I en anden Barks-historie, "Onkel Joakim på jagt efter guld" (Tillæg til AA&Co. nr. 34/1993), hører vi, at Joakim blev narret af Gulda Glimmer, som ejede en saloon i Dawson. Hun kom bedøvelsesmiddel i hans kaffe og stjal hans guld, mens han sov. Men ingen skal snyde Joakim von And ustraffet, så efter et kæmpemæssigt slagsmål i Guldas saloon, fik han sit guld tilbage.
Flere andre tegnere har lavet historier om Joakims guldgravertid i Klondike. For eksempel kan man i Don Rosas historie "Gensyn med fortiden" (Hall of Fame nr. 1) læse, at Joakim faktisk var blevet småforelsket i Gulda (selv om hun altså havde forsøgt at snyde ham, første gang de mødtes). Han var på vej med en æske chokolade til hende, da hans slæde blev fanget i en gletscher. Gad vidst, hvad der var sket, hvis han var nået frem? Måske var Joakim endt som en lykkeligt gift værtshusholder i Canada?
Joakim på vej ind i Dawson (Hall of Fame, Don Rosa 5)