For to år siden var det Alfred, som styrede produktionen af Anders And & Co. nummer 33 med hård hånd, og sidste år var det Mayas tur. Er det dig, der skal bestemme det hele i år?
SÅDAN GØR DU
- Skriv eller tegn DIN FABELAGTIGE IDÉ til en 1-sides-historie!
- Skriv nogle linjer om dig selv, hvem du er, og hvor du kommer fra.
- Send et billede med af dig selv (du skal andeficeres til bladet).
- Skriv telefonnummeret til en af dine forældre.
- Saml det hele i en mail.
VI SKAL HAVE MODTAGET DIN MAIL SENEST DEN 2. FEBRUAR!
Som juniorredaktør på Anders And-bladet vil du blandt andet:
- Dukke op på forsiden af Anders And & Co!
- Præsentere dig selv på indholdssiden.
- Vælge de vitser, der skal være med.
- Være med til at lave en historie.
- Lave opslag på Facebook og Instagram.
- Besøge redaktionen to-tre dage i din sommerferie og være med til at lave AA & Co. nummer 33.