Annonce:
Annonce:
Om ænderne

Om ænderne

Spørgsmål og svar fra læserne.

>Hvad hedder Rip, Rap og Rup på engelsk?
Huey, Dewey og Louie.

>Hvad er Andersines arbejde?
Han har arbejdet forskellige steder blandt andet som sekretær, bibliotekar og fotomodel.

>Hvem skal arve alle onkel Joakims penge?
I historien "En krukke fuld af guld" (AA&Co. nr. 23/1972) besluttede han, at det skulle Rip, Rap og Rup, fordi de var de bedste forretningsmænd.
Men Anders og Højben håber stadig, at han ombestemmer sig og vælger en af dem.

>Har Anders And nogen børn?
Nej, han har nok at gøre med at holde styr på Rip, Rap og Rup.

>I historien "Mit liv i en æggeskal" (tillæg til AA&Co. nr. 16/2000) siger Bedstemor And, at onkel Joakim er hendes lillebror. Hvordan hænger det sammen med ændernes stamtræ på Andeby.dk?
Den pågældende historie er lavet af italieneren Marco Rota, og i Italien har man ment, at Bedste og Joakim var søskende. Senere har amerikaneren Don Rosa forsket i ændernes familieforhold og lavet det stamtræ, som findes på denne hjemmeside.

>Hvor mange gange har onkel Joakim optrådt som den maskerede superhelt som Stålhatten?
To gange: I historien "Stålhatten" (Lommeand nr. 8/1989) og i en italiensk historie fra 2008, som (endnu) ikke er kommet på dansk.

>Hvorfor har Stålanden matroshue på? Kan det ikke afsløre, at han er Anders And?
Anders fortæller jo tit, at han er Stålandens bedste ven, så de andre synes nok ikke, det er mærkeligt, at de går med den samme slags hue. (I øvrigt er folk i tegneserier meget nemme at narre med en forklædning. For eksempel bærer Zorro kun en lille maske for øjnene, og alligevel kan ingen genkende hans ansigt eller stemme.)

>Er det rigtigt, at Walt Disney engang har sagt, at han ville ønske, han aldrig havde opfundet Anders And? Og hvorfor sagde han det?
Det er vistnok en skrøne, at han har udtalt sig sådan, men han kunne måske have gjort det i et svagt øjeblik. For man ved, at Mickey Mouse var Walts yndlingsfigur, og han var ked af, at Anders i løbet af 194oerne blev mere populær end Mickey.

>Hvor mange år har Albert abejdet for Joakim Von And?
Siden 1961. Du kan læse om deres første eventyr sammen i historien "Toget, der forsvandt" (jumbobog nr. 348).

>Jeg har set, at onkel Joakim bruger briller, men er han nærsynet eller langsynet?
Han er langsynet. Det bevirker, at han bruger briller for at læse det med småt i kontrakten.

>Har Bedstemor And været med i nogen tegnefilm?
Ja, i en film, som blev lavet til amerikansk fjernsyn i 1960, og i biograffilmen "Et Juleeventyr" fra 1983.

>Bader onkel Joakim også i andet end sine penge?
Ja, nogle gange bader han også i ædelsten eller andre rigdomme, som han finder på sine skattejagter. Men han er også blevet set tage et almindeligt bad i vand lige som os andre (for eksempel på forsiden af "Onkel Joakim" nr. 1/1988.)

>Hvor er Joakim von Ands søstre blevet af?
Joakims ene søster, Andrea, passer von And-familiens slot i Skotland. Den anden søster, Hortensia, blev engang uvenner med Joakim og svor aldrig at ville se ham igen. Vi ved ikke, hvor hun er i dag. Måske er hun stadig vred, for hun har et hidsigt temperament (som hendes søn Anders har arvet efter hende).

>Jeg kan huske at have set Rip, Rap & Rup som superhelte, men jeg har glemt hvor. Hvad hed serien, og passer det, at de havde forskellige egenskaber?
Det var i et afsnit af TV-serien Rap Sjak, hvor ungerne fik superevner efter et af Raptus von Ands eksperimenter. Rip blev superhurtig, Rap blev superklog og Rup blev superstærk. Tilsammen kaldte de sig T-Holdet.

>Hvor gammel er Anders i historierne?
I de første avisstriber fra 1930 var han meget barnlig og kunne finde på at baldre ruder og stjæle slik. Da Rip, Rap og Rup flyttede ind hos ham, blev han mere voksen (begyndte at gå på arbejde o.s.v.). I dag er han nok en 27-28 år gammel, når han optræder i historier.

>Hvad hedder Anders' og Rip, Rap & Rups mor og far?
Anders' forældre hedder Rapmus og Hortensia. Rip, Rap og Rups mor hedder Della (hun er Anders' søster), men deres fars navn er ukendt. Du kan se flere detaljer om ændernes familieforhold på stamtræet.

>Er Anders og Andersine er gift?
De er de ikke, men i AA&Co. nr. 1/1987 friede Anders til Andersine - og fik et nej.

>Jeg kan ikke kende forskel på Rip, Rap og Rup. Kan du hjælpe mig?
Deres huer plejer at være henholdsvis blå, grøn og rød. (Men pas på: I nogle historier kan farvelæggeren godt være kommet til at bytte om.)

>Hvordan er Bedstemor And og Joakim von And i familie?
Ifølge Don Rosas stamtræ er Bedstemor Ands søn Rapmus gift med Joakims søster Hortensia. Men efter andres mening er de søskende (det er især i italienske historier i jumbobøgerne).

