Derfor er hans forbilleder amerikanere, han regner selv Floyd Gottfredson, Paul Murry, Al Taliaferro og Carl Barks som de vigtigste.
Rota siger selv: "Gottfredson er naturligvis mesteren når det gælder Mickey Mouse. Han må placeres højt på Disneys stjernehimmel. Særlig historiene fra 30- og 40-erne viser en uovertruffen kombination af billede og tekst. Murrys arbejde ser ved første øjekast noget barnligt ud, men ved nærmere gennemsyn opdager man at han behersker et stort talent både som fortæller og som tegner. Taliaferro var en stor kunstner som desvære aldrig kom til at lave længere historier hvor han kunne udfolde sig mere. Men den der inspirerede mig mest var Carl Barks. Hans historier fascinerede mig i barndommen. I hans historier er Andeby et virkelig sted, og serierne er fotoreportager derfra."
Det er derfor ikke så underligt at Marco Rota stadig smugler nogle henvisninger til gamle Barks-historier ind i sine serier.
Rota bruger ofte ukendte bifigurer fra Barks-historierne. Denne talende hund som Barks brugte i AA nr. 4/1955 havde også en rolle i "Mareridt på Ederdunsvej" i AA nr. 20/97.
Rota smugler af og til sin signatur ind i serierne. Flyene han tegner er for eksempel ofte fra flyselskabet MR, som tilfældigvis er hans egne initialer. Af og til dukker der også små tegninger op med signaturen Marks i serierne. Marks er en slags fælles signatur for Marco Rota og Carl Barks, og er en dedikation fra Rota for at vise at Carl Barks er mesteren!
Hvilken tegneserieskaber henter du din inspiration fra? Fortæl om det i kommentarfeltet.