Annonce:
Annonce:
Dinosaurerne er løs

Dinosaurerne er løs

Vidste du, at dinosaurerne findes i Andeby, selv om de officielt forsvandt for 65 millioner år siden?

De fleste eksperter påstår, at dinosaurerne uddøde, da et stort meteor ramte ind i jorden, men hvis de havde læst Anders And & Co., ville de vide bedre. I Amazonjunglen findes der nemlig en dal, der er omsluttet af høje bjerge, og her har dinosaurerne overlevet til i dag. Det kan Anders og ungerne bevidne, for de besøgte stedet i historien "Den forbudte dal" (Anders And & Co. nr. 15-18/1977).

I 1995 lykkedes det også genoplive en af de forsvundne dinosaurus-arter med DNA-materiale fra gamle knogler ("Spøgelses-rytterne", Anders And & Co. nr. 9-10/1995). Det var den geniale Professor Knoglekjær, der stod bag dette videnskabelige gennembrud. Uden for Andeby blev der lavet en ranch, hvor turisterne kunne se på, mens dinosaurerne blev brugt i stedet for heste.

Måske har dette kloningsforsøg gjort folk i Andeby en smule nervøse. I hvert fald troede Anders, at byen var blevet overrendt af genoplivede dinosaurer og begyndte at indfange dem med lasso (i "Dinosaurerne angriber", Anders And & Co. nr. 37/2011). Desværre var det bare byens elite, som var på vej til et fornemt kostumebal i deres udklædninger. Før Anders fandt ud af det, nåede han blandt andet at svinebinde borgmesteren og låse ham inde i sin garage.

12 Kommentarer
Det er et sjovt og sejt blad.
"Dinosaurerne angriber" er rigtig god :-)
Fik det nye blad med posten i tirsdags! Har ikke læst historien endnu, men jeg glæder mig til den! :P
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Første igen igen, jeg har også lagt kommentar til alle de andre!
Annonce:
1
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Annonce:
Luk