De to rigænder kæmper gang på gang om, hvem der er verdens rigeste and. En dyst som - indtil videre - er faldet ud til Onkel Joakims fordel.
Men hvorfor dyster de overhovedet om noget så tåbeligt, i stedet for blot at nyde deres mange penge i ro og mag?
Et tidligt venskab
For at finde en mulig forklaring på deres dyst skal vi laaaaaangt tilbage i tiden, for rigænderne startede faktisk ud som en slags venner.
De mødtes første gang allerede i 1887, i Transvaal i Sydafrika i Don Rosa-historien 'Savannens Skræk' (AA&Co.nr.18/1993), hvor de begge var ivrige - men stadig fattige - guldgravere. Onkel Joakim redder her Guld-Iver Flintestens liv, og de begiver sig sammen på vej til Johannesburg for at grave efter guld og lære af hinanden.
Men Guld-Iver vælger på nederdrægtigste vis at snyde Joakim, selvom Joakim lige havde hjulpet Flintesten. Joakim at gør regnskabet op med Guld-Iver, som til gengæld sværger, at han en dag nok skal blive rig og få ram på Joakim.
De to har siden da bekriget hinanden og dystet om titlen som verdens rigeste and.
Onkel Joakims dobbeltgænger
Det er dog ikke kun på grund af oplevelsen i Sydafrika for så mange år siden, at de to dyster som de gør. Nej, de to rigænder minder nemlig rigtig meget om hinanden.
-De er (næsten) lige rige, og har begge "en næse" for forretning, et voldsomt temperament kombineret med en stor grådighed der har drevet dem til, hvor de er i dag.
- De har ingen kone eller børn, men har begge helliget sig forretningerne for at skabe deres umådelige formuer.
Det vigtigste i begge ændernes liv er deres rigdom, og derfor kan ingen af dem tåle tanken om, at den anden skulle være den rigeste.
I Carl Barks-historien "Onkel Joakims genvordigheder" (AA&Co. nr.10-12/1961) optræder Flintesten for første gang i et dansk AA&Co.-blad, og de to dyster indædt om titlen som verdens rigeste and - en titel som Onkel Joakim vinder pga. den sejlgarnssnor, han har sin lykkemønt i.
Onkel Joakim ER verdens rigeste and og bliver nok ved at være det længe endnu!
Billeder fra "Onkel Joakims genvordigheder" (AA&Co. nr.10-12/1961)