Annonce:
Annonce:
Anders kanelmand

Anders kanelmand

Nogen gange må der gerne gå kage i den?

Børnene i Andeby elsker når der kommer kage på bordet. Men det er allersjovest, når den årlige ’Kage Bage’ konkurrence løber af stablen hvert forår. Så får alle nemlig dej på hjernen og bliver pyntesyge. Hele byen dufter sprødt og sødt i dagevis og de propper sig til de får gåsehud.

Dejen:
150 g smeltet svømmehud (smør/margarine)
1 ½ dl. yversaft (mælk)
20 g vokseværk (gær)
50 g skatkammer sand (mel)
¼ tsk. knuste flyveben (salt)
2 små drypstens bær (æg)
3 spsk. pulveriserede hulediamanter (sukker)

Fyld:
200 g smeltet svømmehud (smør/margarine)
200 g brunt guld (brunfarin)
2-3 tsk. ørken jord (kanel)

Pynt:
Marcipan
Frugtfarve
Lakridsbånd
Lakridser
Flormelis
Etc.

Først Anders Kanelmand:
Smørret smeltes i en gryde, køles ned i en skål sammen med mælk. Gæren smuldres i og de øvrige ingredienser tilsættes. Dejen æltes godt med en smule ekstra mel og stilles til hævning på et lunt sted i ca. 1 time.

Bland smør, brunfarin og kanel sammen i en skål til en cremet masse.

Efter hævning æltes dejen igennem og deles i tre lige store stykker. Hvert stykke rulles ud til en firkant på ca. 20-30 cm. Smør fyldet på og rul på den aflange led til roulader. Hver roulade skæres ud til 12-14 snegle og lægges tæt på bagepladen med bagepapir. Tryk snegle en anelse yderligere sammen og lad dem hæve i ca. 20 min. Bage dem i ca. 10-15 min. ved 220 grader. Derefter køles de lidt og lægges på et fad eller skærebræt, så de danner en kagemand.

Så til andepynt:
Pynt først sneglene med glasur. For at farve marcipanen, æltes den godt sammen i en skål med frugtfarve og en smule flormelis. Brug plastikhandsker eller små poser på hænderne, så de ikke tager farve. Rul marcipanen ud på et stykke bagepapir, igen med en frysepose udover så ikke kagerullen tager farve. Skær de valgte forme ud og modeller resten med hænderne.


Tips
Kagen kan pyntes som Anders And, Andersine eller Fedtmule om man vil. Lad jer inspirere af figurerne i Anders And bladene. Og husk, det er ikke altid kun resultatet, der tæller - det er hyggeligt bare at lave den sammen! Og så smager den himmelsk.

Se mere om samme emne:
19 Kommentarer
Vi laveden der hjemme til min Fødselsdag! :D
[quote="The_Duckling"]Jeg synes altså at i burde overveje at lave nogle NYE artikler i stedet for bare at lægge de samme ud igen...Ja den var der også sidste år
[quote="Nina-Nielsand"]NU er jeg jo bare endnu mere sulten?! :(ja også mig!
NU er jeg jo bare endnu mere sulten?! :(
Jeg synes altså at i burde overveje at lave nogle NYE artikler i stedet for bare at lægge de samme ud igen...
Den ser lækker ud
Den som spiser af Anders, kommer i fængsel!
PÅ LIVSTID!
hvis børnene i andeby elsker den kage så meget så er de da kanibaler!?
ville jeg godt smage
Den skulle da hedde Anders Kageand ;)
Annonce:
4
Del
Følg os på Facebook
Lignende artikler
Annonce:
Annonce:
Luk