Tusind tak for de mange flotte og kreative julekort, som Anders And-redaktionen har modtaget gennem december måned.
Hver dag har vi trukket en vinder af en lille præmie, og i dag kan vi kåre Årets Julekort.
Kortet er ikke kun et fint, hyggeligt og meget julet julekort, men der er også indgivet en meget fin begrundelse for at skulle vinde.
STORT TILLYKKE til Knud fra Solbjerg, der har vundet et gavekort på 5.000 kr. fra Fætter BR.
Ifølge konkurrencens betingelser kunne vinderen desuden vælge at donere yderligere 5.000 kroner til et godgørende formål. Og Anders And-redaktionen har talt med vinderen (Knud), som gerne vil have, at Anders And donerer 5.000 kroner til Børnehjælpsdagen. Det er der helt sikkert nogen, der bliver rigtig glade for.
Vi siger tak til alle, der har deltaget i julekortskonkurrencen og ønsker alle en glædelig jul :)
Ps. Vinderjulekortet kan ses som det første i rækken af julekort ovenover!