Efter filmen ”Den afskyelige snemand fra det ydre rum” blev vist på TV, kom der hurtigt flere meldinger ind til Andebyposten fra urolige Andebyborgere som mener de har set den gale film-snemand her i vores by.
Flere børn har fået ødelagt hyggelig vinterleg i mødet med sne-desperadoen. Andebys snemand-forening er i oprør. ”Dette er en krise for vores branche. Ingen tør stole på en snemand længere! Hvordan skal det nu gå med de andre uskyldige snemænd derude? De går en ensom og trist skæbne i møde. Snemænd har også brug for varme, og ikke bare en kold skulder!” Gulerod-branchen raser også. ”Gulerod-salget er faldet. Vintermånederne plejer at være højsæson for gulerødder, alle skal have gulerodnæser til deres snemand. Men nu er det altså pludselig slut. Hvad skal vi begynde at sælge nu? Næb? Jeg tror det næppe…” Andebyposten kondolerer.