Annonce:
Annonce:
Næbhøj

Næbhøj




Fødselsdag: 12. februar 1961 i historien “Løsepenge ønskes”. Her begår Næbhøj den svinestreg at bortføre Mary Moseand og kræve at få udleveret Onkel Joakims dyrebareste forretningshemmelighed, før han frigiver hende.

Arbejde: Næbhøj er forretningsmand og opfinder, og hans største ønske er at blive rigere end onkel Joakim. Derfor har han hele tiden gang i nye projekter, som dog altid slår fejl.

Bekendte: Næbhøj kan virke meget irriterende, fordi han er ret selvglad. Derfor har han ikke nogen rigtige venner. Men han hjælper ofte Mary Moseand, når hun har fået en ny idé, der kan få Onkel Joakim ned med nakken.

Påklædning: Han går klædt som en klassisk forretningsmand med bowlerhat, butterfly, vest og jakke. Derudover har han et stort kindskæg, der er endnu større end Onkel Joakims.

Debut i Danmark: 1969 i historien ”Onkel Joakim og Ildfluerne” (Jumbobog nr. 3).

Andet: Som nævnt tror Næbhøj meget på sine egne evner. Men som opfinder er han en katastrofe, der ikke når Georg Gearløs til sokkeholderne. For eksempel byggede han engang en bil, der kunne køre på vand i stedet for benzin. Det eneste problem var, at den brugte så meget vand, at man måtte have en hel tankvogn til at følge efter den.
Næbhøj blev opfundet af italieneren Romano Scarpa. Han optræder mest i jumbobøgerne.

Næbhøj på andre sprog:
Norsk: Filo Filur
Svensk: Johannes Näbbelin
Finsk: Kuuno Kaakkuri
Engelsk: Jubal Pomp
Tysk: Kuno Knäul
Fransk: Phil Ature
Italiensk: Fil Sganga
Brasiliansk: Filomeno

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Annonce:
0
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Annonce:
Luk