I dag er det 110 år siden, at en af de allerstørste Mickey-tegnere blev født, og vi synes her på Andeby, at han fortjener et kæmpe HURRA for sin formidable indsats.
Så skriv et lille "rap" til Floyd i kommentarfeltet og ønsk ham tilllykke :)
_____________________________________
Læs mere om en af de store Mickey-tegnere:
Floyd Gottfredson (1905-1986) havde en utrolig karriere. Han tegnede striber med Mickey Mouse i 45 år, of han gjorde serien til en kæmpesucces som blev læst af millioner af mennesker hver dag.
Som barn boede Gottfredsom langt ude på prærien, så han var tvunget til at tage et brevkursus for at lære at tegne. 1928 tog han den lange rejse til Los Angeles for at søge arbejde som tegner. Det lykkede ikke med det samme, så istedet blev han biografmaskinist. Efterhånden begyndte Disney studiet at søge mere personale og Gottfredsom blev ansat der i 1929.
Men da skete noget. I 1930 lavede Disney en aftale med en avis om, at hans studie skulle levere en daglig seriestribe med Mickey Mouse. Desværre blev Walt ret hurtig uvenner med seriens første tegner, som blev sur og stoppede. Derfor spurgte han Gottfredson, om han ville tage over. Det ville Gottfredson faktisk ikke, for han var temmelig tilfreds med at lave tegnefilm, men han gik med til at lave serien i en kort periode.
Gottfredson begyndte snart at synes om at tegne serien, og Walt "glemte" heldigvis at finde en anden tegner. Så Gottfredson fortsatte med at tegne Mickey Mouse striber helt indtil han gik på pension i 1975. Gennem årene oplevede læserne de mest spændende eventyr i selskab med Mickey. F.eks. hans første møde med Sorte Slyngel (1939) eller hans kamp for at forhindre, at Pluto blev forsøgskanin for tre gale professorer (1932). De her historier har været inspiration for senere Disney-tegnere og forfattere.
Gottfredson tegnede desværre sine serier i et format, som ikke passer særlig godt til Anders And-bladene, så meget få af hans historier er blevet eftertrykt der. Men du finder historien om Sorte Slyngel i Anders And & Co. nr 41/1999. Hvis du har lyst til at læse mere Gottfredson, skal du kigge i bøgerne "Den Store Mickey Mouse" og "Den Store Fedtmule" og "Hall of Fame: Floyd Gottfredson".