Fødselsdag: Sorte Slyngel møder for første gang den 22. maj 1939 i historien "Mickey Mouse Outwits the Phantom Blot" som skrevet og tegnet af Floyd Gottfredson.
Slægtninge: Sorte Slyngel har en datter og en bror "Blege Bengel" (der optræder i Jumbobog nr. 190 i historien: Et plettet image? - side 142).
Adresse: Hemmelig. Ingen ved hvor Sorte Slyngel har sin adresse.
Arbejde: Sorte Slyngel er en forbryder. Med det mål at få total verdensherredømme!
Påklædning: Sort hætte, kappe, bukser og sko. Sorte Slyngels kostume er meget simpel og samtidig meget karakteristisk. Hans tøj afspejler meget godt hans natur.
Første optræden i Danmark: Første gang vi stifter bekendsskab med Sorte Slyngel er den 29. juni 1965 i Anders And & Co. nr. 26. Trods titlen "Sorte Klat vender tilbage" er dette den første historie med Sorte Slyngel.
Fjender: Sorte Slyngel har mange fjender. Af velkendte fjender er Mickey Mouse, Minnie Mouse, Fedtmule, Supermule og polimester Striks.
Andet: Sorte Slyngel var før i tiden kendt som Sorte Klat, fordi han altid på gerningsstedet efterlod en seddel underskrevet med en klat blæk - et tegn på, at han stod bag forbrydelsen.
Nogle gange har Sorte Slyngel også allieret sig med Sorteper og Bjørne-banden. Første gang, at verden mødte Sorte Slyngel, blev han faktisk demaskeret. Det viste sig, at han lignede en vis Walt Disney!
Sorte Slyngel på andre sprog:
Norsk: Spøkelseskladden
Svensk: Spökplumpen
Finsk: Mustakaapu
Engelsk: The (Phantom) Blot
Tysk: Das Schwarze Phantom
Spansk: Borrón el Encapuchado / Máscara Negra
Italiensk: Macchia Nera
Portugisisk: Mancha Negra
Sorte Slyngel er en snu skurk!