Annonce:
Annonce:
Photo by Sophia Hviid
Make up by Nanna H Møller Photo by Sophia Hviid Make up by Nanna H Møller

En ægte kærlighedshistorie

Anders And & Co. hjalp for mange år siden Lene og Morten med at finde kærligheden. Hør deres søde historie...

Nogle gange er virkeligheden bedre end fantasien.

For mange år siden mødte to mennesker hinanden gennem Anders And-bladets "Pennevenner"-side, og kontakten gennem bladet førte til mere end bare breve. Anders And-redaktionen har talt med Lene Vernø, der tydeligt husker, hvordan hun og manden Morten mødte hinanden for næsten 20 år siden. Her er deres dejlige historie:

Det hele startede i Anders And & Co. nr. 29 fra 1991
Der var engang før Skype, mails, SMS'er og Snapchattens tid, hvor pennevenner var det hotte. Dengang sendte man i stedet breve frem og tilbage til hinanden med posten for at holde kontakten. Anders And & Co. var med på beatet og havde en brevkasse, hvor man kunne få en annonce i bladet hos “Andersines Pennevenner” og derigennem få sig en penneven.

Mellem annoncerne for dem, der ønskede sig pennevenner, dukkede der pludselig en dag en tekst op fra en dreng ved navn Morten på 16 år, der egentlig bare søgte nogen at skrive med.

Lene fortæller
:
- I dag aner jeg ikke, hvorfor jeg egentlig valgte at skrive til ham… men jeg var ikke den eneste.

Modtog ca. 900 breve!
Mortens annonce i Anders And-bladet var så populær, at han modtog ca. 900 breve fra piger, så der gik lang tid inden Lene fik svar.

- Jeg forstår godt, der gik lang tid, før jeg hørte tilbage, men pludselig en dag, kom der et svar om, at han gerne ville skrive med mig. Ud af 900 pigebreve havde han valgt 10... jeg var den ene. På det tidspunkt var jeg kun 14 år.

- Vi skrev - og vi skrev mange breve… de blev længere og længere. Tænker jeg tilbage, må han kende mig mere end nogen anden med alt det, jeg fortalte.

Der gik fire år, før de endelig mødtes
Morten mødtes med alle de andre piger fra annoncerne, bortset fra Lene. To gange inviterede han Lene til koncert, men hun brændte ham af hver gang. Han boede ved Køge og hun ved Herning, så der var langt imellem dem, men de fortsatte dog alligevel med at skrive til hinanden.

- Først da jeg fyldte 18, og skulle fyre den vildeste fødselsdagsfest af med en veninde fra universitetet, inviterede jeg ham med til festen.

Og så lykkedes det dem endelig at møde hinanden.

-Han mødte op inden festen sammen med nogle andre hjemme hos mine forældre. Min far ville gerne lige se ham an (TYPISK!). Og det endte med, at min elskede far skulle vise ham alt sit IT-udstyr og faktisk brugte mere tid med ham end mig!

Ekskæresten mødte op

I dagene forinden havde Lene slået op med sin daværende kæreste, som desværre ikke helt var kommet over bruddet, og tilfældigvis var han også med til den vilde fødselsdagsfest.

- Ja, så der var lidt udfordringer, nu hvor jeg havde sat mig for at score ham fra Anders And-bladet. Men jeg fik ikke så store chancer for at snakke med ham fra Anders And, for der var næsten 100 gæster den nat.

- Så da han kørte hjem næste morgen, tænkte jeg, vi ikke ville se hinanden mere… vi var også meget forskellige, han var stille, rolig og temmelig genert… jeg var alt det modsatte.

Blev kærester efter første møde

Der gik nogle uger, uden at de to havde kontakt, men så:

- Pludselig en dag, hvor jeg lander efter en lang dag i skolen, står der 20 langstilkede røde roser på mit værelse fra ham… Og så blev jeg nødt til at ringe. Herefter syntes min far, det var i orden at se ham, HVIS han kom hjem til mig. Og det gjorde han… og så blev vi kærester 1. gang, efter vi mødtes.

Gift og har tre børn sammen i dag

- Morten havde et arbejde på daværende tidspunkt, og jeg studerede, mens jeg arbejdede ved siden af, så det var ikke altid vi kunne ses, men det endte med mange ture frem og tilbage over broen, indtil en dag jeg valgte at flytte til Sjælland og væk fra min base. Og som en rigtig Anders And-historie har vi i dag fået vores egne Rip, Rap og Rup, og vi har været sammen lige siden.

Glædelig valentinsdag.

(Billede af AA-bladet hvor parret mødte hinanden - Anders And & Co. nr. 29/1991 samt annoncen fra bladet)

Se mere om samme emne:
4 Kommentarer
Ohh hvor sødt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!'!!!!!😍
Jeg er så heller ikke måske den store til det her, men synes det er fedt at I skriver om det :D Det er fantastisk at ved jeres hjælp har bragt to mennesker sammen, det troede jeg godt nok et AA & Co. kunne gøre :D Så godt inlæg! :D
grønspæten:jonas
... :|=

har ikke den store interesse i dette... Det er selvfølgelig lidt fedt... Men synes ikke at det er særlig relevant :P
Det er valentin! Hvad havde eller forventet?
... :|=

har ikke den store interesse i dette... Det er selvfølgelig lidt fedt... Men synes ikke at det er særlig relevant :P
Annonce:
9
Del
Følg os på Facebook
Lignende artikler
Annonce:
Mest læste
Annonce:
Luk