Onkel Joakim gemmer stadig den første 25-øre, han tjente som barn. Den er grundstenen i hele hans kæmpe formue, og han forsvarer den med næb og klør mod Hexia de Trick, som vil smelte den om til en amulet.
Som så meget andet i Andeby-universet er onkel Joakims lykkemønt opfundet af Carl Barks. Den optræder første gang i historien "På jagt efter lykkemønten" fra 1961 (den kom først på dansk i AA & Co. nr. 45-47/1976). I begyndelsen gemmer Joakim sin kære mønt i et lille pengeskab, men allerede i historien "Onkel Joakim glasserer sin pengetank" (AA & Co. nr. 5-7/1963) har Barks anbragt mønten i den runde glasmontre, som den har ligget i lige siden.
I dag er det almindeligt kendt, at onkel Joakim tjente sin første 25-øre som skopudser i Skotland. Dette er en senere tilføjelse, som Barks ikke har fundet på. Det nævnes for første gang i historien "Den gamle rigmand keder sig" (AA&Co. nr. 41/1964), som er tegnet og skrevet af andre. Men siden da er hændelsen blevet brugt i mange andre historier.
Hvor store magiske evner har 25-øren? Nogle gange kan man læse, at pengetanken slå revner, og at Joakims virksomheder går fallit, når han mister mønten, fordi den ikke længere beskytter ham. Dette er også en senere tilføjelse. I Barks historier siger Joakim, at al snak om magiske mønter er noget pjat! Han har tjent sine penge ved at være flittig og sparsommelig. Og han beholder kun 25-øren af sentimentale grunde.
I den amerikanske orginal er lykkemønten selvfølgelig ikke en dansk 25-øre men en "dime" (= slang for en 10-cents mønt). Men hvordan kunne onkel Joakim tjene en amerikansk "dime" i Skotland, hvor man bruger engelske pund og pence?? Dette har Don Rosa forklaret i historien "Den sidste von And" (tillæg til AA&Co. nr. 33/1992). Ifølge denne version var det Joakims egen far, der sørgede for, at Joakim fik en ubrugelig udenlandsk mønt, så han kunne lære at passe på bedragere.