Annonce:
Annonce:
Fremtidens medicin!

Fremtidens medicin!

Hvordan tror du, vi holder os sunde i fremtiden? Læs om smarte sundhedsopfindelser!

Synes du også, det er lidt træls at gå til lægen? Ja, måske endda ubehageligt? Hvis du har det sådan med lægebesøg, så læs med her, for fremtiden ser måske lysere ud!

Forskerne tror nemlig, at vi i fremtiden ikke behøver at gå ligeså meget til lægen som i dag! For med hjælp fra vores mobiler kan vi selv aflæse og måle mange af de ting, som vi før blev nødt til at gå til lægen for at få gjort! De kan for eksempel måle vores temperatur, puls og blodtal, som flere nye smartphones i dag allerede er begyndt at bruge. Læs mere nedenfor!

E-piller og elektroder på huden!

Visse forskere tror også, at vi i fremtiden kommer til at sluge elektroniske piller! Pillerne vil have indbygget nano-måleudstyr og elektronik, der kan måle kroppens vitale signaler efterhånden, som de passerer igennem kroppen! De kunne for eksempel måle om vores maver har det godt, og så selv afgive medicin, hvis de måler, at vi har brug for det.

Man mener også, at man i fremtiden vil kunne sætte supertynde klistermærker med indbyggede elektroder på huden! Elektroderne måler på, hvad der sker i vores kroppe. For eksempel kan de måle, om vi har feber eller om vore hjerter slår, som de skal! Disse målinger bliver så sent til din mobil eller en skærm hos lægen, som så med det samme kan se, om vi er raske eller syge! Megasmart!

Operationsrobotter!

Fremtiden kunne også byde på flere operationsrobotter, hvor en robot styrer skalpellen i stedet for en kirurg! Robotterne kan nemlig lave ultrapræcise og små snit, som en menneskelig kirurg kan have svært ved at lave med hånden. 3D kameraer på robotten sender billeder af patienten indefra til en computerskærm, som kirurgen ser på! Her sidder han så med et par "robothandsker" på hænderne som styrer robottens værktøj med ekstrem nøjagtighed, så de fine snit kan laves!

Mål din egen puls med din smartphone!

Vidste du, at du for eksempel i dag kan tage din egen puls med din iPhone/iPad eller Android-telefon/tablet? Hvis du downloader appen: Instant Heart Rate fra Azumio, kan du ved hjælp af blitzen i kameraet på telefonen måle din puls, hvis du blot sætter fingeren over kameraet! Det virker måske underligt, at dit kamera sådan kan måle din puls, men faktisk er det slet ikke så underligt endda! Lyset fra blitzen på din telefon gennemlyser nemlig din finger, og kameraet opfanger så de udsving i lysstyrke, der sker, når blodet pumpes rundt!

Læs mere om fremtidens medicinske opfindelser her! (Obs: teksten er på engelsk!)

HVAD TROR DU, MAN FINDER PÅ, SOM KAN HOLDE OS SUNDE I FREMTIDEN?

Kom med dit bud i kommentarfeltet!

4 Kommentarer
Noget der får mennesker til at holde op med at ryge!
Maskiner der gør os tyndere:P
Annonce:
2
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Mest læste
Annonce:
Luk