Annonce:
Annonce:
Anders som hoteldirektør

Anders som hoteldirektør

Vidste du, at det job, som Anders måske har prøvet flest gange, er at drive et hotel?

Anders And har i tidens løb prøvet mange forskellige jobs – ofte med katastrofale følger – så det er sjældent, at han prøver det samme job mere end én gang. Men der er én slags arbejde, som han tilsyneladende ikke er bange for at give sig i kast med igen og igen: Hoteldirektør.

I historien ”Hoteldirektør på prøve” (AA&Co. nr. 19/2008) bliver han udnævnt til at bestyre et af onkel Joakims mange hoteller. Det går selvfølgelig ikke så godt: Brandalarmen går i gang, sprinkleranlægget oversvømmer bygningen, og blækket på onkel Joakims check løber ud.

Efter den fiasko er Anders allerede klar til at prøve lykken igen i ”En betroet stilling” (AA&Co. nr. 4/2009). Han får lov til at lede et af Joakims moteller, men vagabonder, gæster med store hunde og folk, der løber fra regningen, gør livet surt for ham.

Heldigvis er tredje gang lykkens gang. I ”Drømmejobbet” (AA&Co. nr. 23/2011) bliver Anders ansat som bestyrer af et pensionat for sømænd. Huset er gammelt og fuldt af rotter, og det brænder ned til grunden, da Anders taber en petroleumslampe. Men det viser sig, at huset alligevel snart skulle rives ned, så Anders får verdens nemmeste job: At bestyre et hotel uden gæster.

12 Kommentarer
Jeg har læst en historie hvor anders overtager andebybadehotel og ender med at blive suget ind i en anden dimension!😂
2000 kroner om dagen bare for at sidde at drive den af det kalder jeg da heldig :S
Anders er og bliver uheldig.
Hi hi det er det næmeste job jeg nogen sinde har hørt
Enig med de andre :-D
Fed artikel! :-D
Annonce:
0
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Tags
Annonce:
Luk