I dag kender vi Georg Gearløs som den geniale opfinder, der kan flikke en rumraket eller en tidsmaskine sammen i løbet af nul-komma-fem. Men sådan var det ikke i begyndelsen. Dengang fik han idéer til de mest besynderlige opfindelser, og de virkede sjældent. Ja, mange opfattede ham faktisk som lidt af en landsbytosse.
Første gang Georg optræder, forsøger han at kærne mælk til smør ved at hoppe rundt på en kængurustylte. Da det ikke virker, planlægger han at opfinde smørrebrød uden smør. Temmelig skørt, ikke? Dette sker i en amerikansk historie fra maj 1952. (På dansk kan den læses i AA&Co. nr. 17/2012.)
Allerede måneden efter opfinder han en raketcykel (som dog kun kan standse, når den kører ind i noget), og sidst på året konstruerer han en "nisse-detektor", så man kan undgå drillenisser. (Disse historier kan læses i AA&Co. nr. 19/1972 og 44/2010.) Med de to opfindelser viser Georg, at han er "på rette vej" til at blive en god opfinder. For selv om opfindelserne er temmelig ubrugelige, har det krævet både fantasi og teknisk snilde at bygge dem - og uden disse egenskaber kommer man ikke langt som opfinder.
Endelig i 1953 viser Georg sit sande potentiale som opfinder. Først opfinder han en dims, der kan få alle dyr til at tale, og måneden efter avler han nogle særlige super-orme, der ligner enhver lystfiskers drøm. (Læs historierne i AA&Co. nr. 34/2006 og 28/1973.) Nu er der ikke længere nogen, der griner af Georgs opfindelser. Han har også fået så meget selvtillid, at han har anbragt et skilt foran sit værksted med teksten "Georg Gearløs - opfinder af hvad som helst".