>Hvem fandt på, at ænderne skulle et smut forbi Danmark?
Historien Turen går til Danmark (AA&Co. nr.37/2010) er skrevet af Gorm Transgaard på baggrund af et oplæg fra den danske Anders And-redaktion.

>Ser man nogensinde Rip, Rap og Rups mor og far?
Både ja og nej: Deres mor har optrådt i AA&Co. nr. 22/1994, 15/1994 og 4/1998, men deres far har aldrig været med.

>Hvornår levede Andebys grundlægger?
Kornelius Blisand blev født omkring år 1800, men man ved ikke rigtig, hvor gammel han blev.

>Hvorfor (og hvornår) opfandt Georg Gearløs Lille Hjælper?
Lille Hjælper optrådte første gang i AA&Co. nr. 8/1958 i en historie af Carl Barks. Don Rosa har senere i historien "Georgs første opfindelse" (AA&Co. nr. 19-20/2002) lavet sin udgave af, hvordan Georg konstruede Lille Hjælper af en gammel lampe.

>Hvordan kan det være, at Rip Rap og Rup aldrig bliver større? De er joover 60 år gamle!
Ja, det er et af livets store mysterier. Hvorfor bliver Anders heller aldrig gammel? Måske er Andeby fanget i en tidslomme.

>Hvorfor har Georg Gearløs ikke en kæreste?
Georg er ikke så god til det dér med kvinder, men han har dog engang gået i byen med sin nabo, frøken Trane (AA&Co. nr. 6/2005).

>Bor Anders And på Paradisæblevej 111 eller 13? Og hvor længe har han boet der?
Han bor i nr. 111, og det har han i hvert fald gjort siden begyndelsen af 1970erne.

>Hvad hedder Fætter Højben og Fætter vims til fornavn?
Højben hedder Erik (det bliver afsløret i AA&Co. nr. 7/1950) - og Vims, han hedder og er bare Vims.

>Hvordan har Joakim von And egentlig tjent alle sine penge?
Han tjente sin første 25-øre som skopudser hjemme i Skotland. Senere udvandrede han til Amerika, hvor han tjente sin første million som guldgraver i Klondyke. Siden da har han investeret i mange forskellige virksomheder – lige fra oliebranchen til osteproduktion.

>Hvor høje er ænderne?
I AA&Co. nr. 21/1964 blev onkel Joakim målt af Hexia de Trick, fordi hun skulle forvandle sig til en kopi af ham. Han var 92 centimeter (uden hat), og så kan man jo gætte sig frem til, hvor høje de andre ænder er.

>Hvad hedder Anders Ands mor?
Hun hedder Hortensia von And og er en meget hidsig dame. Du kan blandt andet læse om hende i AA&Co. nr. 39/2002 og 9/2004.

>Hvorfor har Andersine det samme efternavn som Anders, når de ikke er gift eller er i familie med hinanden?
"And" er et meget almindeligt navn i Andeby – lige som der er mange, som hedder Hansen, Jensen og Nielsen i Danmark.

>Hvorfor er Joakim von And så nærig, når han har så mange penge?
Joakim har opbygget sin formue ved hjælp af sparsommelighed og hårdt arbejde. Når man i mange år har været vant til at holde på pengene, er det svært at skifte stil.

>Hvad er der sket med Frederik von And?
Ifølge Don Rosa boede han på von And-klanens borg i Skotland, indtil han døde i 1902.

>Bliver Joakim von And nogensinde gift Med Mary Moseand?
Det er meget usandsynligt. Alene udgifterne til brylluppet får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Joakim.

>Hvorfor er Anders? forfader Andreas And (fra historien "Den gyldne medaljon", AA&Co. nr. 38-40/2009) ikke med på stamtræet?
Stamtræet på hjemmesiden er lavet af Don Rosa. Andre tegnere har deres egen udgave, som kan have andre figurer med.

>Hvem er Andersines kæreste: Anders eller Højben?
Det er Anders, men engang imellem bliver hun fristet af Højben, fordi han er lidt af en Dario-type, der giver dyre gaver og inviterer på fine restauranter. Men i det lange løb bliver den slags overfladiske og selvglade personer kedelige at være sammen med. Derfor vender Andersine altid tilbage til Anders.

>Hvorfor er der så mange fætre og onkler med i bladene, når der næsten ikke er nogen mødre og fædre?
Når man kigger nærmere efter, medvirker der jævnligt forældre og børn som bifigurer. Tænk bare på alle de vanartede unger og deres irriterende mødre, som i tidens løb har gjort livet surt for Anders! Men det er rigtigt, at blandt Disney-universets hovedfigurer er der mange onkler, tanter, nevøer og niecer. Det er en gammel tradition, som begyndte, da Mik og Mak besøgte Mickey for første gang i 1932.

>Hvordan fandt onkel Joakin sin lykkemønt?
Han tjente den som skopudser, da han var en lille dreng.

>Hvor mange penge har onkel Joakim?
Det hersker der lidt delte meninger om. Joakim selv har også givet forskellige tal, men et af dem er 500.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 kroner.

>Hvor mange år er Bestemor And?
Et sted midt i 80erne.

>Har Hexia De Trick nogen søskende?
I TV-serien "Rip, Rap og Rup på Eventyr" har hun en bror, som hun ved et uheld kom til at forvandle til en ravn.

>Er der nogen forskel på Kylle Pyllle og Rylle?
I gamle dage kunne man kun se forskel på dem på farven af deres sko og hårsløjfer, men i de sidste par år er de begyndt at have forskellige frisurer.

