Selv om man hedder Joakim von And og plejer at udvise en fantastisk forretningssans, skal man passe på med at gøre forretninger med folk, der har god forstand på matematik.
I historien om ”Matematikkens rige” (fra ”Den Store Anders And Jubilæumsbog”, 1984) lovede Joakim at købe Anders Ands hus for en særlig pris: Han skulle tage et skakbræt og lægge 1 øre på første felt, 2 øre på andet felt, 4 øre på tredje felt, 8 øre på fjerde felt osv. Det lyder som en meget billig pris, men når man kommer til det sidste felt (nr. 64), er man nået op på 9.223.372.036.854.780.000 øre! Og så bliver det pludselig meget dyrt at købe Anders’ gamle hus.
Forklaringen er, at Anders havde været på besøg i matematikkens rige og lært om ”eksponentiel vækst” – det vil sige, når et tal vokser med en fast procentsats. I dette tilfælde blev tallet altså fordoblet (=voksede med 100 %) for hvert felt, og så kan det hurtigt blive et stort resultat. Det måtte Joakim også indse og få Anders til at ophæve aftalen. Den matematik-kloge narrer den mindre matematik-kloge.