Annonce:
Annonce:

Store Stygge Ulv




Fødselsdag: 27. maj 1933 i filmen "Three Little Pigs".

Slægtninge: Vi kender mange. De vigtigste er måske sønnen Lille Ulv, hans mor, hans far samt nevøen Laban

Kæreste: Ukendt, men Lille Ulv må jo have en mor!

Adresse: Det store, hvide hus i skoven. I Anders And & Co. nr. 10/1950 får vi at vide, at grisene bor i Griseby, så det må være det formelle navn på lokalområdet.

Arbejde: Grisejæger, fugleskræmsel.

Hobby: Jagt, dovneri og nederdrægtigheder. Er stærkt interesseret i opskrifter, der inkluderer svinekød. Store Stygge Ulv spillede desuden skak i nr. 3/1955

Påklædning: Blå overall og hat.

Debut i Danmark: Marts 1949

Andet: Store Stygge Ulv har et fornavn! Han bruger det så sjældent, at han til og med selv glemmer det, men i Anders And & Co. nr. 8/1950 afslørede han, at hans rigtige navn er Zeke Midas Ulv. I nr. 21/1971 fortalte han, at hans lærerinde i skolen hed frøken Skrap. Hun tog senere navneforandring til From.
Store Stygge Ulv har flere gange været formand for Slyngelklubben, og som barn var han medlem af Slå-på-tosken klubben. Vi ved også, at han har en fremragende lugtesans og en forkærlighed for at benytte forklædninger, når han skal fange grise. Ifølge ham selv er han mester i skøjteløb og langbold. I øvrigt er han god til at lyve!

Store Stygge Ulv på andre sprog:
Norsk: Storeulv
Svensk: Stora Stygga Vargen / Zeke Varg
Finsk: Iso Paha Susi / Sepe Susi
Engelsk: The Big Bad Wolf / Zeke Wolf
Tysk: Der Grosse Böse Wolf / Ede Wolf
Fransk: Grand Loup / Zèke le Loup
Italiensk: Lupo Cattivo / Ezechiele Lupo
Portugisisk: Lobão



1 Kommentarer
Annonce:
1
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Annonce:
Luk