Der er igen opfindertema i Anders And & Co. og ugens historier starter med en herlig opfindelse!

Andersine har haft besøg af Anders, der har kommet til at smadre hendes hus ved en fejl! Hvad gør man, når ens kæreste er en værre klodrian? Man opfinder da en opfindelse, der kan gøre en stærk som en robot! I Gamle venner finder Andersine også ud af at gamle venner ikke altid er, som man huskede dem, når man møder dem igen senere i livet! En flot historie af Gorm Transgaard og Arild Midthun!

Det er godt ind i mellem at spare lidt på sine penge, men nogle gange kan man godt blive lidt for nærrig! Det kommer nok ikke som nogen overraskelse at netop onkel Joakim lyder af sådan et nærrighedssyndrom! Denne gang går hans nærrighed dog for en gangs sklyld ud over ham selv, da han i protest over skyhøje priser boycotter sine købmandskolleger! En lektie lært? Måske, find ud af det i historien Årets Forretningsand!

Det er ingen hemmelighed, at Anders' fortid som medlem af Kvikhovederne har gjort ham til noget af en overlevelsesmester!!! I hvert fald i følge ham selv! I Lejr uden luksus bliver Anders' vildmarksevner sat på prøve, og snart skinner Anders' sande kulør igennem! En herlig historie af Paul Hals tegnet af Branca!

Det er markedsdag og Bedstemor And er i sit es, for hun er favorit til at vinde de mange konkurrencer som markedsdagen byder på! Men der er lusk med i spillet og Bedstemor And må skrue bissen på i De bedste tærter!

Anders har fået arbejde hos sin onkel Joakim på en tv-station! Selvom han er tæt på, er der alligevel langt for Anders op til pengene og berømmelsen! Så noget må gøres! Da han øjner en oplagt mulighed for en genvej til stjernene, tager Anders sagen i egen hånd og tager sig godt af den berømte vildmarksreporter Villy Vildnis! Men der er noget skummelt på færde, og snart står Anders måske med et større problem end hans til tider begrænsede hjerne, kan løse! læs første del af den spændende Skurken fra vildmarken i Anders And & Co. nr. 40, der er på gaden i dag!
Vi læses ved!