>Har Andersine nogen familie?
Ork ja – hun har masser af tanter (AA&Co. nr. 10/1958, 49/1964, 2/1968), onkler (AA&Co. nr. 42/1986, Mandelgave nr. 2/1962), kusiner (AA&Co. nr. 10/2001, 11/2010) og fætre (AA&Co. nr. 26/2008). Og så er der selvfølgelig niecerne Kylle, Pylle og Rylle.

>Hvad hedder Rip, Rap og Rup på engelsk?
Huey, Dewey og Louie.

>Hvorfor er Kylle, Pylle og Rylle eller Tulle ikke mere med i AA&Co.?
Vi skal give dit ønske om flere Kylle/Pylle/Rylle-historier videre til vores forfattere. Indtil videre må du nøjes med at (gen)læse de historier, de har været med i for nylig (nr. 17, 21 og 49 fra 2009, nr. 1 fra 2010 og Jumbobg nr. 349). Hvad angår Tulle, må vi desværre skuffe dig, for hun var kun med i serien "Rip, Rap og Rup på Eventyr", som nu er stoppet.

>Hvem af Rip, Rap og Rup er det, som har rød hue? Jeg synes, det skifter lidt en gang imellem?
De rigtige farver er: Rip = blå, Rap = grøn, Rup = rød. Hvis du har oplevet, at det skifter, må det skyldes, at vores farvelægger er kommet til at bytte om, fordi han ikke har fået sin morgenkaffe. Vi skal sørge for, at der fremover står en kande til ham, når han møder på arbejde.

>Hvorfor hører man ikke noget om Supersine?
Andersine opfandt kun Supersine-figuren for at bevise, at kvinder er lige så gode som mænd til at fange forbrydere. Det beviste hun så eftertrykkeligt i Jumbobog nr. 28, at hun kun to gange senere er trukket i Supersine-dragten (Onkel Joakim nr. 8/1989 og Jumbobog nr. 338).

>Hvad hedder Grum-brødrene (Bjørne-bandens konkurrenter) til fornavn?
Gerhard og Grobrian.

>Hvorfor er der næsten aldrig nogen historier, hvor Anders møder sine forfædre?
Forfædrene er jo døde, og det er ikke helt enkelt at opfinde en tidsmaskine.

>Hvad hedder Anders Ands far?
Han hedder Rapmus. Du kan se et billede af ham på stamtræet eller læse mere om ham i AA&Co. nr. 10/1994, 15/1994, 22/1994 og 4/1998.

>Hvordan har Anders råd til at genopbygge sit hus, hver gang han og Knahrvorn har været oppe at slås?
Nu er det jo "kun" omtrent hver anden måned, at Anders' hus "går i stykker" efter et skænderi med Knahrvorn?. Men her har vi nok forklaringen på, hvorfor Anders altid skylder Joakim penge og må arbejde for ham for en ussel løn.

>Jeg har lige set på stamtræet, at Bedstemor And har 3 børn med en, der hedder Andtonius And. Hvorfor har man aldrig set ham i tegneserierne? Det var jo ikke så almindeligt at blive skilt dengang, især ikke fordi alle Don Rosas historier foregår i 50'erne, og det er jo ham, der har lavet stamtræet... Men Bedstemor And er jo også ret gammel, så måske er Andtonius død?
Andtonius And har skam været med i AA&Co. nr. 10/1994 og nr. 4/1998, hvor man møder ham og Bedstemor And, mens de endnu er unge. Når Andtonius ikke er med i nogen historier, der foregår i nutiden, skyldtes det, at han for nylig er død efter et langt og lykkeligt ægteskab med Bedste. (Det er meget almindeligt, at konerne "overlever" deres ægtemænd. I Danmark lever kvinder i gennemsnit 4 år længere end mænd.)

>Hvad er Rip, Rap og Rups yndlingsting at lave?
Tja, mon ikke det er at være til grønspættetræf eller på skattejagt med onkel Joakim? Det er i hvert fald ikke at vaske op eller gå i bad.

>Hvor mange majskolber har Kornelius Blisand i hånden? Og hvor mange havde han, da Carl Barks tegnede ham for første gang?
Der er ikke noget præcist antal. Barks tegnede ham kun med majskolber i hånden i 1 historie, og hvis man tæller rigtig godt efter på billederne, er der skiftevis 6 og 7. Så svaret må være, at Kornelius bærer det upræcise antal "en favnfuld".

>Hvor gammel er fætter Guf?
Han optrådte første gang i 1938, men i historierne er han omtrent på Anders' alder.

>Hvor stor er Anders Ands el-regning?
Vi kender ikke det præcise beløb, men den er ikke større end for en almindelig husstand. Problemet er, at Anders ikke altid har penge til at betale den.

>Når Anders bliver overrasket uden tøj på i en historie, holder han sig for skridtet i stedet for overkroppen. Hvordan kan det være, når han ellers render rundt med bar ende hele tiden?
Det er nok en ubevidst reaktion. Det kan skyldes, at Anders til daglig færdes blandt bukseklædte grise, hunde, bjørne og andre, som holder sig for skridtet, når de taber bukserne.

>Hvorfor siger ænder rap-rap?
Det er en gammel tradition, lige som at hunde siger "vov" og katte "miav". Dyrenes stemmeorganer er bygget anderledes end vores, og derfor er det svært at skrive dyresprog med bogstaver. For eksempel har englænderne "oversat" ændernes sprog anderledes end os: Derovre siger ænderne nemlig "quack".

