Fødselsdag: December 1959 i historien ”Bjørne-banden går til angreb”.
Beskæftigelse: Hovedbogholder for Joakim von And.
Arbejdssted: 1. pult til venstre på regnskabskontoret i pengetanken.
Arbejdsredskaber: Kolonnebog og fyldepen. I nogle tilfælde bruger han også noget så nymodens som en regnemaskine.
Påklædning: Briller, slips, vest og en skjorte holdt i neutrale farver – alt i alt en passende påklædning for en bogholder.
Bolig: Bor i et lille hus sammen med sin kat Fister.
Debut i Danmark: Mandelgave nr. 4/1962 i historien ”Onkel Joakim på juleindkøb”.
Andet: Spareby er en af Joakim von Ands bedste og mest trofaste medarbejdere, selv om han ikke har fået en eneste lønforhøjelse i de sidste 11 år. Heldigvis deler han sin chefs glæde for at tælle penge og lave regnskaber. Derfor har han ikke skiftet arbejde for længe siden.
Spareby blev første gang tegnet af Carl Barks, men i tidens løb har de forskellige tegnere været lidt uenige om, hvordan han ser ud. Derfor kan man for eksempel se ham bruge butterfly i stedet for et almindeligt slips i nogle historier.
Spareby på andre sprog:
Norsk: Kontorsen
Svensk: Klotterlund
Finsk: Säästöpää
Engelsk: Clerkly
Hollandsk: Hendriks
Portugisisk: Clemêncio