“Ja, i aften er det altså at vores julefest går af stablen," sagde Mickey til Minnie juleaftensdag.
“Julefest?” sagde Minnie forbavset. “Det har du da ikke sagt et ord om før. Jeg troede bare, det blev dig og mig og Mik og Mak.”
“Jeg ville ikke sige noget, ellers havde du bare gjort en masse klar og ville have været helt udslidt,” sagde Mickey. “Men huset er jo pyntet til fest, så jeg inviterede Fedtmule og en del andre.
Is og kager har jeg bestilt i kagebutikken.” Han skyndte på Mik og Mak og tilføjede: "Jeg har inviteret julemanden og han håbede på at få tid til at komme forbi et smut."
"Ih, hvor bliver det sjovt," råbte Mik og Mak i kor. Men de blev nok så lange i ansigtet da Mickey sagde: "Det er nok bedst at i to lægger jer til at sove. Julemanden er ikke så glad for at små børn er oppe så sent. Tænk hvis han bliver så ærgelig over det at han ikke gav jer nogen gaver."
Det kunne Mik og Mak jo ikke sige noget til. Men de var svært skuffede da de vandrede op for at lægge sig. "Måske tror han ikke engang at vi bor her," sagde Mik til Mak.
"Vi kunne skrive et brev til ham, " foreslog Mak, og det syntes Mik var en god ide. Og så fandt de blyant og papir frem og skrev: "STOP! STOP! Mik og Mak bor her også!"
Bagefter listede de stille ned ad køkkentrappen og satte brevet fast på yderdøren med tegnestifter. Så listede de op igen og lagde sig