Annonce:
Annonce:
H.C. Andersen og Snedronningen

H.C. Andersen og Snedronningen

I denne uges litteraturtema er hovedhistorien "Snedronningen". Læs mere om baggrunden for historien

I Anders And & Co. nr. 39 kan du læse historien "Snedronningen", hvor den ondskabsfulde tv-vært Helena Frost fortryller den stakkels Anders med sin magiske amulet og gør ham ondskabsfuld som hende selv. Men heldigvis kommer Andersine Anders til undsætning og redder ham. 

Snedronningen - i virkeligheden - er et eventyr, der er kendt over hele verden, men versionen i denne uges Anders And & Co. er ikke helt som den originale version. For udover, at historien er lavet noget om, så er den også fyldt med ænder. Det var ellers noget, H.C. Andersen kun skrev om i ”Den grimme ælling”.

H.C. Andersen er en af de største eventyrfortællere nogensinde, og hans eventyr er oversat til 159 sprog. De 139 af dem kan du faktisk finde på H.C. Andersen museet i Odense. Andersen udgav sine første eventyr i 1835, hvis man ser bort fra ”Tællelyset” fra 1820’erne, og skrev sit sidste i 1855. Det betyder så, at ”Snedronningen” fra 1844 var fra midten af hans karriere kort efter ”Den grimme ælling” og ”Nattergalen” i 1843 og kort før ”Den lille pige med svovlstikkerne” og ”Hyrdinden og skorstensfejeren”. Fantastisk karriere!

Masser af FROST!

Hvis du synes, at du kender til historien om Snedronningen, selv om du hverken har læst eventyret eller ugens historie i bladet, så kan det rent faktisk være, at du har ret. For hvis du har set ”Frost” med Elsa og Anna, så har du set en film, som er løst baseret på det gamle eventyr. ”Frost” er i øvrigt den største animationsfilm nogensinde, og på verdensplan er den femtestørst af alle film. Hele 8,5 milliarder kroner har den indtjent! 

Vidste du, at …

... H.C. Andersen udover sine eventyr også er kendt for at lave papirklip?

... H.C. Andersen også har udgivet romaner? 

... H.C. Andersen elskede at flytte og har haft bopæl mere end 20 steder? 

H.C. Andersens mest kendte eventyr

H.C. Andersen har skrevet mere end 60 kendte eventyr, men hvor mange af dem har du læst? Her har vi listet nogle af de største! 

”Fyrtøjet” – 1835 

”Tommelise” – 1835 

”Prinsessen på ærten” – 1835 

”Lille Claus og store Claus – 1835 

”Kejserens nye klæder” – 1837 

”Den lille havfrue” – 1837 

”Den standhaftige tinsoldat” – 1838 

”Svinedrengen” – 1841 

”Den grimme ælling” – 1843 

”Nattergalen” – 1843 

”Snedronningen” – 1844 

”Den lille Pige med Svovlstikkerne” – 1845 

”Hyrdinden og skorstensfejeren” – 1845 

”Fra et vindue i Vartov” – 1846

H.C. Andersens mest kendte eventyr

... H.C. Andersen skrev sine største eventyr i løbet af en 10 årig periode? 

... man mener, det var H.C. Andersen, som opfandt det flettede julehjerte? 

... H.C. Andersen drømte om at blive skuespiller og han gik til sang og dans? 

... der er gået rygter om, at han rent faktisk skulle være søn af Christian VIII? 

... selv om H.C. Andersen er en af de største danske digtere nogensinde, så havde han store problemer med at stave.

7 Kommentarer
Tak for lidt viden om Snedronningen :D
27-09-2015 06:59 (Kommentar redigeret: 27-09-2015 07:00) · Svar
Den er god, den i bladet.
Please giv mig point
24-09-2015 19:23 (Kommentar redigeret: 24-09-2015 19:23) · Svar
Det er en god historie, altså den i Anders And bladet, den H.C.Andersen har lavet er ikke lige så god
24-09-2015 19:20 (Kommentar redigeret: 24-09-2015 19:20) · Svar
Det køber jeg imorgen
Fedt :D Glæder mig til at læse den historie :D
Annonce:
3
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Annonce:
Luk