>Kan Andersine godt lide Højben, og hvorfor går hun ud med ham, når hun og Anders er kærester?
- Højben er lidt af en Dario-type, der giver dyre gaver (som han har vundet) og inviterer på fine restauranter (hvor han har vundet en gratis middag). Den slags kan godt slå benene væk under nogen kvinder, men i det lange løb bliver den slags overfladiske og selvglade personer kedelige at være sammen med. Derfor vender Andersine altid tilbage til Anders.

>Hvem er Mary Moseand, og hvorfor er hun næsten aldrig med i bladene?
Mary blev opfundet af den italienske tegner Romano Scarpa, og hun har altid været mest populær i Italien, hvor de fleste jumbobogshistorier bliver lavet. Derfor finder man hende mest i jumbobøgerne. Man kan læse mere om hende i persongalleriet.

>Hvor gamle er Rip, Rap og Rup?
Der er ikke nogen historier, hvor man kan tælle lysene på deres fødselsdagslagkage, men de er sandsynligvis 7-8 år.

>Har Joakim von And nogensinde kæmpet mod både Andy Anderbilt og Guld-Iver Flintesten i den samme historie?
Anderbilt har altid været populær i Italien (hvor de fleste jumbobogshistorier bliver lavet), mens Flintesten har været Joakims foretrukne modstander i USA og Skandinavien (hvor historierne til AA&Co. kommer fra). Derfor bliver Anderbilt og Flintesten som regel holdt adskilt. De har dog mødt hinanden to gange i "Millionen" (Jumbobog nr. 300) og "Hvad blev der af Joakim von And" (AA&Co. nr. 29/2006).

>Hvorfor er nogen af personerne på stamtræet aldrig med i historierne?
De fleste af personerne levede for meget længe siden og er døde nu. Derfor er de kun med i historier, der foregår i gamle dage – som for eksempel Don Rosas serie "Her er dit liv, Joakim"

>Jeg har et Anders And-blad, hvor Anders' æg falder ud af reden og lander på vejen foran Bedstemor Ands og Onkel Joakims bil. Så er Anders overhovedet i familie med dem?
Der er forskellige udgaver af historien om, hvordan Anders kom til verden. I den udgave, du tænker på (tillæg til AA&Co. nr. 16/2000), er tegnet af italieneren Marco Rota, og her er Anders ganske rigtigt en "hitte-ælling". I andre udgaver er de derimod i familie med hinanden.

>Hvornår så man Una første gang? Jeg syntes, at hun er helt vild sjov, og jeg håber, hun snårt kommer i bladet igen.
Det var i AA&Co. nr. 47/1995. Vi kan også lide hende, og vi arbejder på at få hende med igen snart.

>Er Anders And en dreng?
Nej, han er en and af hankøn.

>Ved familien And, at Anders er Stålanden?
Nej, det er en hemmelighed. Kun Georg Gearløs kender Stålandens sande identitet.

>Hvorfor er det ikke Højben, der er uheldig, og Anders, der er heldig?
Højben siger selv, at stjerne og planeterne stod på en særlig heldig måde, da han blev født. Derfor tiltrækker han alt heldet – på bekostning af Anders.

>Hvad hedder Hexia de Tricks kost?
Så vidt vi kan huske, har den ikke noget navn. Men Hexias kollega Tusnelda kalder sin kost for Belzebub.

>Hvad hedder Kylle, Pylle og Rylles forældre?
Vi kan desværre ikke svare på det spørgsmål, for deres forældre har aldrig været med i nogen historie eller tegnefilm. Man ved kun, at Andersine er søster til deres mor.

>Hvordan kan det være, at Andersine bliver møgsur, når Anders en sjælden gang går ud med en anden dame, selv om hun selv tit går ud med Højben?
Godt spørgsmål. Det er nok lige som med at drille: Det er sjovt at gøre mod andre, men det er ikke spor sjovt, når de andre gør det mod en selv.

>Hvor gammel er Onkel Joakim i historiene?
I Don Rosas historier er han 80 år.

>Hvorfor er Hexia altid ude efter Joakims lykkemønt?
Hun vil smelte den om til en amulet i vulkanen Vesuvios flammer. Amuletten vil gøre hende til verdens mægtigste troldkvinde!

>Er der lavet en historie om Kornelius Blisand?
Nej, ikke som hovedperson, men han medvirker i "Kornelius Blisands forsvundne skat" (AA&Co. nr. 10/2004) og "Kong Joakim den Første" (AA&Co. nr. 29/2004)

>Hvem er Kylle, Pylle og Rylle?
De er Andersines små niecer. Læs mere om dem i kategorien Portrætter.

>Hvad hedder Grønspætter på engelsk?
De hedder Junior Woodchucks efter en slags jordegern, der lever i Nordamerika. Læs mere om dem her.

>Jeg har lige læst en historie, hvor Joakim von Ands modstander hedder Andy Anderbilt. Jeg troede, at Joakims fjende hed Guldiver Flintesten?
Joakim har skam flere konkurrenter/fjender/modstandere. Flintesten og Anderbilt er begge opfundet af Carl Barks. I jumbobogshistorierne, som ofte bliver lavet i Italien, foretrækker man at bruge Anderbilt.

>Hvorfor er Anders And altid så uheldig?
Når man opholder sig meget i nærheden af Fætter Højben, kan man næsten ikke undgå at være uheldig. For eksempel er det meget uheldigt at være kunde nr. 999 i et supermarked, mens Højben får en præmie, fordi han er kunde nr. 1000.

