Lolland-Falster, Bornholm, Det Sydfynske Øhav og Vendsyssel. Fire områder i Danmark, der ligger langt fra hovedstadens storbyliv, og som byder på et væld af skjulte skatte. Spørgsmålet er, hvilket område, der byder på flest eventyr for en berejst and som Anders And?
Anders And har været på et hav af eventyr i mange forskellige lande – til efteråret vender han tilbage til Danmark for at opleve enten Lolland-Falster, Bornholm, Det Sydfynske Øhav eller Vendsyssel.
Du kan være med til at bestemme, hvor Anders And skal rejse hen ved at stemme på dit favoritområde. Fortæl, hvad området har at byde på af sjove og spændende oplevelser, der kunne være interessante for en historie i Anders And-bladet til efteråret. Send dit svar i kommentarfeltet, i en mail til bladredaktionen@andeby.dk eller i en sms, hvor du skriver AND SKAT efterfulgt af dit svar og sender til 1225.
De nominerede
 |
 |
 |
 |
LOLLAND-FALSTER De to skønne øer syd for Sjælland, der er kendt for deres roeproduktion, industri, sommerhusområder og historiske monumenter. |
BORNHOLM Solskinsøen midt i Østersøen, hvor vejret bare er lidt bedre end i resten af Danmark. Krølle-Bølle, Hammerhus og rokkestenen fuldender oplevelsen. |
DET SYDFYNSKE ØHAV 55 øer, der strækker sig fra Halsnæs Bugt i vest over de Fynske Alper og Egebjerg Bakker til området omkring Svendborg og over vandet til Ærø, Tåsinge og Langeland. |
VENDSYSSEL Det 3000 km2 store område i Nordjylland mellem Skagerak og Kattegat med Skagen, Råbjerg Mile, Løkken, Den Tilsandede Kirke som bare nogle få af de mange seværdigheder. |
|
|
|
|