Annonce:
Annonce:

Bedstemor Ands gård

Kan du godt lide at læse om Bedstemor Ands gård?

Bedstemor And bor på sin gård, der ligger et stykke vej uden for Andeby. Det er et hyggeligt sted, hvor Bedste disker op med sin dejlige hjemmelavede mad, når familien kommer på besøg. Til gengæld forventer hun, at gæsterne giver en hånd med, for eksempel ved at plukke æbler, reparere hegnet eller fodre dyrene.

Bedstemor And optrådte første gang i en avisstribe af Al Taliaferro fra 1943, men i begyndelsen nøjedes hun med at besøge Anders og ungerne i Andeby. Først i 1950 fik vi lov til at se hendes gård i Carl Barks-historien "Besøg fra byen" (på dansk i Guldbog nr. 5/1988).

Det er et gammeldags landbrug, hvor tiden har stået stille de sidste 100 år: Der er ikke indlagt strøm, der er hverken tv eller computer, belysningen kommer fra petroleumslamper, al vand skal hentes ved vandposten i gården, og malkemaskiner kommer slet ikke på tale.

Ud over medhjælperen Fætter Guf har Bedste selskab af sine dyr. De mindste er musene Tim og Bum, som oprindelig stammer fra filmen om Askepot. De kom vandrende som vagabonder og flyttede ind på gården i AA&Co. nr. 5/1951. I slutningen af 1950erne blev besætningen udvidet med flere faste figurer: Geden Mads, hesten Brune, koen Betty og hønen Æggelina. Især Mads (der godt kan finde på at stange) har det med at bringe sig selv i fokus.

I 1980erne begyndte Bedste også at få besøg af den dovne og madglade Brummebjørn. Han optrådte oprindelig i en håndfuld tegnefilm, som foregik i nationalparken Brownstone, men i tegneserierne er han flyttet til den skov, der ligger tæt ved Bedstemor Ands gård. Han er egentlig en rar bjørn, men desværre stjæler han Bedstes kager og går på rov i hendes majsmark. Det er ikke altid lige nemt at drive et landbrug.

Se mere om samme emne:
7 Kommentarer
sjovt :) Enig med Albert_And
jeg kan lide den ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ssssssssss sssssssss ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ssssssssssssssssssssssssssss
Enig med jer andre der er enig med hindanden osv... :-)
Tager kun Rosas historier som rigtige, så er lidt ligeglad med hvad andre tegnere/forfattere foretager sig...
Annonce:
1
Del
Følg os på Facebook
Lignende artikler
Annonce:
Annonce:
Luk