>Hvorfor går Anders And i sømandstøj?
I den allerførste tegnefilm med ham fra 1934 bor han på en husbåd. Læs mere om Anders' tøj.

> Kan I ikke lave nogen historier, hvor Anders og ungerne rejser med en tidsmaskine og møder nogle af deres forfædre?
Tak for idéen. Indtil videre kan man læse om mange af dem i serien "Her er dit liv, Onkel Joakim".

>Hvorfor går Anders And med et håndklæde rundt om enden, når han kommer ud af badet?
Det er for at holde varmen, når han stiger ud af det varme vand.

>Hvorfor har Anders And kun en trøje på og ikke bukser?
Anders er en and og derfor født til at opholde sig meget i vand. Derfor ville det være upraktisk at gå med bukser.

>Hvorfor bliver Anders And aldrig ældre?
- Anders fejrer fødselsdag ligesom alle andre - og bliver da også et år ældre hvert år. Heldigvis holder han sig utrolig godt - der ville jo ikke være meget sjov ved at læse historierne, hvis Anders blev alt for gammel og træt, vel!?

>Hvad hedder Anders Ands mor?
- Hun hedder Hortensia von And - og det er hende, Anders har arvet sit hidsige temperament fra.

>Hvem er Andy And, og hvem er han forfader til?
- Han var matros i den engelske flåde i 1600-tallet, og er forfader til blandt andre Fætter Højben og Bedstemor And. Se også stamtræet. Man kan læse mere om ham i historien "Tilbage til fortiden" (Den Komplette Årgang 1/1961).

>Kan Kylle, Pylle og Rylle ikke komme med i nogle flere historier?
- Vi skal give dit ønske videre til dem, der laver historierne. Indtil videre må du nøjes med at læse de historier, der har været med dem i A&Co. for nylig (nr. 4, 6, 15, 16, 29, 31, 48 og 50 fra 2008 + nr. 17 og 21 fra 2009).

>Hvor gamle er Rip Rap og Rup i historierne?
- I de nye historier er de 11-12 år. I de ældste historier var de lidt yngre – og en del frækkere. De har nok haft godt af at blive Grønspætter.

>Hvor gammel er Anders And, og hvad hedder han på andre sprog?
- Han er fra 1934. Du kan se her, hvad man kalder ham i udlandet.

>Hvorfor vil Frøken Rappesen arbejde til så lav en løn hos Joakim von And, når hun sikkert kan få et andet arbejde med en meget bedre løn?
- Frøken Rappesen er en utroligt pligtopfyldende og loyal person. Hun ville føle, at hun svigtede den gamle and, hvis hun fandt et andet job.

>Hvorfor mangler fætter Didrik på ændernes stamtræ?
Stamtræet på Andeby.dk er lavet af Don Rosa på baggrund af Carl Barks' historier. Andre tegnere har i tidens løb fundet på nye familiemedlemmer som for eksempel fætter Didrik, der er skabt af William van Horn.

>Hvorfor vil Hexia de Trick hele tiden stjæle fra Joakim von And?
I modsætning til Bjørne-banden, der vil have alle Joakims penge, er Hexia kun interesseret i hans første 25-øre. Hun tror, at den har en magisk kraft, og hun vil smelte den om til en amulet, der skal gøre hende ufatteligt rig.

>I nogle historier er Joakim von And bror til Bedstemor And. Men det er han ikke ifølge stamtræet?
Det er i de italienske historier, at Joakim og Bedste er søskende. Italienerne har lavet deres eget stamtræ, mens stamtræet på Andeby.dk er lavet af Don Rosa.

>Hvorfor kan Kylle, Pylle og Rylles spejderkorps i nogen historier for Blåmejser i stedet for Gærdesmutter?
På amerikansk bliver de kaldt "Chikadees" efter en fugl, der ikke findes Danmark. Derfor har man fundet en dansk fugl, der minder om den. Men engang imellem har oversætteren glemt, at det var en gærdesmutte.

>Er der en historie, hvor Anders And er på rideskole?
Her på redaktionen kan vi ikke huske, at der findes sådan en. Men i AA&Co. nr. 18 tog han Kylle, Pylle og Rylle med ud på en gård, hvor man kan leje heste. Og så har han flere gange været jockey på galopbanen for onkel Joakim (AA&Co. nr. 2-4/1968, 8/1979 og 16/1980).

>Hvornår mødte onkel Joakim Anderbilt for første gang?
Det var i 1884, da Joakim gravede efter kobber i Montana. På det tidspunkt var Anderbilt kun en lille (og forkælet) dreng.

>Hvornår blev Joakim von And den rigeste and?
I 1930, da han overhalede Maharajaen af Pengostan.

>Hvilken guldklump ville Gulda Glimmer narre fra onkel Joakim?
Det var den allerførste klump, som Joakim fandt på sin jordlod i Klondike i 1897.

>Hvem opfandt Anders And?
Det siges, at Walt Disney selv fik idéen til Anders, da han hørte en radioudsendelse, hvor imitatoren Clarence Nash efterlignede en talende and. Men Anders' udseende blev skabt af tegneren Dick Lundy, der arbejdede for Disney i hollywood.

>Hvem har skabt Onkel Joakims hushovmester Albert?
Det gjorde den italienske forfatter Rodolfo Cimino i 1961.

>Hvor bliver Raptus von And af? Må historier med ham ikke udgives mere?
De seneste læserundersøgelser viste, at Raptus ikke var så populær. Derfor er han blevet lagt på hylden indtil videre.

