Onkel Joakims eksklusive vane med at bade og svømme i sine egne penge udviklede sig lidt efter lidt - lidt ligesom når vi selv skal i vandet og tæller 10... 20... 30 osv. op 100.
I historien om ”Bordtennisboldene” (Carl Barks-klassikeren, hvor Anders og ungerne med hjælp fra et væld af bordtennisbolde, hæver et sunkent skib fra havets bund), som udkom i USA i maj 1949 (på dansk først i AA&Co. nr. 11/1957), ser man for første gang onkel Joakims penge. Men i "Bordtennisboldene har onkel Joakim ikke flere penge, end at han kan lægge dem på sit skrivebord, når han skal tælle dem.
Men onkel Joakim får flere penge.
I ”Voodoo Hoodoo” fra august 1949 (AA&Co. nr. 27/1996) er hans formue vokset så meget, at han kan fylde et badekar med mønter, som han ligger og svaler sig i.
Endelig er han i ”Pengesorger” fra januar 1951 (AA&Co. nr. 8/1951) blevet så rig, at han har en stor lagerbygning, hvor han svømmer rundt mellem mønterne og sedlerne. Det er det første rigtige pengebad.
Men for at gøre historien komplet må det også med, at i ”Indfrossen kapital” fra december 1951 (AA&C0. nr. 10/1957) bygger Joakim sin pengetank, hvor han siden har taget sit daglige pengebad.
