og andefodsløb og folk var sindsygt dygtige! Jeg tror, vi fik slået et par rekorder med de andefødder som selv Anders And ikke kunne have gjort bedre.

Det var også vores sidste stop i Jylland denne gang, og nu går turen videre til 2 fantastiske dage på Langelandsfestivalen!! :)

Dag 7 - Langelandsfestivalen

Efter uforglemmelige dage rundt i Jylland kom vi også endelig til Langelandsfestivalen! Og sikke mange seje børn vi har haft besøg af her på vores første dag. De kom forbi for at dyste og lege i den stegende hede, og det har vi været utrolig glade for. Vi havde blandt andet 2 sindsygt vilde Duck bingo runder, hvor en stor flok børn gik helt amok, og der blev delt masser fine præmier ud. Vi glæder os vanvittig meget til en ny dag imorgen!

Dag 8 – Langelandsfestivalen

Vores anden og sidste dag på festivalen. Solen var lidt mere barmhjertig imod os idag, så der var endnu mere fart på andefodsløbet og et ellevild Duck Bingo. Vi havde blandt andet to heldige vindere af Anders And abonnementer og flere som gik med Jumbobøger og Ståland bøger. Det har været to vanvittige dage på Langelandsfestivalen, og vi håber vi får mulighed for at besøge alle de seje gæster igen :)

Dag 9 – Lalandia Rødby

Efter 2 meget varme men helt fantastiske dage på Langeland, var det godt at få lidt Lolland jord under fødderne. I Lalandia var der som altid masser dejlige børn som legede og konkurrererede. Chi Master Toke fra Anders And teamet fik sig lidt af en opgave, da ham skulle finde ud af hvem, der var den bedste Lego Speedor kører og alle børnene var så skarpe i Andeby rundturen, at Peter måtte give op i at følge med. Vi elsker når børnene banker os i Anders And viden:) Nu er det Dragør og hovedstadsområdet som venter!

Dag 10 - Dragør Havneplads.

Et utrolig hyggelig besøg på en perle i udkanten af København. Vi havde besøg af en masse herlige børn, især fra flere børnehaver og dagplejer i området som havde læst om turen på andeby.dk.

Siri fra Anders And teamet dansede gangnam style med en masse børn og andefodsløbet havde et stort heppekor. Solen skinnede igen idag. Herligt!

Dag 11 - KBH Zoo.

Hold da op for en dag! Hober af mennesker krøb gennem KBH Zoo's jungle i sommerregnen, for at finde en rød Anders And oase bagerst i parken. Vi blev næsten overrendt af børn og forældre som ville prøve det hele, sidde i Anders Ands bil og se tegnefilm på storskærmen. Det var helt fantastisk! Nu glæder vi os endnu mere til de sidste to dage på Bakken og DGI Byen, for sikken interesse der er for os her i København! :D

Dag 12 - Bakken

Vores næst sidste stop i Danmark blev for vildt! Bakken svømmede med børn som havde taget deres forældre med på tur.

i fire flotte timer var der sved på panden på hele Anders And teamet imens børnene legede og dystede sig igennem det hele. Ane fra teamet blev skudt ned af et barn som troede det var hende man skulle sigte efter i Lalandia teltet og Duck bingo tog så meget af at vi var ude i flere ekstra runder indtil præmiekisten var tom. HOLD OP hvor har vi nydt dagen!

Imorgen er det desværre allerede sidste stop her i Danmark, og det bliver i DGI Byen i København hvor vi håber alle børn vil komme så vi kan få kastet præmier ud og leget med alle en sidste gang i år. :)

Dag 13 - DGI BYEN. Sidste dag i Danmark!

Så kom den sørgmodige dag, nemlig vores sidste stop i Danmark inden vi krydser Øresundsbroen til Sverige imorgen. Men dagen blev selvfølgelig alt andet end trist!

Trods våde vejrudsigter så holdt vejret både tørt og varmt til DGI Byen idag. Blandt andet så vi for tredje dag herlige Andrea, som synes Anders And Sommertur har været så sjovt, at hun var på besøg både i Zoo, Bakken og DGI Byen, og hun vandt sørme også Lalandia konkurrencen idag og fik en fed præmie i Lego Chima konkurrencen! :)

Annika var også på besøg og viste os hvordan man danser gangnam style samtidig som man går med andefødder...riiiiimelige blæret.

Men nu er det desværre på tide, at vi pakker andefødderne sammen, takker 1000 gange til alle de fantastiske børn som har besøgt os på vores tur i Danmark. VI HAR ELSKET DET!! Vi håber, at vi ses igen til næste år! YOU ROCK!

6 Kommentarer
det var super sjovt og jeg vandt lalandia konkuransen og kom på nr2 i lego chima konkuransen i DGI byen. tak til alle de søde folk som der var med i andeby. (andrea :-) )
Sejt jeg vil også rigtig gerne hen til Anders and på sommerferie
sejt i zoo var der vandt andeby quiz vandt en t-shirt og et memory spil det fedeste i verden
hvor sejt, jeg var i DGI byen dag 13 :D
Gad virkelig godt at have været med, det lyder så sjovt! :D
Annonce:
5
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Mest læste
Annonce:
Luk