>Hvor finder man Andeby Avis?
På grund af høje transportomkostninger har avisens ejer, Joakim von And, besluttet, at avisen kun sælges i Andeby. Men man kan engang imellem finde uddrag af den i Anders And & Co. under navnet "Andeby-Posten".

>Hvem var den robot-agtige and, der engang kørte rundt på ét hjul i Andeby?
Han hed Gizmo And. I virkeligheden var det Onkel Joakims assistent Fenrik Klinkeæg i forklædning. Han var med i serien "Rip, Rap og Rup på eventyr".

>Hvor er Anders And så uheldig ? er han født fredag den 13.?
Ja, det er han. I filmen "The Three Caballeros" får han sine fødselsdagsgaver fredag den 13, og i en anden tegnefilm kan man se på kalenderen, at det er i marts måned, han har fødselsdag.

>Hvem opfandt Fætter Vims?
Det gjorde forfatteren Dick Kinney og tegneren Al Hubbard i 1964.

>Hvorfor er der gået så lang tid siden, der sidst kom en ny historie af Don Rosa i Anders And & Co.?
Don Rosa har indtil videre lagt blyanterne på hylden og laver ikke flere nye historier.

>Hvorfor hedder byen Andeby og ikke Blisandby, når det er Kornelius Blisand som grundlagde den?
Nogle gange er der ingen retfærdighed til. Tag for eksempel Columbus: Han opdagede Amerika, men alligevel blev verdensdelen opkaldt efter italieneren Amerigo Vespucci. Men Kornelius var vistnok en meget beskeden mand, så han har nok været tilfreds med ikke at få en hel by opkaldt efter sig.

>Hvorfor er Anders And en and og ikke noget andet, for eksempel en gås?
Det skyldes, at inspirationen til Anders kom fra en mand, der talte med andestemme i en radioudsendelse.

>Hvorfor siger ænder rap-rap?
Det er en gammel tradition, lige som at hunde siger "vov" og katte "miav". Dyrenes stemmeorganer er bygget anderledes end vores, og derfor er det svært at skrive dyresprog med bogstaver. For eksempel har englænderne "oversat" ændernes sprog anderledes end os: Derovre siger ænderne nemlig "quack".

>Hvor går Rip, Rap og Rup i skole henne?
Det gør de i Andeby Skole. Du kan læse mere om skoleforholdene i Andeby her.

>Hvad hedder frk. Rappesen til fornavn?
- I USA hedder hun Emily, men I Danmark hedder hun Erna til fornavn..

>Anders og Andersine hedder begge to And til efternavn. Er de i familie?
- Nej. And er bare et meget almindeligt efternavn i Andeby (ligesom Hansen og Jensen i Danmark).

>Hvad hed den sidste historie, Gulda Glimmer var med i?
- "Fangen ved Sølvstrømmen" (AA&Co. nr. 22-24/2006). Men det kan jo være, hun kommer med i flere?

>Hvorfor frier Anders And aldrig til Andersine?
- Det har han faktisk gjort engang (i AA&Co. nr. 15/1999), men hun blev vred og sagde nej. Anders friede nemlig kun, fordi han søgte et job et sted, hvor man søgte et ægtepar som hushovmester og kokkepige.

>Hvordan blev Anders til Stålanden? Var det noget, Georg Gearløsfandt på?
- Anders har arvet dragten fra stortyven Fabuland, der levede for 100 år siden. Senere har Georg lavet en masse nyttige hjælpemidler til Stålanden.

>Hvad hedder Fætter Vims på engelsk?
- Han hedder Fethry Duck. Du kan læse mere om ham her.

>Hvorfor lader Anders And ikke være med at arbejde for onkel Joakim, når han giver sådan en dårlig løn?
- Anders skylder ofte onkel Joakim penge, og Joakim kræver, at Anders betaler sin gæld tilbage ved at pudse mønter (eller udføre lignende arbejde) for ham. Desuden vil Anders gerne stå på god fod med Joakim, fordi han ikke vil gøres arveløs.

>Hvilket instrument spiller Moby And på?
- Moby spiller på mundharmonika, og han er så god til det, at han kan få vilde dyr til at danse i takt til sin musik (i Ekstrahæfte nr. 9/1975).

>Hvem er den lidt vilde ande-dame, der godt kan lide Anders And?
- Hun hedder Prinsesse Una og kommer fra stenalderen. Hun kom ved en fejltagelse med til nutiden, da Anders og ungerne var på en tidsrejse (i AA&Co. nr. 47/1995).

>Hvor arbejder Minnie?
- Hun har haft flere forskellige jobs, blandt andet journalist på Andeby Avis. Du kan læse mere om hende her.

>Hvorfor skændes Anders og Knarvorn altid?
- De er begge to meget hidsige og stridbare af natur. Og efterhånden har de set sig så gale på hinanden, er der kun skal den mindste ting til, før de begynder at skændes igen.

Hvorfor bor Rip, Rap og Rup hos Anders i stedet for hos deres far og mor?
- I sin tid var det meningen, at ungerne kun skulle bo hos Anders, indtil deres far blevet rask. (Han havde fået dårlige nerver, efter at Rip, Rap og Rup havde lagt et stort kanonslag under hans stol.) Men de blev så glade for at være hos Anders, at de aldrig flyttede igen.

Hvad hedder onkel Joakims sekretær?
- Frøken Rappesen. Du kan læse mere om hende her.

Hvem har skabt Fætter Højben?
- Det gjorde Carl Barks i en historie fra 1948. Barks skulle bruge en ubehagelig person, der forsøger at narre Anders' hus fra ham, og det blev til Fætter Højben.

