Der var godt gang i Imperial-biografen i København lørdag morgen, hvor Anders And & Co. havde inviteret vores abonnenter en tur i biffen til premieren på "Sådan træner du din drage 2".
Tatoveringer og smørklatter!
Der ulmede nemlig af vikingestemning i foyeren, hvor man bl.a. kunne få lov at klappe nogle søde levende får, sådan som de gamle vikinger også gjorde på deres bopladser. Og der var flotte oppustede drager og dragemalerier samt mulighed for at få sin egen makabre vikinge-tattoo.
Til de heldige fremmødte bød morgenen desuden på nybagte boller, hvor man fra de 10 kg tunge kæmpemæssige smørblokke selv kunne smøre sin bolle. Som en dreng bemærkede om den imponerende smørklat:
- "Sikke en gigantisk stor portion risengrød, der skal til dén smørklat!"
Duel på "livet"
På forhånd havde vi opfordret jer til at komme udklædte som vikinger, og det var der rigtig mange, der gjorde.
Nogle af de voksne vikinger demonstrede endda en ægte drabelig og højlydt tvekamp i foyeren, hvor både vikingesværd og træskjolde henholdsvis blev svunget og pareret, så det gav genlyd i hele salen.
Så der var skabt en god stemning forud for filmen - som også var et hit.
Vi tog en masse billeder fra arrangementet, og du kan se en masse af dem i billedgalleriet ovenover.
God fornøjelse, og tak til alle de fremmødte!
Opdatering: Billedgalleriet virker tilsyneladende ikke på iPad, så vi opfordrer jer til at se billederne fra en alm. computer, indtil vi får løst problemet.
Fejlen skulle være løst nu, så du kan se billedgalleriet i alle browsere og på tablets.