Men hvem er han egentlig – denne mester i uforskammethed?
Efter at Svinesen havde gået i skole (hvor han drev sine lærere til vanvid ved at gnaske flæskesvær i timerne), fik han en læreplads ved Andeby Skattekontor. Som han sagde: ”Hvis man virkelig vil drille folk, er skattevæsenet et godt sted at være.” Men han blev hurtigt fyret, fordi han morede sin med at tilføje ekstra nitaller på girokortene.
Derefter blev Svinesen ansat som journalist på sladderavisen Andebybladet (der ikke må forveksles med den seriøse avis Andeby Nyt, som Joakim von And ejer). Han specialiserede sig i at gå rundt i byen og rapportere om ulykker og uheld. Han gik heller ikke af vejen for selv at lave rav i den for at få en god nyhed. For eksempel i AA&Co. nr. 3/1952 lykkedes det ham at tage fusen på Anders og Højben ved at give en præmie til taberen af deres golfmatch.
Læs mere...