Hvorfor er det, at alle piger mener, at de andre er pænere end dem selv? Og hvad kan man gøre, hvis man selv er en af de piger der synes sådan?
Vh
Pauline
Kære Pauline
Det er et rigtig godt spørgsmål. Og jeg tror faktisk, at det er noget de fleste mennesker har tendens til. Spørg bare din mor. Hun synes garanteret at hendes veninde har flottere ben, at det er pænere med krøller eller mørkt hår o.s.v.... Kender du det der udtryk med, at "græsset altid er grønnere på den anden side"? Altså, at vi altid tror det vi ikke har er bedre end det vi har. Vi må alle samme øve os på at glæde os over de ting ved os selv som vi godt kan lide - i stedet for alt det vi ikke kan. Og så lad være med at tale om det du ikke kan lide... det skal simpelthen ties ihjel!
God kamp!
Suzanne