Annonce:
Annonce:
Ti fakta om det gamle Grækenland

Ti fakta om det gamle Grækenland

Vind alletiders sejeste tidsrejse-kop!

Rejs med til det gamle Grækenland og vær med i lodtrækningen.

Her får du 10 fakta om det gamle Grækenland og Arkimedes' dødsstråle! Her gælder det om at følge med! Du kan nemlig være med i en konkurrence hvor du kan vinde et særligt tidsrejse-krus fremstillet til lejligheden.

1. I Sparta var det normalt at drenge i syvårs alderen flyttede hjemmefra for at trænes op til at blive soldater. Det var et hårdt liv med meget træning, men lidt mad og tøj. Udtrykket spartansk betyder at klare sig med det allermest nødvendige.

2. De olympiske lege opstod i byen Olympia og blev arrangeret første gang i år 776 f. Kr. Udøverne stillede op uden en trævl på kroppen.

3. Arkimedes opdagede principperne for opdrift en dag han lå i sit badekar. Han skal så have råbt "Eureka" (som på græsk betyder "Jeg har det"), før han hoppede ud af badet og løb ud på gaden for at fortælle det til folk.

4. Yoyoen er verdens næstældste legetøj (efter dukken) og blev opfundet i det gamle Grækenland. På malerier og krukker som er over 2500 år gamle kan vi se børn lege med yoyo.

5. Filosoffen Aristoteles mente at Jorden måtte være rund, mens alle andre på den tid var sikre på at den var flad. Aristoteles kom frem til, at Jorden måtte være formet som en kugle fordi den altid kastede en cirkelformet skygge på månen ved måneformørkelse.

6. Ordet alfabet kommer fra de to første bogstaver i det græske alfabet, alfa og beta. Og snakker du med en græker, så husk at næ betyder ja! På græsk hedder ja nemlig ne.

7. De gamle grækere sad ikke ned når de spiste, men lå på siden. Det græske køkken har ikke forandret sig så meget de sidste 2000 år. Grækerne spiser stort set det samme som de gjorde på Arkimedes' tid.

8. Det græske rige havde sin storhedstid under Alexander den Store, som regerede frem til år 323 f. Kr. Alexander herskede over dele af Afrika, store dele af Mellemøsten og landområdet helt til nutidens Indien.

9. Slaverne var en vigtig del af det gamle Grækenland. De klarede husarbejdet, arbejdede i marken og på skibene og endda som politi! Mange mener, at der var lige så mange slaver som der var frie indbyggere i Grækenland på den tid!

10. Der var mange helte (de blev kaldt heroer på græsk, præcis som på engelsk) som børn og unge i det gamle Grækenland skulle lære af og se op til. Akilleus og Odysseus var datidens udgaver af Supermand og Stålanden – helte som aldrig svigter og som ofrer sig for andre!

Nu gælder det om at huske hvad du lige har læst! Gå til konkurrencen VIND ALLETIDERS TIDSREJSE KRUS her!

6 Kommentarer
Det kan faktisk ikke bevises at yoyoen kommer fra grækenland, det er mere sandsynligt at de kommer fra Kina eller Indonesien.
Har deltaget! :D
Vidste det meste i forvejen...
Annonce:
12
Del
Følg os på Facebook
Annonce:
Annonce:
Luk