Hvad hedder den rare dame, der passer Tulle, og hvorfor er hun ikke med mere?
- Hun hedder Frøken Trippeby og var med i serien om "Rip, Rap og Rup på eventyr". Da serien stoppede for nogle år siden, forsvandt hun også.

Hvem er ældst: Anders And eller Mickey Mouse?
- Anders har fødselsdag 9. juni 1934, mens Mickey optrådte for første gange 18. november 1928 (læs mere under deres portrætter).

Hvad hedder Rip, Rap og Rups forældre?
- Deres mor hedder Della And, mens deres fars navn ikke kendes. Man ved dog, at Rip, Rap og Rup kom til at bo hos Anders, efter at de havde lagt et stort kanonslag under deres fars stol.

Hvad er Anders Ands yndlingshobby?
Det er uden tvivl at fiske. Nogle gange prøver han andre ting (som at spille golf eller køre gocart), men han har dyrket lystfiskeri i 60 år.

Hvordan kan det være, at både Rip, Rap, Rup og Anders And kalder Onkel Joakim for onkel? (De burde jo være brødre eller fætre, når de alle sammen kalder ham det.)
- Strengt taget er Joakim Rip, Rap og Rups "onkels onkel" - det hedder en grandonkel. Man for nemheds skyld kalder de ham bare for "onkel".

Hvorfor kan Onkel Joakim lugte guld?
- Det er et spørgsmål om træning - ligesom når vinkendere kan kende forskel på vin på grund af duften. Joakim har boet i sin pengetank i så mange år, at han kan lugte guld, mens vi andre ikke kan.

Er Anders And kannibal?
- Nej, i familien And spiser man gerne gåsesteg, flæskesteg eller kalkun, men aldrig and!

Hvorfor er Fætter Guf hele tiden sulten?
- Det skyldes Bedstemor Ands gode mad: Den smager så godt, at man næsten ikke kan holde op med at spise af den. Når Anders og ungerne holder ferie på gården, plejer de også at tage nogle kilo på.

Hvornår mødte Bedstemor And Fætter Guf?
- Første gang de optrådte i samme historie var i 1950. Men måske har de mødt hinanden tidligere, for i en avisstribe fra 1938 arbejdede Guf på en gård, der godt kunne minde om Bedstemor Ands.

Hvad er Anders? yndlingsmusik?
- Anders har den (u)vane at skifte mening meget tit og pludseligt. Det gælder også for hans musiksmag. For eksempel var han opera-fan i AA&Co. nr. 43/1983, mens han bedst kunne lide rock i AA&Co. nr. 7/1979.

Hvornår mødte Andersine og Anders hinanden, og hvorfor har de aldrig giftet sig, når de er så meget sammen?
- De mødtes i tegnefilmen "Don Donald" fra 1937. Da de begge er meget hidsige, har de måske fundet ud af, at det er bedst at mødes og have det rart sammen uden at bo under samme tag.

Hvordan er onkel Joakim blevet så rig, og hvor mange penge har han?
- Joakim har et enormt forretningstalent, og han elsker penge! Derfor er han så dygtig til tjene dem. Han har selv sagt, at hans formue fylder 3 kubikhektar. (I 2007 regnede Finansmagasinet Forbes ud, at han måtte eje 28,8 billioner dollars).

Hvorfor er det en hemmelighed, at Stålanden og Anders er samme person?
Ellers ville han ikke kunne arbejde i fred (læs mere i historien "Et mareridt" i jumbobog nr. 339). Heldigvis bevæger Stålanden sig så hurtigt som et lyn og optræder mest om natten. Derfor er der endnu ingen, som har lagt mærke til, at de ligner hinanden.

Hvor gamle er Rip, Rap og Rup ? og hvordan kan man se forskel på dem?
- De optrådte første gang i 1937, så egentlig er de over 70 år gamle! Rip plejer at have blå hue på, mens Rap har grøn og Rup rød.

Hvorfor kan Anders ikke flyve?
- Hele familien And har opført sig som mennesker i så lang tid, at deres vinger er blevet forvandlet til arme. Derfor kan de ikke længere flyve lige som de "naturlige" ænder.

Hvor mange steder har Joakim været?
- Det er umuligt at sige, for onkel Joakim har rejst kloden tynd siden 1947. Han har såmænd nok også selv glemt det.

Hvorfor er Anders And trøje skiftevis sort og blå?
- Læs artiklen om Anders Ands matrostøj.

Hvorfor kan Georg Gearløs altid lave de ting, som andre har brug for?
- Han er en genial opfinder, som har et stort lager af gamle opfindelser. Og hvis han ikke lige har den rigtige opfindelse liggende klar, kan han hurtigt udtænke den – eventuelt med hjælp af sin tænkhat.

Hvad er der blevet af Max Motor?
- Max Motor var onkel Joakims pilot i serien "Rip, Rap og Rup på Eventyr". I denne serie havde Joakim brug for en ny pilot, fordi Anders And var taget på langfart som matros. Men nu er Anders kommet tilbage til Andeby.

Hvor bor Guld-Iver Flintsten?
- I Sydafrika, hvor han grundlagde sin formue som mineejer. Men han må også have en villa i Andeby, for han er ofte gæst i Milliardærklubben.

Hvor mange bowlerhatte har Anderbilt?
- Han har kun én ad gangen, men i tidens løb har han skiftet den ud mange gange. Det skyldes, at han plejer at spise sin hat i arrigskab, når han har tabt en forretning til onkel Joakim.

