Flere fantasillioner kan være blevet sløset væk på svinedyre telefonsamtaler med Andebys mest berømte spåkone, Hexia de Trick.
Mareridtet begyndte for nogle uger siden, da Joakim var på forretningsreje til Drahiti på jagt efter ædelsten og diamanter. Mens Joakim var borte, fik hans nevø, Anders And, mærkeligt nok opgaven at passe på pengetanken. Det tog ikke lang tid før alt gik galt. Allerede den første time havde Anders foretaget fjorten telefonopkald til Andebys berømte spåkone. Hexia havde nemlig sat en annonce i Andebyposten med følgende tilbud:"Giv mig penge, så skal jeg fortælle dig hvordan det ender!"
"Spåkonen spåede at jeg ville miste alle pengene! Jeg blev jo nødt til at ringe til hende for at finde ud af hvordan det ville ske" - siger en blegnæbbet Ander i telefonen fra udlandet.
Da Joakim von And kom hjem, fik han sig til livs chok. Anders havde ringet for flere fantasillioner i den tid han var borte. "Grrrr! Jeg skal gi' den elendige døgenigt en omgang han aldrig vil glemme", røber Joakim til Andebyposten i en hidsig kommentar.
Det rygtes i øvrigt at Anders And i øjeblikket befinder sig i det indre Langtbortivækistan!