Der har sneget sig en beklagelig fejl ind på emballagen af det medfølgende legetøj til det seneste Anders And & Co. nr. 23. fra 3. juni 2014. For at få raketten til at flyve er det vigtigt, at der anvendes eddike og ikke eddikesyre, som der står angivet i parentes på pakken.
Fejlen optræder kun på forsiden af pakken til legetøjet. Selve brugsanvisningen er korrekt.
BRUG IKKE EDDIKESYRE til raketten og følg brugsanvisningen, hvoraf det fremgår, at der skal være en voksen med, når raketten fyres af.
Eddikesyre er et ætsende husholdningsprodukt. Hvis syren kommer i kontakt med øjnene, skyl grundigt med vand.
‘Astro-Raket’ er mærket med nummer 1301162 på siden af pakken.