Se mere om samme emne:
36 Kommentarer
i spørgsmålet "se man nogensinde rip, rap og rups mor og far" er svaret forkert. for den man ser er anders og dellas mor.
Den historie med stålhatten der ikke er på dansk hedder Ultraheroes og her møder vi også Anderbilts superskurke alter-ego Roller Dollar.
Georgine_Gearløs
Cool, jeg vidste ikke at Højben hed Erik!
heller ikke mig
simon8
simon8
Hej maice kan du huske hvilket blad det var
mormor9Ni
Nej
hvodan stiller man et spørgsmål
Ej, hvor surt. Det er over 3 år siden sådan et her kom, og der var jeg der ikke engang :( det kunne være sjovt at stille spørgsmål igen. Måske hver 6 måned, hvert år eller noget :D
Kan i ikke lave sådan et skema igen så vi kan stille andre spørgelsesmål
12-11-2013 16:28 (Kommentar redigeret: 12-11-2013 16:28) · Svar
hvorfor bruger i ikke nogle af de her figurer [url=http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?p=7712]http://dansketegneserieskabere.dk/debat/viewtopic.php?p=7712[/url]

plus hvad er forskellen på knarvorn og trælsen
rip_rap_rub1
WoW har onkel joakim virkelig 500.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 kroner!
Plus 25-øre :D
Hvorfor er der ikke rip rap og rup på eventyr i bladende det stoppede i i 1990erne men jer er sikker på der er mange der gerne vil ha det tilbage og

hvad hedder sorte slyngel og hvordan ser han ud uden maske og ham må der også godt

sidste ting kan vi ikke få max motor tulle fru trippeby og albert med i comic creater
Cool, jeg vidste ikke at Højben hed Erik!
hved i hvor man kan skrive sit spørgsmål ?????
Anders and er fra U.S.A han blev opfundet af walt disney, første gang set i filmen the little wise hen ( den lille kloge høne) fra 1934. Andeby ligger i U.S.A den er opfundet af Carl Barks, den ligger i staten calisota som er en sammentrækning af de to stater Californien og minnesota calisota findes ikke i virkeligheden, den ligger på vestlysten. læs mere på duckpedia :-)
Annonce:
17
Del
Følg os på Facebook
Lignende artikler
  • Her kan du læse alt om Andebys mest temperamentsfulde and

  • Andersine er Anders Ands store kærlighed

  • Anders Ands tre nevøer Rip, Rap og Rup

  • Bedstemor And er Andebys bedste kok, ifølge Anders And

  • Joakim von And er den rigeste and i verden

  • Goerg Gearløs er en super opfinder. Har du en ide - Har Georg en løsning

  • Fætter Guf er Andebys dovndidrik

  • På toppen af Andebys højeste punkt - Bilbremsebakken - ligger Joakim von Ands pengetank. Den rummer alle hans penge og er beskyttet mod tyve og hekse af alle mulige udspekulerede fælder.  

  • I 1960'erne og 1970'erne brugte Georg Gearløs ofte et særligt hjælpemiddel, når han manglede inspiration til at løse et svært problem: En såkaldt

  • Andeby er hjemsted for hele familien And. Det er en moderne storby med højhuse, fabrikker, banker, skoler, biblioteker og sit eget fodboldhold, og den styres af en borgmester, som indbyggerne vælger.

  • Andebys milliardærklub er et naturligt mødested for byens rigeste bankdirektører, fabrikanter, skibsredere etc. Selvfølgelig har Joakim von And været medlem i mange år.

  • I Andeby er man vild med dans. Og der er mange muligheder for at dyrke denne interesse: På restauranter, til baller, på danseskoler ? ja selv i Bedstemor Ands lade.

  • Alle beboere i Andeby har en fritidsinteresse: Rip, Rap og Rup er grønspætter, Anders fisker, onkel Joakim går i milliardærklubben og Andersine er aktiv i Andeby Dameklub.

  • Langtbortistan er et af de steder, som vores venner fra Andeby har besøgt rigtig mange gange.

  • Oprindeligt spillede man mest baseball og amerikansk football i Andeby. Det skyldes, at de første historier blev lavet af amerikanere som Carl Barks og Al Taliaferro.

  • Nabobyen til Andeby hedder Gåserød. Man skal ikke lade sig narre af navnet, for i Gåserød bor der lige så mange ænder, bjørne og hunde som i Andeby. I det hele taget ligner de to byer hinanden ret meget for eksempel går de begge meget op i fodbold.

  • Kylle, Pylle og Rylle er Andersines søde niecer

  • Stålanden blev opfundet i 1969 af den italienske Disney-redaktør Elisa Penna, fordi mange læsere syntes, at det var så synd for Anders And, at han altid tabte.

  • Lille Hjælper er den vigtigste opfindelse, som Georg Gearløs nogensinde har lavet. Og lille Hjælper er også mere end det, for efterhånden er de to blevet uadskillelige venner.

  • Nordmanden Arild Midthun (født i 1964) begyndte at tegne Anders And i en ret sen alder. Men før da har han været vidt omkring i det norske tegneserielandskab. 

  • Kornelius Blisand er grundlæggeren af Andeby

  • Den allerbedste kok i Andeby og omegn er naturligvis Bedstemor And. Men det kan også ske, at andre forsøger sig i madlavningens ædle kunst.

  • Grønspættekorpset er en international spejderbevægelse, der har afdelinger over hele jorden. Rip, Rap og Rup er ivrige medlemmer.

Annonce:
Annonce:
Luk